For 29-årige Kristian Håskjold er drømmen at lave film, der rammer følelserne.
Derfor var det en stor oplevelse, da han sidste år under visningen af ’Forever Now’ på den store amerikanske kortfilmsfestival SXSW kunne høre folk omkring ham blive tydeligt påvirkede af det, de så.
»Det var noget af det mest sindssyge, jeg har oplevet. Under visningen kunne man høre folk hulke, og da jeg kom ud, stod fremmede klar til at tale med mig eller til at give mig et kram, mens nogle af de folk, jeg kendte, lige havde brug for at sunde sig oven på oplevelsen. At lave noget, der connecter med folk på den måde, er bare helt vildt overvældende«, fortæller han, da vi møder ham nogle dage før kortfilmfestivalen i Odense (OFF).
’Forever Now’, der handler om et par, som slår op og dulmer smerten med indtag af MDMA, vandt flere priser og blev vist på hele 30 festivaler verden over. Selv ser Håskjold filmen og processen omkring den som lidt af en øjenåbner, der gjorde ham klogere på sine styrker og mål som instruktør.
»Jeg opdagede, at jeg er god til at gøre den følelse, jeg arbejder med, nærværende for mit publikum. Og det er det, jeg gerne vil blive endnu bedre til: at gøre følelsen så tilgængelig, så nærværende, så vedkommende som overhovedet muligt«.
Baseret på en sand historie
Præcist hvordan drømmen om at lave film opstod kan Super16-instruktøren ikke sige. Fortælletrangen og en teknisk interesse har dog altid været der. Som dreng lavede han sine egne flash-spil på computeren, mens han i de små klasser helt ekstraordinært blev bedt om at læse de historier, han havde skrevet, højt for de andre elever.
Da konfirmationspengene blev brugt på et videokamera, syntes hans skæbne forseglet, og godt ti år og en række forskellige jobs i branchen senere lancerede han sin første længere kortfilm ’Reception’ om en oplevelse, han havde haft med en gæst, da han selv arbejdede bag skranken på et hotel.
Siden har alle hans film taget udgangspunkt i instruktørens egne oplevelser. Det gælder også den nu OFF-aktuelle ’En værdig mand’, hvor Troels Lyby spiller hovedrollen som Erik, en ensom bager og familiefar, der trods tilbagevendende forsøg på at være vittig har svært ved at skære igennem til familien.
»Karakteren er baseret på min onkel, som også var bager«, fortæller Håskjold og mindes, hvordan han, i de mange weekender han besøgte sin fætter, undrede sig over faren, der virkede ensom og afskåret fra sin familie.
»Jeg havde meget svært ved at forstå ham, ligesom jeg havde svært ved at forstå min egen far. Så filmen kommer nok ud af en idé om, at der er rigtigt mange midaldrende mænd i arbejderklassen, der ikke er så gode til at udtrykke, hvordan de har det, og som føler sig ensomme i familien«.
Om Håskjold vil blive ved med at basere film på sit eget liv er langtfra sikkert. Men hidtil har det været en måde for ham at sikre, at han selv kunne identificere sig med karaktererne og mærke vigtigheden af den historie, han fortæller.
»Jeg vil gerne have, at mine film er terapeutiske. Jeg vil gerne have folk til efter ’Forever Now’ at reflektere over deres eget brud, ligesom jeg med ’En værdig mand’ håber, jeg kan få midaldrende mænd og deres familier til at tænke over deres liv og deres forhold til hinanden. For at det kan lade sig gøre, skal karaktererne føles ægte, og det har indtil videre været nemmere for mig at mærke ægtheden, hvis jeg tager udgangspunkt i noget, jeg selv kender til«.
Ud med stive replikker
I jagten på at give sine fortællinger mere autenticitet kastede han sig med ’Forever Now’ ud i noget helt nyt. I stedet for at give de to hovedrolleindehavere Frederikke Dahl Hansen og Ferdinand Falsen Hiis replikker, besluttede han at lade dem improvisere sig frem til en naturlig dialog. Resultatet var ud over al forventning
»Det var totalt angstprovokerende, men det var noget, jeg altid gerne har villet gøre. Nu er jeg vildt glad for, at jeg gjorde det, fordi jeg føler, at jeg fandt mig selv og min stil i oplevelsen. Grundlæggende har jeg det nok svært ved replikker, fordi jeg sjældent tror 100 procent på dem, når skuespillerne siger dem. Med improvisation oplever jeg ofte en anden autenticitet, der er altafgørende for mig«.
’En værdig mand’, der dog er mere sparsom på dialog, er også langt hen ad vejen improviseret, fortæller Håskjold og indskyder, at det for eksempel under optagelserne kom til ham som en spontan idé, at Troels Lyby i rollen som Erik skulle komme til at afsløre datterens gave, da han på grund af sine skæve arbejdstider dumper ind midt i hendes fødselsdagsfest.
»Så fik vi Troels til at prøve den version af scenen i stedet for den, vi oprindeligt havde tænkt os, og i sidste ende føltes det bare helt rigtigt«.
Hverken for dansk eller for smal
Håskjold håber, at han i Erik har skabt en faderskikkelse, som virker genkendelig og troværdig for både det danske og det internationale publikum. Det er nemlig vigtigt for ham, at hans film kan krydse landegrænser, og han mindes sin tidligere frygt for, at forløberen ’Forever Now’ alligevel var blevet for dansk i sit udtryk.
»Jeg var nervøs over, om filmen ville fungere i international sammenhæng, fordi jeg tænkte, at den måske alligevel hvilede for meget på den danske dialog og kemi. Derfor var jeg virkelig lettet og glad, da jeg blev bekræftet i, at det faktisk var lykkedes mig at ramme noget så universelt, at det internationale publikum også kunne spejle sig i det«, siger instruktøren, der i det hele taget godt kan savne et mere internationalt perspektiv i dansk film.
»Jeg føler, at man i danske film har haft en tendens til at fokusere lidt for meget på at lave danske fortællinger om dansk kultur og tendenser, komplet med dansk humor, rettet mod det danske publikum. Det appellerer bare ikke så meget til mig«.
Et opbrud er imidlertid i gang, mener instruktøren, som fremhæver Hlynur Pálmasons ’Vinterbrødre’ og Gustav Möllers ’Den skyldige’ som eksempler på, at en ny generation af filmskabere arbejder mere med koncepter og universer, der ikke nødvendigvis appellerer specifikt til danskerne.
De nye film tiltaler Håskjold. Selv stiler han efter at finde et sted mellem det kunstneriske og det brede, hvorfra han kan erobre hele verden.
»Jeg vil gerne lave film af høj kunstnerisk værdi, men det er vigtigt for mig, at mine film har en klar pointe, som kan tiltrække og røre det brede publikum. Min drøm er at lave vedkommende film, som hele verden kan forstå«.
’En værdig mand’ kan ses under Odense Internationale Film Festival som led i DK4-programmet fredag 31. august 18.30 og lørdag 1. september 14.30.
Læs også: Otte danske perler, du skal se på stor kortfilmfestival i Odense