Se første klip fra ‘Game of Thrones’ sæson 8 i stor HBO-trailer

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

HBO har netop udsendt en samlet trailer for en række af deres kommende serier, og teaseren viser det første korte glimt af den længe ventede sidste sæson af ‘Game of Thrones’. Selvom det meste af teaserens indhold stammer fra seriens foregående, syvende sæson, er der dog et helt nyt klip, hvor Jon og Sansa omfavner hinanden i Winterfell. Selvom det ikke er meget, kan man håbe, at en mere omfangsrig trailer er på trapperne.

Fans af ‘Big Little Lies’ kan også glæde sig over det første kig på Meryl Streep i den kommende anden sæson af serien, der er instrueret af stjerneinstruktøren Andrea Arnold. Streep spiller mor til Perry (Alexander Skarsgård), og kommer uden tvivl til at skabe en ny omgang drama efter begivenhederne i første sæson.

Der er også korte klip fra de kommende nye serier ‘Jane Fonda In Five Acts’, ‘Camping’ og ‘My Brilliant Friend’, mens de gamle kendinge ‘The Deuce’, ‘Room 104’, ‘Barry’, ‘Veep’ og ikke mindst ‘True Detective’ også dukker op.

Læs også: Nikolaj Coster-Waldau om ’Game of Thrones’-finalen – »Alle brikkerne falder på plads«

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af