‘Den dag på stranden’: Saoirse Ronan stråler i film om et øjebliks afgørende konsekvenser
Ian McEwan gør det godt på film. 14 dage efter premieren på ‘Dommerens valg’ lander en ny filmatisering af den britiske forfatters virke i de danske biografer med ‘Den dag på stranden’. Først stod det på ophedede diskussioner i et drama om lov og moral, liv og død i den moderne verden. Nu kridtes op til en periodefilm om tiden før rock n’ roll, ungdomsoprør og seksuel frigørelse i de tidlige 60’ere.
Florence (Saoirse Ronan) og Edward (Billy Howle) blev gift om formiddagen. Aftenen og natten med tilbringer de ved Chesil Beach, et stykke rå natur i det sydengelske. Vi ser dem første gang, mens de, side om side og hånd i hånd, bevæger sig langs kysten. Bølgerne slår mod det stenfulde landskab, og det unge par smiler, fniser og flirter. De er meget søde, men også meget unge, og mest af alt ligner de små voksne i deres fine tøj.
På hotellet rettes an til middag på deres værelse. To tjenere forsøger at manøvrere et rullebord op ad trapper og langs gange. Undervejs vælter en flaske vin, og en del af indholdet løber ud på gulvet. Intet problem, mener den ene, der lappeløser og hælder postevand oveni. Det hele er meget borgerligt. I grunden ikke særlig fint. Faktisk lidt løgnagtigt. Et portræt af middelklassens forestilling om »the good life« fra nogle generationer tilbage.
Tjenerne hænger ved. De kan ikke gå, før stegen er skåret for. Stemningen er trykket, mand og kone hvisker »I love you« til hinanden. Men det bliver ikke mindre akavet, når de igen er alene. Noget har ændret sig. Og mon ikke det hænger sammen med brudesengen, der diskret-insisterende titter frem i baggrunden af billedet?
Edward og Florence har ikke været sammen på den måde før, og de har heller ingen andre erfaringer ud i det område. Hvordan skal det foregå? Han begærer hende vildt og voldsomt. Hun vægrer sig ved hans favntag. Aftensmåltidet skildres som et langt, mislykket forspil – nervøst, opslidende og uforløst.
I spillet mellem de to kan man mærke, at instruktøren Dominic Cooke kommer fra teatret. Det er klassisk kammerspil, hvor to forskellige temperamenter prøves mod hinanden. Det er ømt, følelsesladet og intenst. Saoirse Ronan er god som den blege, forsigtige og alligevel kærlige Florence, der ikke ved, hvad hun selv vil. Billy Howle giver hende fint modspil som den mere og mere frustrerede mand, der ikke forstår, hvorfor den kvinde, han elsker, ikke vil give sig hen til ham.
De er begge temmelig naive, og Florence har som en slags forberedende læsning kigget i en bog om »kærlighed, sex og ægteskab«. »Kvinder er som døråbninger«, siger hun chokeret til sin lillesøster. »Mænd kan gå igennem dem«.
Men ‘Den dag på stranden’ er mere end blot en film om tidligere tiders sexforskrækkelse. Den har sin egen historie at fortælle, og i tilbageblik får vi præsenteret Florence og Edward samt deres familier. Hun er upper-class, han kommer fra mere jævne kår. Han læser historie, hun spiller violin. De mødes til et atomnedrustningsmøde for studerende, og det er »love at first sight«.
Der er også uhyggeligere elementer på spil, som når Florences far præsenteres. Han overfuser uden grund sin datter på en tennisbane, og han er ikke mindre dominerende over for sin kommende svigersøn, som han sikrer en plads i sin virksomhed. Og så klippes der tilbage til en gang, hvor Florence som lille pige var helt alene med ham ude på en båd. Hvad mon der i virkeligheden skete på den tur?
‘Den dag på stranden’ er en film om et enkelt øjeblik i to menneskers liv, der får afgørende konsekvenser – for dem selv og for dem, de holder af. Skulle Edward have været mere forstående over for Florence? Hvordan ville det så have artet sig? Man kommer til at digte videre på historien. Det lægger filmens slutning, der bevæger sig mellem det sentimentale og det livskloge, helt naturligt op til.
Tematisk er ‘Den dag på stranden’ beslægtet med en anden McEwan-filmatisering. Forspildte muligheder og forkerte konklusioner løb også igennem ‘Soning’ fra 2007, hvor Joe Wright sad i instruktørstolen. Her fik Ronan sit gennembrud som den 13-årige Briony, der troede, hun så noget, hun ikke så. Hendes livlige fantasi endte med at lægge flere skæbner i ruiner.
I ‘Den dag på stranden’ er Ronan blevet ti år ældre, og her spiller hun som Florence en ung kvinde, der ikke er fuldstændig klar til at tage det sidste skridt ind i voksenlivet. Samfundets pres, hendes umodenhed og dunkle begivenheder i hendes fortid forhindrer fuldbyrdelsen af hendes lykke. Det er i sidste ende hendes eget og hendes elskedes liv, der bliver ødelagt.
Kort sagt:
‘Den dag på stranden’ er et klassisk kammerspil med Saoirse Ronan og Billy Howle i topform. En elegant film om et enkelt øjeblik, der får altafgørende konsekvenser.