’The House That Jack Built’ sender chokbølger igennem Cannes: Stående ovationer og masseudvandringer fra biografen

Selvfølgelig måtte det ske: Lars von Trier er atter løbet med ugens mest farverige overskrifter på filmfestivalen i Cannes.

Det var således en tumultarisk affære da den danske instruktørs seriemorderthriller ’The House That Jack Built’ fik verdenspremiere i går aftes, og affødte både stående klapsalver for manden bag inden tæppet gik, såvel som op mod 200 udvandringer fra salen under selve visningen, der blev set af ca. 2.000 gallaklædte gæster (dog ikke filmens ene stjerne, Uma Thurman, hvis fravær blev bemærket af dem, der senere skosede fortællingens kvindevold).

Efter den ganske rørende, flere minutter lange hyldest af Triers kunstneriske genopståen i det sydfranske – ovenpå syv lange år som persona non grata – delte vandene sig så eftertrykkeligt, at det vil give genlyd i Cannes-historien.

»Lars von Triers ’The House That Jack Built’ er årets værste film«, skrev Ramin Setoodeh for Variety på Twitter, og fortsatte en længere, rasende tweet-tirade med; »En af de mest ubehagelige film, jeg nogensinde har set«.

Andrea Mandell fra USA Today var en af de mange, der også forlod biografen, og tweetede på vej hjem, at filmen er »sadistisk morder-porno«, og at hun ikke ville få lukket et øje om natten.

The Playlists Jessica Kiang lader ligeledes galden flyde frit i sin anmeldelse under mediets laveste karakter, F:

»Strukturen er en slags ’Human Centipede’-røv-til-mund-forestilling af grusom misogyni og komplet kedsomhed. Og spar mig for ’Han er ikke misogyn, han fremsætter en pointe om misogyni’-kommentaren, for mens den er gået med enkelte tidligere film fra denne kontrovers-genererende maskine, er det simpelthen ikke tilfældet her … Det her hus er bygget til at blive revet ned«.

Kiang slutter sågar med et spydigt stab til dem, der måtte læse hendes skriv som en validering af, at Trier har begået stor kunst:

»P.S.: Hej til den første #filmbrodude derude, der lægger alle ned med sin morsomhed ved at svare noget i retning af ’Wow, glæder mig endnu mere til at se den nu!’. Din pris er: At du er et røvhul. Xxx«.

The Guardians anmelder Peter Bradshaw giver ’The House That Jack Built’ 2 ud af 5 stjerner, men anerkender, at Triers film kan noget grænsende til det geniale:

»Slutningen giver hele filmen en uhyrligt ambitiøs shaggy-dog-jokes struktur og rytme. Dens afslutnings gigantisme sætter det lange, langsommelige og ulækre stykke, som kom forinden, i et slags perspektiv, og det er på en måde genialt, men som så meget andet af det, Lars von Trier laver, eksploderer braget som en papirspose. Meget, meget højt. Det giver et hop og et hvin. Men efterfølgende bliver det ikke i éns sind, udover at det får dig til at ryste på hovedet over de ejendommeligt humorforladte fjollerier«.

Hollywood Reporter’s David Rooney konkluderer tørt i sin meget blandede (men overvejende negative) anmeldelse, at »der er intet som iskolde, negligerbare mord af børn, der kan få folk til at udvandre i stimer«, og stempler Matt Dillons psykopat som værende »til den kedelige side«.

»Misforstå mig ikke – ’The House That Jack Built’ er noget særligt at se. Men det er overraskende, at den lige så ofte er kedsommelig, som den er ubehagelig. Von Trier har skabt mindeværdige roller for kvinder, selv når deres karakterer har måtte lide. Tænk ikke blot på Emily Watson i ’Breaking the Waves’, men også på Nicole Kidman i ’Dogville’, Björk i ’Dancer in the Dark’, og Kirsten Dunst og Charlotte Gainsbourg i ’Melancholia’. Kvinderne i den her oppustede nye film er til gengæld – med undtagelse af Riley Keough – alle uendeligt løst optegnede karakterer, og derfor føler vi næsten lige så lidt for dem som Jack gør, når han slår dem ihjel«, skriver David Rooney.

Screen Daily’s Tim Grierson er heller ikke just ovenud begejstret:

»’The House That Jack Built’ holder sit tag i én, også selvom det, vi ser, ikke altid er tryllebindende … I forhold til sit blodige materiale er ’The House That Jack Built’ faktisk relativt behersket. Den når aldrig helt de sarte højder (og lavpunkter) fra ’Antichrist’. Men selv når von Triers konceptuelle styrker ikke topper, ræser hans sind af sted, mens det inkorporerer kapiteloverskrifter, bizarre popkulturreferencer og frække inkluderinger af tematikker fra hans tidligere film«.

Mere optimistisk er Indiewire’s anmelder Eric Kohn:

»’The House The Jack Built’ er en ofte skræmmende, sadistisk rejse ned i en psykotisk, indre monolog med intellektuelle smutveje omkring kunstens rolle i verden af i dag, og som lægger kræfter i at indgyde ubehag i sine nøglescener. Hvis man møder værket på de præmisser, eller i det mindste bare accepterer den udfordring det er, at slås med ulastelig filmkunst der danser henover ens moralske barrierer, så er filmen også noget nær brillant«.

Soundvenues filmredaktør ser ’The House That Jack Built’ i Cannes denne formiddag, og bringer sin anmeldelse her på siden senere i dag.

Læs også: Se den første lange og kontroversielle trailer til ‘The House That Jack Built’

Læs også: Marijana Jankovic om Trier-rolle: »Jeg ville vise ham, hvor stærk jeg var«