’Han heter ikke William’: Thomas Hayes fra ’Skam’ med et kosteskaft i røven

Hvad skete der med Thomas Hayes, det norske teenageidol med det dinglende pandehår, de insisterende brune øjne og den mildest talt karakteristiske næse, der spillede William i seriefænomenet ’Skam’? Hvor gik William, undskyld Thomas, hen, da han gik ud af døren før tid?

Trofaste fans ved det selvfølgelig godt fra lækre Instagram-opslag fra thohay selv: lidt dj-opgaver her og der, småroller i tv-serier og kortfilm og faste modelopgaver som ansigtet udadtil for jumpsuitmærket Onepiece (ja, de der voksensparkedragter). En helt igennem okay karriere for en 21-årig, der blev berømt på et splitsekund.

Trods den direkte reference til ’Skam’-William i titlen, er det mærkeligt nok endnu en smårolle, vi finder Hayes i i metakomedieserien ’Han heter ikke William’. På linje med danske ’Klovn’, franske ’Ring til min agent!’ eller amerikanske ’Curb Your Enthusiasm’ er serien en slags branchemockumentary, hvor Thomas Hayes spiller en fiktionaliseret version af sig selv.

Som titlen antyder, kæmper Hayes med at bryde fri fra sit William-image fra ’Skam’. Det går trægt med at lande roller, så agenten Harald Dal sætter et møde op med skuespilleren Eivind Sander, der kan lære den »ufærdige« Hayes en ting eller to om ægte skuespil. Hayes kan til gengæld skole Eivind, der selv prøver at bryde igennem som vise-rapper, i sociale medier. Et umage makkerpar, du ikke tror på over en dørtærskel.

Den speedsnakkende Eivind Sander med hastigt vigende hårgrænse og uudslukkelig tørst på Pepsi Max træder hurtigt frem som seriens egentlige hovedrolle. Han øser af sin erfaring som dedikeret method actor og giver Hayes et eksempel på, hvordan man kan forberede sig til en rolle:

»Sæt, at rollen var voldtaget i røven. Jeg ville tage et kosteskaft og slibe det med sandpapir. Så ville jeg lirke det ind med vaseline og lege med det i 40 minutter. Så har man den følelse«.

Hayes lytter interesseret, og senere i serien er vi med ham på indkøbstur i byggemarkedet på jagt efter et kosteskaft. Tø-hø. Men antydningens kunst er ikke nok i ’Han heter ikke William’, der således også giver os selve scenen, hvor Hayes forsøger at lirke førnævnte kosteskaft op bagi. Hele optrinnet her med tåkrummende situationskomik synes overdrevet konstrueret i sit forsøg på at vaske William-imaget væk én gang for alle. Mere dumt end egentligt sjovt.

Ud over den patetiske, øretæveindbydende og helt igennem usympatiske Eivind Sander – og desværre alt for anonyme Thomas Hayes – er ’Han heter ikke William’ befolket af en række norske kendisser i faste roller og cameos. Er du ikke inde i den norske boulevardpresses sladderspalter, skal tungen derfor holdes lige i munden, når det flyver om sig med navne og henvisninger til gamle forsidehistorier. Muligvis går noget af den indforståede branchehumor også tabt i oversættelsen.

Linni Meister, en yderst barmfager tv-kendis, model og sangerinde, spiller Thomas’ proformakæreste. Det er der masser af god publicity og likes i. Det viser sig dog hurtigt, at hun faktisk er interesseret i et ægte forhold med ham, mens Thomas er ved at falde for Eivinds søde musikmanager Malin. Linni Meister formår faktisk som den eneste i serien at få noget interessant ud af forholdet mellem sin karakter og virkelige person. Totalt majet ud og spændt ind, men med et hjerte af guld og et reelt sødt væsen med sprækker af sårbarhed. En eller anden – giv dog Linni Meister sin egen serie i stedet.

Pinlighedsparaden i ’Han heter ikke William’ er velkendt territorium i metakomedieserie-land. Ud over det førnævnte kosteskaft i røven byder serien for eksempel også på et grænseoverskridende sextape, hvor Eivind modtager en sprøjteorgasme lige i ansigtet og brækker sig.

Sådan bød ’Klovn’ også ofte på cringe-komik af den eksplicitte og grænseoverskridende slags, men hele tiden med afsæt i venskabsvekselvirkningen mellem Frank og Casper. I ’Han heter Ikke William’, der er skrevet af Steffan Ludvigsen og Eivind Sander selv, er der intet reelt på spil. Thomas Hayes’ tilstedeværelse virker mest af alt som en belejlig præmis for at kaste mentor-Eivind ud i alverdens usjove og grovkornede absurditeter.

På sidelinjen står Hayes tilbage: Gudesmuk og med et påfaldende blankt udtryk i øjnene.

Anmeldt på baggrund af hele sæsonen.