’Hjemmebane’: DR-aktuel norsk fodboldserie med kvindeligt fortegn er gribende og underholdende

NRK’s ’Hjemmebane’ er old school tv-dramatik efter en klassisk opskrift: En fremmed kommer til byen og fremstår helt forkert i det lille lokalsamfund – og måske alligevel ikke? Det er ikke svært at forudsige konflikterne.

Men det er slet ikke nogen dårlig ting, når det gælder serien, der i Norge vandt Gullruten-prisen for årets drama foran ’Skam’. For det er udført med sikker hånd med fine skuespilpræstationer og god karaktertegning. Det vender vi tilbage til.

Helena Mikkelsen (Ane Dahl Torp) bliver ansat som den første kvindelige træner nogensinde i den norske Eliteserie på det fiktive herrehold Varg IL, der lige er rykket op i den bedste norske række og skal kæmpe for sin overlevelse.

Ikke alene har hun en mastergrad i fodbold og skal være træner for et fodboldhold i en arbejderby, hun er ’trønder’ fra Trondheim, gammel Rosenborg-tilhænger og fremstår umiddelbart analytisk og kølig i en by, hvor fodboldfans, og i særdeleshed trænere, skal have hjerte. Og så er hun kvinde i en mandsdomineret verden.

I processen har hun tilmed udkvalificeret og udfintet den oplagte kandidat som ny træner, den fallerede stjernespiller og spillende assistenttræner Michael Ellingsen (den tidligere topspiller John Carew), som nu vil gøre alt for at slippe af med hende.

Jeg afslører ikke for meget ved at sige, at det er op ad bakke for Helena, der møder modstand fra spillerne, bestyrelsen, en nostalgisk og idealistisk fanklub og klubbens storsponsor Tangsrud (Bjarte Hjelmeland), der tilmed ejer det værft, hvor en stor del af fanklubben arbejder.

Da Varg skal møde ærkefjenderne fra Ålesund, jævla Ålesund, oplever vi både Helenas kompromisløshed og sammensatte karakter, og Helena må sande, at der er kampe, man som kvinde ikke kan vinde, og her taler vi om #metoo og ikke om fodboldkampe.

Det kan godt være, der sniger sig visse klicheer ind, som en meget akut fødsel under en vigtig fodboldkamp, men når det gælder kønsperspektiverne, lykkes ’Hjemmebane’ med nuancerne.

Seriens forfatter Johan Fasting lader karaktererne bevare modsætningerne i sig og lader forholdet mellem dem udvikle sig hen over serien, så tankerne ledes hen på den glimrende amerikanske football-serie ‘Friday Night Lights’, der nok havde sporten i centrum, men allermest handlede om lokalsamfundet og dets indbyggere.

Også ‘Hjemmebane’ har interessante sidehistorier med god karakterudvikling. Særligt Michael Ellingsen, der er ved slutningen på sin karriere som spiller og har misset muligheden for at fortsætte som træner ved Helenas entré. Han har problemer på hjemmefronten og overvejer den lette løsning ved at give sig hen til beundringen fra en alt for ung kvindelig fan. Men også det unge supertalent Adrian (Axel Bøyum), der var blevet solgt til Ajax, men kun nåede at spille 16 minutter, før han blev skiftet ud og aldrig kom tilbage, hans kamp mod tvangstanker og forholdet til Helena, der både vil passe på ham og have resultater.

Og så spiller Helenas datter Camilla (Emma Bones) en særlig rolle. Hun er den opofrende datter, der efter at have oplevet hadet mod sin mor vælger at blive hos hende for at passe på hende. Camilla må selv sin egen rejse igennem og spejler i nogen grad sin mors kamp i sin drøm for at blive kok, hvor hun også bliver mødt af en mandsdomineret verden.

’Hjemmebane’ er et eksempel på, at et enkelt drama kan være ikke alene vedkommende og aktuelt, men samtidig gribende og underholdende.

Læs også: Det er nu eller aldrig for ‘Skam’-afløseren ‘Blank’