KOMMENTAR. Mange filmelskere holdt vejret, da Disney slog kløerne i drømmefabrikken Pixar i 2006. Siden 90’erne havde animationsstudiet bag anmelderroste nyklassikere som ’Toy Story’, ’The Incredibles’ og ’Finding Nemo’ givet musehøjborgen effektivt baghjul på kvalitetskontoen, men nu ville Disney ikke overraskende have del i kagen i forsøget på at tildele sin egen skrantende animationsafdeling en tiltrængt kreativ saltvandsindsprøjtning.
Pixar-fans har siden hæftet sig bekymret ved den voksende volumen af sequels til selskabets film, fra spin-offs som ’Finding Dory’ og ’Planes’, til ’Monsters University’, ’Cars’ 2 og 3, og de kommende ’The Incredibles 2’ og ’Toy Story 4’.
Særligt sidstnævnte fortsættelse har affødt ængstelige panderynker idet de notorisk gåsehudsinducerende ord ’franchise reboot’ – aka. den originale filmidés Roundup – er blevet hvisket i krogene og fordi, Woody, Buzz Lightyear og Andys historie blev så smukt afsluttet i den mesterlige ‘Toy Story 3’ i 2010, der elegant bandt sløjfe på alle tre film.
»Den gyldne æra er ovre«
Disney har i årtier gjort milliardforretning på utallige straight-to-video-venstrehåndsproduktioner a la ’The Lion King ½’, ’The Little Mermaid: Ariel’s Beginning’ og ’Aladdin: The Return of Jafar’, der har sikret originalfilmenes merchandise noget nær evigt liv og vedvarende småbørnsinteresse for Disneys temaparkers filmspecifikke forlystelser ud fra en formodning om, at nutidens unger ikke kerer sig for film, der har mere end 10 år på bagen.
Året efter Disney opkøbte Pixar annoncerede underholdningsmagnaten, at ’Toy Story Midway Mania’ ville åbne i Disney World. Senere i 2007 blev et gigantisk ’Cars Land’ anlagt, og i skrivende stund er ’Toy Story’ og ’Finding Nemo’-baserede forlystelser på vej i Tokyo og Shanghai, i tæt cross-promotion-parløb med henholdsvis ’Finding Dora’ fra 2016 og 2019’s ’Toy Story 4’.
Disney har ganske vist markedsført Pixars merchandise siden 90’erne, men efter selskaberne kravlede under dynen sammen er der kommet anderledes trængsel på samlebåndet. Ligesom det også er påfaldende, at før så træfsikre Pixar kun har leveret to vægtige originalværker siden førnævnte ’Toy Story 3’: Genistregen ’Inside Out’ fra 2015 og det biografaktuelle festfyrværkeri ’Coco’, der gav vores anmelder en klump i halsen. Og det ud af i alt otte film (beklager, ‘Brave’ og ‘The Good Dinosaur’).
»Den smertefulde dom er uundgåelig: Pixars gyldne æra er ovre«, klagede The Atlantic’s filmanmelder Christopher Orr sidste sommer, og refererede blandt andet til en udtalelse fra Edwin Catmull, præsident for Disney Animation Studios, der i 2015 indrømmede, at mens Disney oplevede forfriskende medvind med ’Frozen’ og ’Wreck It Ralph, så »kæmper Pixar lige nu med store udfordringer«.
En udtalelse, der blandt andet knyttede sig til produktionsproblemerne med ’The Good Dinosaur’, hvis premiere måtte skydes og en ny instruktør findes for at lave store dele af filmen om (her bør det bemærkes, at ’Ratatouille’ og ’Toy Story 2’ begge gennemgik lignende kriser).
Følelsernes rutsjebaneture
Pixar-perlerne ’Up’, ’Wall-E’ og ’Toy Story 1-3’ har givet os rutsjebaneture, der har sendt hjertet op i halsen og fået tårerne til at presse sig på, og den sublime følelsesmæssige resonans, filmenes delikate hudfletning af familieforhold, kærlighed og tab har kultiveret, kan aldrig gengives i nogen hæsblæsende forlystelse i fysisk form.
Som de eneste animationsfilm i historien udover Disneys ’Beauty and the Beast’ fra 1991 modtog ’Up’ og ’Toy Story 3’ begge Oscar-nomineringer for Bedste film, og uagtet hvor meget man måtte have hygget sig med ’Brave’, ’The Good Dinosaur’ eller ’Finding Dory’ er der immervæk et godt stykke vej fra disse og op til Pixars flagskibe.
Men frygten for at Pixar læner sig tilbage på laurbærrene er overdrevet og studiets fremtid langt fra så farveløs, som Disney-skeptikerne tegner den. I hvert fald hvis man skal tro Pixars top dog:
»Alt efter ’The Incredibles 2’ og ’Toy Story 4’ er originale Pixar-film«, fortalte Pixar-præsident Jim Morris således allerede til Entertainment Weekly tilbage i 2016 og understregede, at der ikke er flere fortsættelser på tegnebrættet i nærmeste fremtid.
Eftersom Pixars film typisk er mellem tre og fem år undervejs betyder det, at vi ikke skal regne med at blive bombarderet med ’Ratatouille: The Next Course’ eller ’Wall-E Meets Siri’ lige foreløbig. Til gengæld får vi i 2020 ’Suburban Fantasy World’, om smertelige far-søn-relationer (instrueret af ’Monsters University’s Dan Scanlon, som selv mistede sin far som ung), og en endnu unavngiven originalfilm, angiveligt om rumfart, i 2021.
Ifølge Jim Morris er det tilfældigt, at de senere år har givet indtryk af en stime af sequels:
»Vores plan har altid været at skabe en original film hvert år og en fortsættelse hver andet – hvis der vel og mærke kom en ide der gav mening. Lægger vi de kommende sequels sammen med dem, vi har lavet siden vi blev opkøbt af Disney i 2006, så ender vi med syv fortsættelser ud af de i alt 21 Pixar-film, der er blevet skabt siden den første ’Toy Story’ i 1995. Det matcher vores intentioner, skønt filmene ikke er kommet ud i den rækkefølge, vi havde regnet med«.
Drømmefabrikkens fremtid
I en tid, hvor generiske sequels og (Disney-producerede) franchises sidder tungt og trist på biografmarkedet er det ikke underligt, at Pixar-fans rejser børster ved udsigten til at se studiets sjæl blive vacuumpakket i Disney-madpakker.
Sequel-præmissen afgiver på papiret en foruroligende dunst af metaltræthed i maskineriet, men ligesom Pixar-instruktør John Lasseter atter lærte voksne at se animationsfilm med ‘Toy Story’, lærte han os også siden med ‘Toy Story’ 2 og 3, at Pixar-fortsættelser potentielt kan generere mindst lige så stor filmkunst som kilden, de er udsprunget af.
Som udgangspunkt skaber Pixar ikke en toer eller treer, hvis ikke den oprindelige films instruktør enten vender tilbage eller siger god for projektet. På den måde aspirerer man målrettet efter at videreføre fortællingernes ånd igennem et sammentømret hold af filmmagere, og selvom det ikke lykkedes for ’Finding Dory’ og ’Monsters University’ at matche originalerne, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at ’The Incredibles 2’ ikke vil kunne fremelske en unik Pixar-oplevelse – naturligvis med etterens instruktør Brad Bird (som også skabte ’Ratatouille’) ved roret.
I modsætning hertil overlader ’Toy Story 4’ instruktørstolen til spillefilmsdebutanten Josh Cooley, mens Pixar-sværvægterne Lasseter, Lee Unkrich (‘Toy Story 3’), Andrew Stanton (’Wall-E’) og Pete Docter (’Up’) har udtænkt historien. Cooley er dog ikke just ny i Pixar-universet: Han har tidligere arbejdet som story supervisor på ’Inside Out’ og som storyboard artist på ’Up’ og ’Ratatouille’.
Hvorvidt det er nok til at bære ikoniske Woody og co. sikkert i havn – og om der virkelig er hold i reboot-rygterne – får vi at se til næste år, men Pixar fortjener i den grad, at vi lader tvivlen komme studiet til gode, uagtet at Disney tager mål til potentielt merchandise inden de første teasere har set dagens lys.
Ingen Pixar-sequels, ingen legendarisk ’Toy Story 3’. Og den havde vi ikke været foruden.
Læs også: Pixars originale superhelte er tilbage i trailer til ’The Incredibles 2’
Læs også: Anmeldelse af ‘Coco’ – 5 stjerner til rørende Pixar-eventyr