(Spoiler for ’Blank’ på NRK)
Efter næsten to lange måneder og en NRK-strejke er der skruet op for dramaet i ’Blank’, hvor vi og eksistentielt famlende Ella måske – tør man tro det – står over for svaret på seriens altoverskyggende paradoks:
Hvem er Ella?
I skarp kontrast til ’Skam’-familiens rige følelsesliv har Ellas frustrerende pokerface og udefinerbare vægelsindethed uge for uge ageret tabula rasa for omgivelsernes projektioner og teorier på og uden for skærmen:
Ella har spejlet seernes individuelle menneskesyn og egenerfaringer, og hvor nogle som konsekvens heraf har set hende som ansvarsløs og usympatisk, har andre igen fundet sig selv i hendes formodede usikkerheder. Og på samme vis har Ellas interesse i kollegaen Simen og efterfølgende utroskab inciteret spekulationer og fandrømme, der indtil nu har sagt mere om seer end serie.
Alt sammen ganske frækt og filosofisk tænkt af NRK, men heldigvis kom der i lørdags mere reelt kød på historien, da Ella i et overraskende anfald af viljestyrke sagde eftertrykkeligt nej til Mats’ forsøg på fuldesex med et spark lige i brystet, der omsider sendte den kuldsejlede relation til tælling.
Facaden begyndte at krakelere, knudepigen Ella åbnede gradvist op til Sus – der gik fra festligt sidekick til indsigtsfuld emotionel støtte – og onsdag slog hun så op med en og angrende og ultimativt knust Mats. Væk var stereotyperne, og ud flød de ægte følelser, så selv Ella kneb en tåre (om end hendes argument for breakuppet naturligvis var, at hun ikke følte nok. Det kender vi godt, Ella).
Med ‘parforholdsidyllen’ i ruiner står ’Blank’ ved en skillevej, der uanset retning vil afgøre seriens arv, alt efter hvordan der bindes sløjfe på den norske minisaga uden at lade momentum løbe ud i sandet som et Ella’sk »liksom … «.
Adskillige fanhjerter banker givetvis for en sød forening med Simen, men det vil efter min mening ikke alene være synd og skam (no pun intented) for Ellas udvikling, men decideret skuffende, hvis ’Blank’ forfalder til teenageklicheer og forråder forløsningen af den problematik, seriens metaironiske titel refererer til: Ella skal ikke defineres af endnu et forhold, hun skal finde sig selv.
Teenageren har haft kæreste på siden dagen, hun ankom til Oslo, og det er sålunde forståeligt, hvis hun ubevidst søger at bytte Mats lige over med en ny beskytter. Hellere være nogens kæreste end alene uden en anelse om, hvem man så er.
Ella står og tripper på den forvirrende tærskel mellem not a girl, not yet a woman, hvor voksenlivets pressende valg efter skolens trygge rammer kan få én til helt at miste overblikket med, hvad man egentlig kan lide og ønsker sig af tilværelsen. I Ellas tilfælde er computeren gået i selvvalgt dvale for ikke at overhede processoren, men nu har hun taget første vigtige skridt på vejen mod selvstændighed. Simen er formentlig en god fyr med et – tilsyneladende – roligt sind, der ville give plads til Ellas forvandling fra stueplante til blomst, men hvor ville det være opløftende, hvis hun turde tage denne rejse alene – eller bare med bedsteveninden under armen på eventyr i østen.
’Skam’s første sæson sendte et stærkt og i ungdomsserieregi alt for sjældent set budskab, da Eva slutteligt vægtede at lappe sig selv og sin selvtillid over at klinke skårene med Jonas. Og 38-årige Carries famøse sidste ord på skærmen i ’Sex and the City’ var som bekendt dedikeret til påmindelsen om, at det vigtigste forhold i livet nu engang er det, du har med dig selv. At det som oftest er kvinder og piger, der står som afsender og modtager af livslektien i fiktionens verden, ekkoer fortsat vigtigheden af at gentage budskabet højt og tydeligt i samfundet, hvor især yngre piger i stigende grad rammes af ensomhed, lavt selvværd og angst. For ikke at tale om usikkerhed omkring deres seksuelle værd og ret til egen krop.
Selvfølgelig skal ‘Blank’ ikke copy-paste NRK-kusinens uforglemmelige finale (intet kan alligevel toppe ‘Take Me To Church’-kuldegysningerne), men jeg har tiltro til, at serieskaber Knut Næsheim kan brolægge en sti ud af Ellas labyrint, der lader karakteren komme marginalt tættere på at sætte sit indre moralkompas et sted imellem bedagede traditionelle kønsrollemønstre, 60’er-feminisme og millennial-FOMO – og for alt i verden ikke lader hende fare vild i Edens Plantasjen som i en anden generisk YA-paperback.
Ella må gøre op med sin serietitel ligesom Eva, Noora, Isak og Sana også måtte det for endelig at kunne sige: »Nå smiler livet!«. At være eller ikke være … Blank?
Læs også: ’Blank’: ’Skam’-opfølger starter med for meget kanvas og for lidt fyld