Bedste film
Årets Oscarsæson har været præget af et usædvanligt tæt kapløb mellem en god håndfuld kombattanter. Til sammenligning var der sidste år ret hurtigt tale om en duel mellem ’La La Land’ og ’Moonlight’ (med ’Manchester by the Sea’ som en forholdsvis fjern outsider).
I denne sæson har det tydeligvis været sværere for kritikergrupperingerne og brancheorganisationerne at lægge sig fast på et klart hierarki blandt de kandiderende film, og det er jo sådan set en glædelig udvikling, al den stund at spænding og Oscar hjertens gerne må følges ad! Lad os se på feltet.
De helt sikre:
1. ’Three Billboards Outside in Ebbing, Missouri’
2. ’The Shape of Water’
3. ’Lady Bird’
4. ’Get Out’
Og den næsten helt sikre:
5. ’Dunkirk’
’Dunkirk’ blev tidligt på sæsonen udskreget som en slags ’de facto frontrunner’ (på grund af filmens tidlige premieretidspunkt), og derfor ved alle Akademimedlemmer nok godt, at den er derude. Momentum synes dog langt fra at samle sig som havskum langs de normanniske strande lige pt.
’Dunkirk’ er handicappet af ikke at have vundet stor synlighed i forhold til branche- eller kritikerpriser. Filmen fik for eksempel ingen SAG-nomineringer overhovedet (SAG er skuespillernes forbund). Da SAG er Akademiets største enkeltgruppering, er det lidt skidt slet ikke at kunne mønstre opbakning herfra. Omvendt: ’Dunkirk’ er ikke en skuespillerfilm i klassisk forstand.
Helt op til weekendens uddeling af de store branchepriser, PGA og SAG, var det marginalt, hvad der adskilte de fire foranliggende titler i forhold til det aktuelle styrkeforhold. Man må dog sige, at ’Three Billboards Outside Ebbing, Missouri’ og ’The Shape of Water’ har skilt sig ud med henholdsvis triumfer ved skuespillerforbundets og filmproducenternes festbanket. Men i et Metoo- eller Time’s Up-år som dette er det nok for tidligt at afskrive særligt ’Lady Bird’.
Alle favoritfilmene har svagheder og styrker i forhold til den nøjeregnende historik, som eksperter med en forkærlighed for statistisk sandsynlighed kan bruge uger på at nærstudere, som regel med det resultat, at de bliver ’skuffede’, når dén eller dén ’regel’ bliver brudt.
Hvad meget få vil være uenige i er, hvilke fem film der står først for, når nomineringsfeltet skal fyldes op fra toppen og nedefter. Disse film er med andre ord sikre på at opnå den mest prestigiøse nominering den 23. januar. Det havde derfor været overmåde ligetil at udpege årets nominerede under det gamle system (præ-2009) med fem nominerede i bedste film-kategorien.
’The Shape of Water’ har opnået alle de vigtige branchenomineringer hidtil i sæsonen, minus én, og det er så til gengæld en af de vigtigste: Ensembleprisen ved SAG, der normalt ses som en forudsætning for at kunne vinde Oscaren for bedste film (en film uden SAG-ensemble-nomineringen i sit bælte har ikke vundet bedste film-Oscaren siden 1995, hvor ’Braveheart’ sensationelt vandt over ’Apollo 13’).
Set i det lys er ’Three Billboards’ en svag favorit til at vinde Oscaren aktuelt vurderet, selvom PGA-hæderen normalt vurderet er en stærkere indikator for Oscarsucces end SAG.
Vi behøver dog kun minde om, hvordan det gik storfavoritten ’La La Land’ sidste år for at slå fast, at intet står mejslet i sten. Og i horisonten former sig allerede en truende skyformation med en tordenkile i form af det frygtede backlash mod ’Three Billboards’, der i førende medier og på indflydelsesrige blogs anklages for at være tonedøv i sin skildring af raceproblematikken, der – som vi så det sidste år – er særdeles brændbart materiale, der både kan vinde og koste dig en Oscar.
De har en rigtig god chance:
6. ’Call Me By Your Name’
7. ’The Post’
Det er ret tricky at vurdere Steven Spielbergs journalistfilm ’The Post’. Hvad er filmens faktiske styrke? Den har underpræsteret i forhold til både kritikerpriser og branchenomineringer (senest med det nærmest chokerende totale shut-out ved BAFTA, den britiske pendant til Oscar), så spørgsmålet er, om det er feltet af bloggere og kommentatorer, der holder filmen kunstigt i live af gammel vane (kombinationen Streep-Hanks-Spielberg lugter jo unægtelig af Oscarguld)?
Jeg tror fortsat, at en Spielberg-film over gennemsnittet (den har en rigtig fin metacritic-værdi på 83) er næsten selvskreven i et udvidet bedste film-felt med op til 10 nominerede (som har været praksissen siden 2009), men vinderchancerne har for længst fortonet sig. Når ’War Horse’ og ’Bridge of Spies’ kunne knibe sig med i deres respektive årgange, så kan den (mere vellykkede og intenst pacede) ’The Post’ det også.
’Call Me By Your Name’ har så passionerede fortalere, at den næppe får problemer med at passere de krævede fem procent førstepladser på de afgivne stemmesedler. Men filmens indie-udstråling, dens (lettere eksotiske) italienske setting og dens mere kontroversielle homo-tematik (grundet aldersforskellen på de to hovedkarakterer) sætter nok også begrænsninger for, hvor langt op i feltet den kan klatre.
Kampen om de sidste pladser står mellem:
8. ’I, Tonya’
9. ’The Big Sick’
10. ’The Florida Project’
11. ’Darkest Hour’
12. ’Mudbound’
13. ’Molly’s Game’
14. ’Phantom Thread’
15. ’Wonder Woman’
16. ’Blade Runner 2049’
Det præcise antal nominerede afgøres af stemmefordelingen. Vi kender altså ikke det nøjagtige antal på forhånd.
Min umiddelbare fornemmelse vil være, at der bliver ni eller ti nominerede i år, fordi der er så lidt konsensus om, hvad årets favoritter er, og dermed desto større chance for, at mange snarere end få film står med mulighed for at passere ’den magiske grænse’ på fem procent førstepladser. Der er dog ren spekulation.
PGA’s udpegning af årets 10 bedste film er ofte en god strømpil, men det er sjældent, at Oscar og PGA akkurat matcher (filmproducenter har en tendens til at kigge mere på bundlinjen end gængse akademimedlemmer). Når forholdsvis små produktioner som ’The Big Sick’ og ’I, Tonya’ klarede skærene ved PGA, tror jeg, de to film står med nogenlunde chancer for at klare sig gennem nåleøjet i Oscarsammenhæng også. ’The Florida Project’ kan måske komme med, fordi den meget kritikerroste film formentlig kan skrabe en del ’passionsstemmer’ sammen (lidt a la ’Room’ for to sæsoner siden).
Et af de mest interessante spørgsmålstegn samler sig ved ’Darkest Hour’: En britisk historisk biopic som denne ville have været selvskreven for blot få sæsoner siden (bare tænk ’Teorien om alting’ og ’The Imitation Game’), men det er, som om der er røre i vandene i forhold til, hvad der egentlig konstituerer en oplagt Oscarfilm i disse ’disruptionstider’. Måske findes der ikke længere sådan noget som ’Oscar bait’? Måske er det kvalitet og tidsånd, der eksklusivt afgør tingene i en tid, hvor nettet endegyldigt har demokratiseret eller måske snarere fragmenteret meningsdannelsen?
BAFTA gav ’Darkest Hour’ ni nomineringer, så det er nok (ikke uventet!) det britiske kontingent af Akademiet, der skal trække en nominering i land. Men det er så heller ikke helt utænkeligt. Der er et forholdsvist stort overlap mellem de to medlemsskarer.
Oscar har det notorisk vanskeligt med rendyrkede genrefilm, så selvom ’Wonder Woman’ var at finde på PGA’s liste, tror jeg, den får det vanskeligt i Oscarregi. Det samme er tilfældet med ’Blade Runner 2049’, der ellers fik nogen oprejsning hos BAFTA (blandt andet med en personlig nominering til instruktør Denis Villeneuve).
Mit endelige bud (jeg satser på, at ni film opnår en nominering):
’Three Billboards Outside Ebbing, Missouri’, ’Lady Bird’, ’The Shape of Water’, ’Get Out’, ’Dunkirk’, ’Call Me By Your Name’, ’The Post’, ’I, Tonya’ og ’The Big Sick’
Alternativt: ’The Florida Project’, ’Darkest Hour’
Bedste instruktør
1. Guillermo del Toro (’The Shape of Water’)
2. Martin McDonagh (’Three Billboards…’)
3. Greta Gerwig (’Lady Bird’)
4. Christopher Nolan (’Dunkirk’)
5. Jordan Peele (’Get Out’)
Alternativer: Luca Guadagnino (’Call Me By Your Name’), Sean Baker (’The Florida Project’)
DGA (instruktørernes forbund) pegede på netop denne kvintet, da de skulle hædre årets bedste præstationer. Oscar plejer som regel ’kun’ at matche DGA med fire ud af fem navne, men det er svært at se alternativer pt. til disse fem, da de repræsenterer film, som ligger ret langt foran konkurrenterne i bedste film-kategorien.
Medlemmerne af instruktørgrupperingen i Akademiet (det er dem, der står for udvælgelsen af de nominerede i den specifikke kategori, som hele medlemsskaren så siden udpeger vinderen ud fra) udser sig traditionelt mere kunstnerisk udfordrende præstationer end DGA. Det kunne for eksempel komme Luca Guadagnino (’Call Me By Your Name’), Sean Baker (’The Florida Project’) eller endog Paul Thomas Anderson (’Phantom Thread’) til gode.
Der er også den mulighed, at man virkelig ønsker at gå all-in og promovere kvindelige instruktører i dette Metoo-år: Det kan åbne en kattelem for Dee Rees (’Mudbound’). Eller at man – a la Golden Globes-komiteen – i sidste ende foretrækker det helt, helt sikre valg og giver den sidste plads til gode, gamle Steven Spielberg (’The Post’).
Jeg ville ønske, at jeg turde pege på Sean Baker, for ’The Florida Project’-instruktøren vil være et ret typisk valg (a la Benh Zeitlin for ’Beasts of the Southern Wild’ for år tilbage) fra netop denne den måske mest edgy gruppering i Akademiet, men den fremhævede kvintet synes så langt foran konkurrenterne, at det ville minde om hovedløs gerning.
Bedste kvindelige hovedrolle:
1. Frances McDormand (’Three Billboards…’)
2. Saoirse Ronan (’Lady Bird’)
3. Sally Hawkins (’The Shape of Water’)
4. Margot Robbie (’I, Tonya’)
5. Jessica Chastain (’Molly’s Game’)
Alternativer: Meryl Streep (’The Post’), Judi Dench (’Victoria and Abdul’)
Frances McDormand trådte omsider frem som endegyldig frontrunner, da hun også vandt SAG søndag nat. Selv ikke en BAFTA til for eksempel Sally Hawkins på hjemmebane i februar kan formentlig pille ved veteranens udsigt til en anden Oscarstatuette.
Saoirse Ronan har den fordel, at hun er en ingenue, dvs. en upcoming starlet. Lige så mange forbehold Akademiet har i forhold til at honorere unge mandlige hovedroller, lige så stor forkærlighed har det i forhold til unge kvindelige hovedroller. På den konto kan man indvende, at Margot Robbie truer Ronans ingenue-status og dermed måske udligner den fordel, hun ellers ville have haft i forhold til McDormand (og Hawkins).
Man plejer (jokende, og så alligevel ikke helt) at tale om, at Meryl Streep er forhåndssikret en plads i feltet, og traditionen tro synes Streep også at indtage sin trygge femteplads (a la ’August: Osage County’ og ’Into the Woods’) i år.
Jeg tror dog, hun er gevaldigt presset bagfra af Jessica Chastain (lidt af et Metoo-fyrtårn i egen ret), hvis præstation i ’Molly’s Game’ fik et boost af, at PGA overraskende valgte at inkludere Aaron Sorkins film på deres liste over årets 10 bedste film.
Det er min fornemmelse, at der er flere passionsstemmer at hente for Chastain end for ’rutinevalget’ Streep, og på et tidspunkt må sidstnævntes Awards entitlement høre op (det skal retfærdigvis siges, at Streep yder sin måske mest klædeligt underspillede præstation siden ’The Hours’ i ’The Post’, men bemærk også venligst, at hun netop ikke blev nomineret for ’The Hours’!)
Bedste mandlige hovedrolle:
1. Gary Oldman (’Darkest Hour’)
2. Timothée Chalamet (’Call Me By Your Name’)
3. Daniel Day-Lewis (’Phantom Thread’)
4. James Franco (’The Disaster Artist’)
5. Daniel Kaluuya (’Get Out’)
Alternativer: Tom Hanks (’The Post’), Denzel Washington (’Roman J. Israel, Esq’)
Det bliver spændende at følge denne kategori til dørs i år, for Akademiet har sådan set to muligheder: Man kan vælge den gamle garde eller satse på mere friske navne.
Jeg tror i sidste ende, at Akademiet er mest indstillet på at gå fornyelsens vej og pege på Franco og Kaluuya frem for gamle travere som Tom Hanks (’The Post’) og Denzel Washington (’Roman J. Israel, Esq.’).
Er det en fordel for Hanks, at han ikke har været nomineret en eneste gang i det 21. århundrede (men har været tæt på flere gange i de senere år – for blandt andet ’Saving Mr. Banks’ og ’Captain Phillips’)? Eller bekræfter det bare, at han er blevet reduceret til en ’lige ved og næsten’-type, der bliver taget lidt for givet?
I sidste ende tror jeg, der samler sig mere begejstring om unge Kaluuya (især er det sigende, at BAFTA nominerede ham, selvom de ellers traditionelt har en kedelig tendens til at afstå fra at pege på præstationer i film om og med sorte skuespillere). Washington blev nomineret til både SAG og Golden Globes og burde derfor på papiret stå med gode kort, men jeg tror, statistikken lyver. Dan Gilroys ’Roman J. Israel, Esq.’ er i forhold til momentum så godt som en død fisk (har du måske hørt om den?).
Hvis Francos aktuelle sag om seksuelle overgreb (fem kvinder har stået frem med anklager om upassende adfærd mod ham) har en så afskrækkende virkning på akademimedlemmerne, at hans næsten sikre nominering ryger ham af hænde, hælder jeg til, at det kommer Denzel til gode snarere end Hanks.
Men jeg tror, Franco klarer skærene, blandt andet fordi stemmeafgivningen havde været åben i mere end en uge, da afsløringerne ramte nettet. Akademiets regler foreskriver, at man ikke kan tilbagekalde en afgivet stemmeseddel, selvom man måtte nære et ønske derom. Det bliver nok Francos held. Om han så dukker op til selve ceremonien, er en helt anden sag.
Bedste kvindelige birolle
1. Allison Janney (’I, Tonya’)
2. Laurie Metcalf (’Lady Bird’)
3. Holly Hunter (’The Big Sick’)
4. Mary J. Blige (’Mudbound’)
5. Octavia Spencer (’The Shape of Water’)
Alternativer: Hong Chau (’Downsizing’), Lesley Manville (’Phantom Thread’)
Golden Goldes- og SAG-vinder Janney og kritikerdarlingen Metcalf er langt foran konkurrenterne og er begge så sikre på en nominering, som man nu kan være i en verden fyldt til randen med fake news og dommedagsprofetier!
Men ellers er der plads til overraskelser:
På papiret står Hong Chau stærkt efter både Golden Globes- og SAG-nomineringer, men at hun senest missede BAFTA, kan være sigende. Alexander Paynes danmarksaktuelle ’Downsizing’ synes i hvert fald ikke at have særlig meget momentum lige nu. Derfor tror jeg, der er en god chance for, at Chau bliver overhalet indenom af Spencer, da jeg satser på, at ’The Shape of Water’ laver lidt af et sweep, når det kommer til antallet af nomineringer den 23.
Mary J. Blige kan heller ikke føle sig sikker. Det er i det hele taget svært at sige, hvilke tre af de fire kandidater under frontduoen der klemmer sig ind i det gode selskab. Enhver kombinationsmulighed bør overvejes, før man spiller på udkommet!
Med lidt mere momentum og en mere dedikeret kampagnestrategi var der måske blevet plads til den fortsat Oscarnomineringsløse Lesley Manville (’Phantom Thread’), men jeg tror (desværre), det er too little too late. Havde Bria Vinaite (’The Florida Project’) været et etableret skuespillernavn frem for en instagram-personlighed, Sean Baker fandt frem til ved lidt af en indskydelse, havde hendes præstation også været selvskrevet i det her felt.
Bedste mandlige birolle
1. Sam Rockwell (’Three Billboards…’)
2. Willem Dafoe (’The Florida Project’)
3. Woody Harrelson (’Three Billboards…’)
4. Christopher Plummer (’All the Money in the World’)
5. Richard Jenkins (’The Shape of Water’)
Alternativer: Armie Hammer og Michael Stuhlbarg (’Call Me By Your Name’)
Mange ville for bare et par måneder siden have peget på ’Call Me By Your Name’-duoen Armie Hammer/Michael Stuhlbarg som oplagte kandidater til at hjemføre den første dobbeltnominering i den mandlige birollekategori siden 1991 (hvor Harvey Keitel og Ben Kingsley begge blev nomineret for ’Bugsy’), men både kritiker- og brancheorganer (senest BAFTA) er veget udenom de to (den charmerende hovedrolle Timothée Chalamet er løbet med al opmærksomheden i stedet – hvilket man dårligt kan have indvendinger imod).
I stedet er der opstået en overvejende sandsynlighed for, at ’Three Billboards’-duoen Harrelson/Rockwell kan skabe samme form for Oscarhistorie. Den duo har i hvert fald gevaldigt momentum lige nu (Harrelson er kommet stærkt fra baghjul, mens Rockwell hele tiden har lignet et sikkert kort).
Spørgsmålstegnet knytter sig nok snarere ved Christopher Plummer, den 87-årige veteran (og tidligere vinder i kategorien for ’Beginners’), der sprang til med ultrakort varsel, da Ridley Scott valgte at droppe Kevin Spacey fra rollen som rigmanden J. Paul Getty i ’All the Money in the World’. En ting er, at Golden Globes hoppede på Plummers vogn, men at BAFTA også støttede op om ham for ganske nylig indikerer, at støtten til Plummer (og i forlængelse heraf: støtten til Scotts opgør med Spaceys tilstedeværelse i filmen) har slået rod i branchen. Mon ikke Oscar gerne vil sende samme (Metoo-venlige) signal?
Jenkins er derfor nok den mest sårbare, hvis der alligevel skulle blive plads til enten Stuhlbarg eller Hammer, men jeg tror som nævnt, at ’The Shape of Water’ står for lidt af et nominerings-sweep den 23. Det vil komme Jenkins (der i øvrigt er aldeles glimrende i filmen) til gode.
Bedste originalmanuskript
1. ’Three Billboards Outside Ebbing, Missouri’
2. ’Get Out’
3. ’Lady Bird’
4. ’The Big Sick’
5. ’I, Tonya ’
Alternativer: The Shape of Water, Phantom Thread, The Post
Hvis den billedstærke ’The Shape of Water’ kan klemme sig med i det her stærke selskab for ’det skrevne ord’, ja, så ser det for alvor godt ud med filmens vinderchancer i bedste film-kategorien. Men konkurrencen er benhård i år: ’I, Tonya’ og ’The Big Sick – foruden de tre favoritter, der ligger i næsten dødt løb om sejren i denne kategori – er alle film, der i høj grad bygger på stærke manusser med en klart eksekveret ide og markante (og ofte velsiddende) replikker.
Så selvom jeg tror på, at ’The Shape of Water’ scorer et stort, tocifret antal nomineringer, så hælder jeg til, at den lige akkurat misser cuttet her.
Det vil være en alvorlig skramme i forhold til filmens chancer for at vinde Oscars hovedpris 4. marts, al den stund at vi skal tilbage til 1997 og ’Titanic’ for at finde den seneste bedste film-vinder uden en manuskriptnominering.
Bedste filmatisering (adapterede manuskript)
1. ’Call Me By Your Name’
2. ’Mudbound’
3. ’Molly’s Game’
4. ’The Disaster Artist’
5. ’Logan’
Alternativer: ’Victoria and Abdul’, ’Blade Runner 2049’
Der er en tung slagside til originalmanus-kategorien, når det kommer til årets manuskripter vurderet i forhold til det generelle styrkeforhold i bedste film-kategorien. Men det kan forfatterne til de adapterede manuskripter jo så glæde sig over, for det giver chancen til film med lidt mindre bevågenhed, deriblandt en rigtig god vinderchance til den 89-årige James Ivory for ’Call Me By Your Name’.
Ivory må dog vurderes at være under pres fra blandt andet ’Mudbound’ (adapteret af Dee Rees og Virgil Williams), der trods alt har et budskab om mellemmenneskelig dialog og forsoning, som måske lander bedre med Akademiet end den lettere kontroversielle homo-romance. Man skal nok heller ikke helt udelukke den gode Aaron Sorkin, hvis ’Molly’s Game’ om ikke andet viser, at han også kan putte spiddende replikker i munden på kvindelige karakterer.
Bemærk, at jeg medtager superheltefilmen ’Logan’, hvilket egentlig er uhørt (’Victoria and Abdul’ vil være det konventionelle valg). En superheltefilm er faktisk aldrig tidligere blevet nomineret i manuskriptkategorierne! Udover at det siger noget om ’Logan’s kvaliteter, bekræfter det os i, at tyngden så udpræget ligger i originalmanuskripterne i år.
Bedste klipning
1. ’Dunkirk’
2. ’The Shape of Water’
3. ’Three Billboards Outside Ebbing, Missouri’
4. ’Baby Driver’
5. ’I, Tonya’
Alternativer: Get Out, Lady Bird, Blade Runner 2049
I et år hvor fem favoritter har skilt sig så klart ud i bedste film-kategorien, ville det være naturligt at pege på de samme film i ’nøglekategorien’ for klipning (en nominering her er historisk set en forudsætning for at have en chance for at vinde aftenens hovedpris for bedste film).
Jeg satser dog på, at Akademiet på hele to punkter vil afvige fra bedste film-favoritkvintetten. Den springende (og derfor mere ’showy’) klipning i ’I, Tonya’ er et godt bud, særligt fordi det virker, som om filmen fandt momentum lige i rette øjeblik i ugerne op til afstemningsdeadline, men det er også oplagt at medtage ’Baby Driver’, hvor klipningen er supervigtig, fordi musik og billeder i så høj grad spiller sammen.
’Baby Driver’ har vundet adskillige kritikerpriser for netop sin klipning, og da den også præsterede en BAFTA-nominering, er jeg tilbøjelig til at tro, at bedste film-favoritterne ’Lady Bird’ og ’Get Out’ ryger ud. Det er et sats, indrømmet, især at se bort fra ’Get Out’, men jeg tror i sidste ende ikke, filmklippernes gruppering vil se bort fra så iøjnefaldende indsatser som ’I, Tonya’ og ’Baby Driver’. Something’s gotta give!
Bedste fotografering
1. ’Blade Runner 2049’ (Roger Deakins)
2. ’The Shape of Water’ (Dan Laustsen)
3. ’Dunkirk’ (Hoyte van Hoytema)
4. ’Mudbound’ (Rachel Morrison)
5. ’Darkest Hour’ (Bruno Delbonnel)
Alternativer: ’The Post’, ’Three Billboards Outside Ebbing, Missouri’, ’Call Me By Your Name’
Da ASC (filmfotografernes forbund) pegede på sine fem udvalgte, gjorde de for første gang nogensinde plads til en kvinde (selvsagt et velkomment signal i dette Metoo-år) – Rachel Morrisons flotte arbejde på ’Mudbound’ – og når fotografernes gruppering kan se bort fra, at et fotografarbejde kun kan ses på hjemmeskærmen (’Mudbound’ er en Netflix-produktion), så tror jeg bestemt, at Akademiet er klar til at tage samme spring ind i fremtiden.
Jeg peger på de samme fem film som ASC – inklusive en fortjent nominering til danske Dan Laustsen) men der bør tages det forbehold, at ’Three Billboards Outside Ebbing, Missouri’ meget vel kan snuppe pladsen fra ’Darkest Hour’ med tanke på filmens overordnede popularitet. Nogle gange stemmer medlemmer af specialgrupperingerne trods alt også på den film, de bedst kan lide frem for den med det flotteste håndværk.
I en mere retfærdig verden (hvor ide og eksekvering står over dyrt udstyr) burde Alexis Zabes arbejde på ’The Florida Project’ være kommet i betragtning. Det er i hvert fald et eksempel på, hvor indflettet en del af filmens fortælling kameraarbejde kan være uden at tage opmærksomheden væk fra det, der er filmens kerne, fortællingen selv.
Bedste animationsfilm
1. ’Coco’
2. ’The Breadwinner’
3. ’Loving Vincent’
4. ’The Girl Without Hands’
5. ’Cars 3’
Pixars ’Coco’ vinder – ikke kun fordi det er en fin film, men fordi konkurrencen i år er så godt som ikkeeksisterende. Af samme grund er det svært at udpege resten af finalefeltet. Ofte dukker der obskure (på den gode måde) udenlandske produktioner op i nomineringsfeltet, hvilket rent faktisk indikerer, at animationsgrupperingen i Akademiet gør sit hjemmearbejde ordentligt. Men det gør det omvendt svært at komme med kvalificerede forudsigelser.
Bedste fremmedsprogede film
1. ’In the Fade’ (Tyskland)
2. ’Foxtrot’ (Israel)
3. ’A Fantastic Woman’ (Chile)
4. ’Loveless’ (Rusland)
5. ’The Insult’ (Libanon)
Alternativer: ’On Body and Soul’ (Ungarn), ’The Square’ (Sverige)
Kategorien for fremmedsprogede film er notorisk vanskelig at ’regne ud’. Så selvom Sveriges ’halvdanske’ kandidat ’The Square’ har høstet mange priser (på europæisk grund, vel at mærke), tror jeg ikke, den er specielt Oscarvenlig. Det er en type film, der nok er lidt svær at ’oversætte’ til et hovedsageligt amerikansk publikum, og Ruben Östlund missede jo akkurat cuttet for et par sæsoner tilbage for ’Force Majeure’.
Feltet af konkurrenter er måske ikke skræmmende i kunstnerisk forstand, men til gengæld ligner de mere prototypen på fremmedsprogede Oscarfilm end den (for?) ambitiøse guldpalmevinder. Jeg indrømmer gerne, at jeg tager en stor chance ved at udelade ’The Square’, men jeg mener ikke, det er ubegrundet.
Tyske ’In the Fade’ er (desværre) favorit efter sejre både ved Golden Globes og Critics’ Choice Awards.
Bedste dokumentarfilm
1. ’Jane’
2. ’City of Ghosts’
3. ’Faces Places’
4. ’Last Men in Aleppo’
5. ’Strong Island’
Alternativer: ’Long Strange Trip’, ’LA 92’, ’Icarus’
Kommer Netflix med i feltet med ingen, en, to, tre eller fire film? Jeg tipper på én, den glimrende ’Strong Island’, der i sin fortælleform er en slags antitese til sidste års ’13th’, når vi taler ’Black Lives Matter’-beslægtede ’problemfilm’.
’Strong Island’ fortæller en stærkt personlig historie om sorgbearbejdelse og myndighedernes svigt frem for at efterstræbe den sociologiske vinkling og politiserende agitation, der prægede ’13th’.
Skal man følge kritikersammenslutningerne er favoritterne ’Jane’ og ’Faces Places’, mens branchen selv synes at have et godt blik til ’City of Ghosts’.
89-årige Agnès Vardas ’Faces Places’ er næppe indbegrebet af den brede smag, men jeg tror, den franske nybølge-legende kan knibe sig med på renommeet (og filmens indiskutable kvalitet). Set med danske øjne er det værd at heppe på den danskproducerede ’Last Men in Aleppo’, der synes at stå med gode chancer for at vinde en nominering.
Bedste production design
1. ’The Shape of Water’
2. ’Blade Runner 2049’
4. ’Beauty and the Beast’
4. ’Dunkirk’
5. ’The Post’
Alternativer: ’Darkest Hour’, ’Phantom Thread’
Bedste visuelle effekter
1. ’War for the Planet of the Apes’
2. ’Blade Runner 2049’
3. ’Dunkirk’
4. ’Star Wars: The Last Jedi’
5. ’The Shape of Water’
Alternativer: ’Okja’, ’Valerian and the City of a Thousand Planets’
Kan Netflix-produktionen ’Okja’ snyde de store etablerede studieproduktioner? Det er det store spørgsmål. Jeg kunne godt forestille mig, at ’The Shape of Water’ er sårbar, men mon ikke den klarer skærene, al den stund at så mange medlemmer formentlig stemmer på den, fordi de simpelthen godt kan lide den som film overordnet.
Bedste lydmiksning
1. ’Dunkirk’
2. ’The Shape of Water’
3. ’Blade Runner 2049’
4. ’Baby Driver’
5. ’Wonder Woman’
Alternativer: ’Star Wars: The Last Jedi’, ’Get Out’, ’The Greatest Showman’
Bedste lydklipning
1. ’Dunkirk’
2. ’The Shape of Water’
3. ’Blade Runner 2049’
4. ’Baby Driver’
5. ’Star Wars: The Last Jedi’
Alternativer: ’Wonder Woman’, ’Detroit’, ’Darkest Hour’, ’Spider-Man: Homecoming’
Bemærk, at de to lydkategorier aldrig matcher helt og holdent. Der er altid en eller to forskelle på feltet i de to kategorier, selvom mange nok har svært ved at skelne mellem dem. Lad os derfor bare tage den årlige opsummering: Klipning består i selve optagelsen og indsamlingen af lyde (herunder optagelsen af ’nye’ lyde, der ikke indgår i selve optagelsen af de faktiske scener), miksning består i efterbehandlingen af lyd, når de mange lydkilder skal sættes sammen og fungere i samklang med hinanden (for eksempel i form af sporenes indbyrdes lydstyrke, men også i fravælgelsen af ’overflødige’ lyde) og i perfekt synkroni med billedsiden. Miksningen er noget af det sidste, der ordnes i post-produktionsfasen på en film.
Bedste kostumedesign
1. ’Phantom Thread’
2. ’Beauty and the Beast’
3. ’The Greatest Showman’
4. ’I, Tonya’
5. ’The Shape of Water’
Alternativer: ’Victoria and Abdul’, ’Murder on the Orient Express’, ’Darkest Hour’
Der er forholdsvis mange kategorier, hvor ’The Shape of Water’ ligger lige på vippen. Derfor skal der ikke så meget med- eller modgang til for enten at rejse eller vælte et imponerende korthus på filmens vegne den 23.
Jeg hælder til, at filmen laver et sweep på tværs af kategorierne og dermed hiver en 12-13 nomineringer i land. Hvis det skal ske, så skal del Toros film også med her, selvom der er stærke outsidere, der trænger sig på.
Bedste make-up og hår
1. ’Darkest Hour’
2. ’I, Tonya’
3. ’Guardians of the Galaxy Vol. 2’
Alternativer: ’Victoria and Abdul’, ’Wonder’
Bedste filmmusik (original score)
1. ’The Shape of Water’ (Alexandre Desplat)
2. ’Dunkirk’ (Hans Zimmer)
3. ’The Post’ (John Williams)
4. ’Darkest Hour’ (Dario Marianelli)
5. ’Phantom Thread’ (Jonny Greenwood)
Alternativer: ’Victoria and Abdul’ (Thomas Newman), ’Star Wars: The Last Jedi’ (John Williams), ’Wonderstruck’ (Carter Burwell)
Vanen tro er der en masse gamle kendinge (og så godt som årlige gengangere), der trænger sig på her.
Det er svært at forestille sig, at Oscar royalty John Williams (der udover ’The Post’ er i spil for ’Star Wars: The Last Jedi’) ikke kommer med for en af sine indsatser (jeg tipper på ’The Post’, der er det mest ’prestigiøse’ valg). Det vil i så fald være Williams’ 51. nominering (han er det oftest Oscarnominerede individ i historien efter Walt Disney!).
Så skal der også være plads til Hans Zimmer (10 nomineringer og én Oscar – for ’The Lion King’), hvis score spiller en ret vigtig rolle i fortællingen i ’Dunkirk’, og Alexandre Desplat (8 nomineringer og én Oscar – for ’The Grand Budapest Hotel’), der leverede et pudsigt, frankofilt og dødromantisk score til ’The Shape of Water’. Alene for sin smægtende temamelodi må Desplat være den oplagte frontrunner.
De sidste to pladser? Jonny Greenwood (guitarist i Radiohead) leverede vanen tro varen for PTA (med et i denne ombæring mere romantisk sugende end disharmonisk urovækkende score). Akademiet skylder ham en nominering efterhånden.
Det vil også være oplagt, hvis Dario Marianelli – der lavede et ganske enkelt fænomenalt, Oscarvindende score til Joe Wrights 10 år gamle ’Atonement’ (hvor slaget om Dunkirk også spiller en vigtig rolle) – kommer med for ’Darkest Hour’.
Vi taler om en af Akademiets mest forstokkede grupperinger, så at pege på Greenwood over for eksempel Thomas Newman (der har været nomineret 14 gange uden nogensinde at vinde!), som i år er i spil for ’Victoria and Abdul’, er måske en dumsmart beslutning. Når Newman kunne sikre sig en nominering sidste år for fiaskoen ’Passengers’, så indrømmer jeg blankt, at jeg tager en mellemstor chance ved at se bort fra ham i år.
Bedste sang
1. ’Remember Me’ (Coco)
2. ’Stand Up for Something’ (Marshall)
3. ’This Is Me’ (The Greatest Showman)
4. ’Mighty River’ (Mudbound)
5. ’Mystery of Love’ (Call Me By Your Name)
Ok, måske er det ønsketænkning at medtage Sufjan Stevens’ fine lille sang til ’Call Me By Your Name’ i finalefeltet her, men so be it. Sangkategorien er svær at forudsige, da der er mange muligheder at vælge imellem, og det kan være svært at gennemskue, hvad der en god filmsang (er det noget andet end en god… sang?) i de stemmeberettigede medlemmers optik.
Svulstige ballader med let afkodelige budskaber (og has-been-popstjerner bag mikrofonen) har traditionelt en fordel. Derfor skal man heller ikke afskrive Chers og Diane Warrens sang til dokumentarfilmen ’Cries for Syria’. Dødsensalvorligt emne, der nemt lader sig omsætte til traurig ballade? Tjek. Has-been-stjerneduo? Tjek.
Dette er om noget kategorien hvor egentlig kvalitet har meget lidt – og signalværdi næsten alt – at sige.
Læs også: Syv ting, du skal lægge mærke til, ved Oscar-nomineringerne tirsdag