’Just Getting Started’: Morgan Freeman og Tommy Lee Jones rivaliserer i tåkrummende dårlig film
’Just Getting Started’ er en virkelig dårlig film. Virkelig. Dårlig.
Der er ingen grund til at pakke det ind, når det kommer til ’White Men Can’t Jump’- og ’Tin Cup’-instruktør Ron Sheltons nye film, hvor ’Gnavne gamle mænd’ møder ’The Best Exotic Marigold Hotel’ med lidt ’Porky’s’-liderlighed drysset på toppen. Det giver ingen mening. Heller ikke at hjertevarmens mester Morgan Freeman og den kølige ranger Tommy Lee Jones har sagt ja til at medvirke.
Lee Jones og Freeman er både alders- og karrieremæssigt trådt ind i livets efterår. Og Lee Jones og Freeman synes nu at gå i fodsporene på Robert De Niro, der er gået fra ’Raging Bull’ til ’Dirty Grandpa’. Tanken bag filmen er som sådan god nok. Den følger livet for de ældre beboere i det solrige, beskyttede boligkvarter Villa Capri i Palm Springs. Her holder de gamle sig ikke bag lukkede døre med gardinerne trukket for, men spiller golf, nyder mousserende vin ved alle lejligheder og har en sexlyst, der gør ’American Pie’-slænget til skamme. Mændene får dagene til at gå med at begære hunkønsvæsenerne, mens damerne spiller op med bh’en fremme og nøgne overraskelser i karbadet. En trekant i ny og næ afstedkommer ingen løftede øjenbryn.
Duke (Freeman) stjæler dog det meste af kvindernes opmærksomhed. Han er den daglige leder på stedet og imponerer med sin smidighed i limbo og lækre polo-kaki-kombination, mens hans entourage af surfer-dudes på 60+ bakker ham op. Kort sagt den cooleste kat i flokken. Men en dag ankommer den sydstatsrundede Leo (Lee Jones) med en bunke kontanter og en dyr cowboyderhat, og de kåde kvinder er ellevilde. Straks støder de to alfahanner sammen.
Men der er også meget andet at se til på Villa Capri. De levende kameler i det udendørs krybbespil. De svedende julesangere. Den nye julemand, der tror, han kan stjæle Dukes favorittjans og ender med en røvfuld i gran. Er det her da en julefilm? Nej. Hvorfor er det så jul? Hvem ved. Men vigtigst er den nyankomne, gudeskønne Suzie Quinn (Rene Russo), der sammen med sin malteserhund Romeo udstråler selvstændig karrierekvinde, men samtidig elsker, at to mænd duellerer om hendes gunst.
Suzie er kommet til alderdomsparadiset for at sætte en stopper for Dukes skødesløse forhold til pengekassen, men kommer så småt til at forelske sig i dette velplejede slaraffenland, hvor kvinderne ligner noget, Coachella har kastet op på, og mændene er lige så intetsigende som Danny Zukos bagerste T-Birds-vedhæng. Særligt får hun et godt øje til den digtreciterende, kunstmalende og heltemodige Leo, der redder Romeo fra en ulv efter en snak om, hvorvidt hans malerkunst er mere impressionistisk end ekspressionistisk.
Det er umuligt at gennemskue, hvad Sheltons film egentlig handler om med al den liderlighed og rivalisering, tilmed tilsat et gangsterplot om at dræbe Duke…
Og oldingekomedien lander også tungt på humorsiden. Her er ikke en eneste sjov replik, ligesom filmen emmer af en tv- eller b-films-kvalitet, der står umådeligt dårligt på et stort lærred. Der er kun tilbage at ønske, at titlen ’Just Getting Started’ ikke skal tages bogstaveligt.