Alexandre Willaume har været at finde i dansk film, tv og teater siden årtusindskiftet, men sjældent i de store roller. Derfor overrasker det sikkert mange, at den 45-årige dansker både var at finde i Luc Bessons kæmpesatsning ’Valerian and the City of a Thousand Planets’ og nu som brutal og autoritær skurk, der jagter Alicia Vikander i det biografaktuelle ’Tomb Raider’-reboot.
Faktisk har skuespilleren slået døren ind til udlandet gennem de seneste tre år. Mens der er mange om buddet hjemme i Danmark, er mandlige skuespillere af Willaumes type en mangelvare i udlandet. Det har ført til roller i de britiske serier ’The Last Kingdom’, ’Home Fires’ og ’Deep State’.
Hvordan fik du rollen i ’Tomb Raider’?
»Det var via mit engelske agentur. Jeg landede rollen på baggrund af min showreel og casterens kendskab til det arbejde, jeg havde lavet på udenlandske tv-serier. Derudover havde de set nogle scener fra Ole Bornedals ’Fri os fra det onde’. Filmens norske instruktør (Roar Uthaug, red.), havde tjekket lidt op på mig, så jeg var ikke til casting på den. Det endte faktisk bare med at blive et tilbud.
Jeg skulle mødes med min engelske agent derovre. Det var bare noget socialt. Men så spurgte han, da jeg kom ind ad døren, om jeg havde lyst til at lave ’Tomb Raider’. Jeg forstod ikke, at det var et tilbud, så jeg var lidt afmålt: ’Hvad er det? Hvilken størrelse? Hvad vil de med det?’ Jeg kunne godt se på ham, at han var lidt overrasket.
I løbet af aftenen kunne jeg høre på samtalen, at det var lidt anderledes. Så jeg spurgte lige: ’Det er ikke et tilbud, vel?’ – ’Jo, for fucks sake. It is!’ – ’Nå, for satan, jamen så lad os da få kigget ordentligt på det’«.
Du har medvirket i to store internationale film, først ’Valerian and the City of a Thousand Planets’ og nu ’Tomb Raider’. Hvorfor tror du, at du kommer i spil til roller i udlandet, når du ikke er et så stort navn hjemme i Danmark?
»Casterne derovre, primært i London, men også i Frankrig, har fået øjnene op for mig. Intet i mit danske arbejde har haft nogen som helst betydning for mine udenlandske jobs. Det er 100 procent de sidste tre-fire års arbejde i udlandet, som har gjort det.
Jeg har landet nogle film, som ikke kunne lade sig gøre på grund af kalenderen, men ellers får jeg flest roller i tv-serierne. Der har selvfølgelig været nogle film, hvor jeg ikke har hovedrollen og bærende dialog, men det skal nok komme. Filmene er målet med det hele, og mens jeg venter på dem, er jeg så heldig, at tv-serierne inviterer mig ind. Devisen er, at hvis du kan overleve de dyr dér, jamen så kan du sgu nok det meste. Så kan du også overleve noget, hvor du får mere og mere ansvar.
Den fantastiske ting herhjemme er, at der ikke er nogen, som aner, hvad jeg render rundt og laver derude. Her er fokus mest på vores egen lille andedam. Med mindre du er stor og laver noget inde i Glassalen, er der sgu ingen, der ved noget som helst. Det har jeg det faktisk ganske glimrende med. Det er ret dejligt at kunne komme ud og ikke have en baghistorie, udover dén der startede for tre-fire år siden«.
Den generiske russer
Synes du, at du bliver tilbudt en bestemt type roller i udlandet?
»Det har selvfølgelig været skurkeroller. De engelske castere har sagt, at jeg blev hentet ind på grund af en mangelvare på ’mænd-mænd’, som ikke er fiksede i ansigtet og ikke er homoseksuelle. Jeg ramte ind i et vindue, som jeg ikke er helt sikker på, hvad er. Men jeg er ligeglad med, hvilken label de sætter på mig.
Jeg har mest fået tilbudt de her skurkeroller, men det er blevet mere og mere nuanceret, hvilket er ret skønt. Jeg kan egentlig godt lide skurkerollerne, men når det bare er dét, og så dør du i sidste ende, så bliver det lidt trivielt. Men jeg har også spillet førsteelskere og lidt andet. Men det er altid på en base af noget maskulint, det må jeg jo indrømme«.
Oplever du, at amerikanerne stadig primært caster danske og europæiske skuespillere som skurke?
»Jeg tror, at man er ved at gå væk fra det. Der er jo ingen tvivl om, at vi på grund af vores accent lynhurtigt bliver til en generisk russer i Bond. Det er den typiske rolle, og jeg har også været til de castinger.
Med nogle af de ting, som jeg ikke har landet på det sidste, hvor det desværre var på grund af datoer, har tendensen været, at de egentlig er ret ligeglade med, hvordan man lyder. De tilpasser rollen til det. Dermed er det ikke de generiske russiske bødler. Det kan være hvad som helst. Og fordi verden er blevet så globaliseret, og der bor lige så mange danskere i New York som i Taiwan, så er det bare sådan, det er.
Jeg synes generelt, jeg ser, at de går mere og mere op i dit spil og går mindre og mindre op i, hvordan du lyder. Hvis de tror på det, du gestalter, retter de sgu resten til. Jeg tager de her skurkeroller nu for at bevise mit værd, og så kommer jeg stille og rolig ind i det andet«.
Smør på brødet
Føler du dig overset i Danmark?
»Nej, det synes jeg sgu ikke. Jeg har måske været på linje med andre, der har landet de fleste ting. Men jeg har aldrig anskuet det på den måde. Så længe jeg har det sjovt, og der er smør på brødet, som der altid har været, så har jeg tænkt: ’Det er bare ikke mig lige nu’. Jeg har altid været glad for andres fremgang. Det har sgu altid været fedt.
Ligesom alle andre har jeg tænkt, at diversiteten er nærmest ikkeeksisterende herhjemme. Man beslutter sig for, hvem de fire skuespillere er, og så er det dén vej, man går. Når man åbner op for markedet i udlandet, ganger man lige pludselig sin arbejdsplads op med 44.000 procent, og det gør det lidt lettere at få roller.
Jo mere jeg bevæger mig ud over landets grænser, jo mindre er det i min bevidsthed. Nu er det nærmest ikkeeksisterende. Jeg har hele tiden været nummer to til nogle rigtigt, rigtigt fede ting, som jeg ikke fik. Men jeg har stadig haft rigeligt arbejde. Det har gjort mig stærk, kan man sige. Det har været rigtigt fedt«.
Hvilke projekter arbejder du på for tiden?
»Jeg er lige startet på en serie, som virker rigtigt spændende. Det er en tv-serie, som hedder ’Elmark’. Den er baseret på bogen ’Den førstefødte’, og på engelsk kommer den til at hedde ’Hidden’. Den er i gang med at blive optaget i Budapest.
Her er jeg i hvert fald ikke i en skurkerolle. Det kan godt være, at han er maskulin, men han er også en meget flamboyant person, som giver den gas. Det er ret fedt at lave efter at have stået med en pistol med lyddæmper i lang tid og set ond ud.
Jeg havde ellers fået en hovedrolle i ’Tin Star’ med Tim Roth, men den røg på grund af datoer. Dén var bitter at sluge, for den ville jeg sgu gerne have haft. Men så kommer der jo altid noget andet. Når de kan lide én, bliver man jo bare sendt videre i systemet«.
’Tomb Raider’ får dansk biografpremiere i morgen.
Læs også: De ti vigtigste kvindelige computerspilskarakterer: Fra ‘Tomb Raider’ til ‘Star Craft’