’Last Year of Utopia’: Film om katastrofalt reality-show giver ingen mening

CPH:DOX. Har du set den tyske reality-serie ‘Newtopia’ fra 2015? Nej? Så vil du nok føle dig lige så hægtet af og irriteret gennem de uendeligt lange 73 minutter, filmen ‘Last Year of Utopia’ varer.

Den tyske dokumentar/konceptkunstfilm af Jana Magdalena Keuchel og Katharina Knust rekonstruerer tilsyneladende en reality-serie, der gik galt under produktionen. Showets koncept, der oprindeligt er hollandsk og også blev solgt til USA og England med en lignende fiasko som resultat, går ud på, at omkring 15 mennesker bliver sat ud i et afgrænset område og sat til at opbygge deres eget idealsamfund i et år under snurrende kameraer. Den tyske version kom i modvind, da det blev afsløret, at en executive producer blandede sig i det påståede ikke-scriptede forløb. Og produktionen sluttede før tid, da deltagerne nægtede at stemme en deltager hjem.

Alt det ved jeg kun, fordi jeg har læst beskrivelsen af filmen og googlet mig til resten. Filmen gør nemlig intet for at kommunikere sit projekt til uindviede seere.

Ved filmens begyndelse møder vi en række mennesker i en skov, som taler om en traumatisk begivenhed, der er foregået der. Det viser sig at være reality-showet, som de efterhånden begynder at fortælle om deres oplevelse af at deltage i. På et tidspunkt dukker hvidklædte dobbeltgængere til deltagerne op og begynder at rekonstruere begivenhederne, mens deltagerne kigger på. Det bliver vi ikke meget klogere af.

Der er mange ting, der gik galt, forstår man. Men hvad problemerne præcist var, står uklart. Det er en skam, da reality-eksperimentet om at opbygge et utopisk samfund virker potentielt interessant, ligesom reality-deltagernes traumatiske oplevelse af at være blevet udnyttet og manipuleret med.

For mig gav filmen og projektet bare ingen som helst mening.

Læs også: Alle vores CPH:DOX-anmeldelser samlet på ét sted