’Hell Fest’: Sex og død til helvedesbelagt horrorfest
Halloween lurer rundt om hjørnet, og det er ensbetydende med en lind strøm af horrorfilm af mildest talt varierende kvalitet. Især subgenren slasher (som ’Halloween’ og ’Fredag d. 13.’) har været garant for store udsving. Den første i serien, for det bliver jo som regel til en serie, bliver med lidt held original og ikonisk, og derefter malker producenterne derudaf, til der ikke er mere tilbage i yveret.
’Hell Fest’ er dog hverken original eller komisk. Filmens titulære helvedesfest er et omrejsende horror-karneval, hvor uhyggelige labyrinter og mennesker klædt ud som mareridtsmonstre udgør den perfekte fredag aften for bedsteveninderne Natalie (Amy Forsyth) og Brooke (Reign Edwards) og deres venner/kærester. Uheldigvis har en gal maskeklædt morder også set sig varm på festen, og uden at stikke synderligt ud fra mængden går han på rov blandt de fulde og promiskuøse unge.
Det lyder overfladisk, og det er også meningen: Minimal historie, maksimal blodsprøjt på lærredet lyder missionen. Og som vi ved, skal ofrene helst være attraktive unge mennesker, gerne lidt løse på tråden, så morderen har en snert af puritansk morder-messias over sig. De snakker da heller ikke om så meget andet end at knalde, bortset fra en enkelt bemærkning om, at Brooke har savnet Natalie. Men bare rolig, det varer ikke mere end et minut.
’Hell Fest’ excellerer til gengæld i sex og død. En overdimensioneret hammer i hovedet og en kanyle i øjet serveres med akkurat så meget eksplicit blodtørst, som man kunne ønske sig. Men taget i betragtning af, at vi befinder os et sted, der hedder Hell Fest, virker det alligevel lidt for mondænt og uopfindsomt.
En skøn lille udvidet cameo fra Candyman selv, Tony Todd, giver filmen lidt af den groteske karnevalsstemning, man ellers savner. Han er sprechstallmeisteren fra helvede, og det er tydeligt, at han elsker hvert eneste minut, han har fået lov til at performe for det imaginære publikum.
Men ellers skriger pigerne højt, ser smukke ud og kan sparke lidt røv, mens drengene og samtlige autoriter har hjernekapacitet som en nyudklækket gubby.
Amy Forsyth er dog ikke den værste nye screamqueen, verden har set. Heroverfor er morderen virkelig kedelig. Ikke en ustoppelig kraft som tidligere slasher-ikoner, men en slags fattig hybrid mellem en mere autentisk morder og klassisk horror-trope.
Nå, der kommer nok en toer alligevel.
Kort sagt:
Trods et par fine kills og skuespilpræstationer vil ’Hell Fest’ komme mere til sin ret på streaming i sofaen med vennerne end i biografen. Morderen er lige så interessant som en nyvasket hvid sok.
Læs også: ’The Purge’: Seriespinoff af horrorhit er skuffende u-uhyggeligt
Læs også: Udskældt og undervurderet: De mest chokerende jump scares nogensinde