»Det var virkelig en god oplevelse, fordi jeg fik en del frihed til at udvikle min karakter«, forklarer Justin Theroux med en alvorlig mine om, hvordan det var for ham at arbejde på den nye Netflix-serie ’Maniac’.
»Og omkring mig var der en gruppe af enormt talentfulde mennesker«, fortsætter han, inden Emma Stone bryder ivrigt ind: »Nårh, hvor er du sød!«.
Theroux fortsætter uanfægtet: »Men nogle gange dukker der bare en skuespillerinde op, der ødelægger det hele«. »Slap af«, skyder Stone hurtigt tilbage: »Så slem er Sally Field altså ikke«. Både de to skuespilstjerner og de udsendte journalister om bordet på et hotelværelse i hjertet af London bryder ud i grin, og denne vekslen mellem alvor og pjat afspejler egentlig meget godt ’Maniac’, som er grunden til, at vi er samlet.
Serien er en af de mest ambitiøse produktioner, Netflix lancerer i år. Emma Stone og Jonah Hill spiller hovedrollerne, og Cary Fukunaga – manden bag første sæson af ’True Detective’ og film som ’Beasts of No Nation’ – instruerer. I serien følger man en række testpersoner i et eksperiment, hvor nogle nye piller efter sigende kan kurere alle psykiske mén, fra depression til skizofreni. En syret omgang science fiction, løst baseret på en norsk serie af samme navn.
Den norske original var en komedieserie, og det var egentlig også udgangspunktet for Netflix-udgaven, men under udviklingen bevægede den sig langsomt i en mere og mere seriøs retning med temaer som psykisk sygdom, sorg og død.
Det er nok derfor, Stone nærmest lyder lettet, da en journalist påpeger, hvor sjov hun synes serien er: »Ej, hvor godt, det er jeg virkelig glad for at høre!«, udbryder stjernen.
Stone spiller hovedrollen som Annie Landsberg, der lider af en dyb depression efter sin lillesøsters (Julia Garner) død. Annie føler sig ansvarlig for ulykken, der tog livet af søsteren, og er samtidigt blevet afhængig af de nye piller.
På trods af Annies mange skavanker følte Stone ikke et stort behov for at researche på depression og afhængighed for at skabe et troværdigt portræt: »Jeg trak på min naturlige forståelse af de ting«, fortæller hun. »Hendes oplevelser og sindstilstand var enormt præcist beskrevet i manuskriptet, så det handlede mest af alt om at indfange dét«.
Mange refleksioner af ét menneske
Pillen, Annie er afhængig af, er en prototype, så for at få adgang til flere indlemmer hun sig i det eksperiment, hvor den testes. Her placeres brugeren i forskellige mere og mere absurde drømmeverdener, der kaldes refleksioner. Derfor skulle Stone ikke bare spille Annie, men blandt andet også en 80’er-housewife, genial tyv i et James Bond-lignende univers og elver i en fantasy-verden. Det er forskellige karakterer, men samtidig er de alle afspejlinger af Annie.
»Refleksionerne var det sjoveste ved serien. Det var helt klart svært, men det var samtidig den del, jeg bedst kunne lide«, fortæller Emma Stone.
»Ikke bare har man meget mere tid til at udforske en karakter i en tv-serie, men at karaktereren så også skulle repræsenteres igennem yderligere fem forskellige mennesker var fedt«.
Det lyder måske kryptisk, men giver god mening, når man ser serien, hvor den udgave af Annie, man møder i refleksionerne, ikke altid er klar over, hvem hun i virkeligheden er.
Der var dog en enkelt af refleksionerne, Emma Stone ikke følte sig hjemme i, nemlig fantasy-verdenen, hvor hun spiller elver.
»Jeg vil ikke have, at alle skriver, hvor meget jeg hader fantasy, for det gør jeg ikke«, fortæller hun. »Det er lidt ligesom at ride på heste. Jeg kan ikke lide at ride, men jeg elsker heste. Jeg skal bare ikke op på dem! På samme måde har jeg ikke har lyst til at spille en elver. Så jeg har ikke noget imod fantasy, jeg sætter pris på det, men det er bare ikke min kompetence«.
Stones forbehold endte faktisk med at blive skrevet ind i serien.
»Jeg var helt vild med, hvordan de gjorde det element til en del af Annie. Hun er en elver, der har forsøgt at skære spidsen af sine ører, fordi hun er så stolt af at være halvt menneske. Og så var det sjovt at spille en så selvbevidst elver, der bare synes, hele hendes tilværelse er rædselsfuld«.
Mellem ophøjet geni og klynkende barn
Manden bag pillerne, der skaber refleksionerne, er den geniale videnskabsmand James Mantleray, spillet af Justin Theroux. Mantleray har, på trods af sit geni, selv en masse indre dæmoner, der ikke mindst bunder i et voldsomt problematisk forhold til sin mor, der spilles af Sally Field. Moren er en profileret psykolog, der har skrevet en lang række selvhjælpsbøger, og Mantlerays nye pille lader mest af alt til at være et forsøg på at udkonkurrere moren.
Mantleray optræder ikke selv i refleksionerne, men også for Theroux var der en fysisk forvandling.
»Han er en del af en boble i det her laboratorium, som er ejet af et stort japansk firma«, fortæller han. »Derfor havde Cary (Fukunaga, red.) den idé, at han skulle have en helt mørk paryk på for at passe ind. Så vi prøvede flere forskellige, og de var alle helt forfærdelige. Men jeg var ret vild med, at det så tydeligt var en paryk«.
Første gang man møder Mantleray, er han udstødt fra sit eget projekt og befinder sig i en rodet og beskidt lejlighed, hvor han dyrker virtual reality-sex. Han er tyndhåret og ynkelig. Men da han kommer tilbage til sit elskede laboratorium, har han fået parykken på, og hele hans adfærd har ændret sig.
»Parykken gjorde, at vi kom på en ny idé: Lad os spille på, at han ikke har paryk på, første gang vi møder ham, og han så tager den på og lader, som om ingen lægger mærke til det. Parykken blev en slags metafor for hele hans liv, der på mange måder er en facade,« fortæller Justin Theroux.
»Han er enormt selvbevidst og narcissistisk, og han prøver konstant at præsentere sig selv på en måde, der fremstår mere magtfuld, end han egentlig er. I virkeligheden er han ret svag, hvilket specielt bliver tydeligt, da hans mor dukker op. Han opløses nærmest og bliver fremstillet, som han i virkeligheden er, hvilket er et klynkende barn«.
Monumental kraftanstrengelse
’Maniac’ markerer en mindre Hollywood-genforening. Emma Stone havde sit gennembrud over for Jonah Hill i ’Superbad’ fra 2007, og i ’Maniac’ spiller Hill den anden store hovedrolle, Owen Milgrim. Milgrim lider under sine egne psykologiske skavanker og bliver en del af det samme eksperiment som Annie. Deres skæbner bliver bogstavligt talt flettet sammen, da de ender i hinandens refleksioner. At de lige netop skulle spille sammen igen nu, lader dog mest af alt til at være et tilfælde.
»Jeg havde et møde med Cary, hvor det kom ret uventet«, fortæller Stone. »Han sagde bare: ’Ved du hvem jeg har hængt meget ud med her på det seneste? Jonah Hill’, og jeg tænkte med et samme: ’Det ville virkelig være fantastisk’. Vi har været venner siden ’Superbad’, og jeg tror, at vi begge havde tænkt på at arbejde sammen igen«.
Instruktør Cary Fukunaga er lige nu den mest omtalte instruktør i Hollywood, da han er blevet hyret til at overtage ’James Bond 25’ fra Danny Boyle, der forlod produktionen. Med ’Maniac’ er han vendt tilbage til serieformatet, der gav ham sit store gennembrud, da han instruerede første sæson af HBO’s ’True Detective’. Stone og Theroux har kun rosende ord til overs for ham.
»Han var så super involveret, hvilket var fantastisk at se, fordi jeg tror, han var vanvittigt udmattet igennem hele processen«, siger Stone. »Der var så mange enkeltdele i denne serie, så mange kulisser og locations, og han var utrættelig i sit arbejde«.
Theroux, der har arbejdet på adskillige tv-serier, tager over: »Det er måske åbenlyst, men på de fleste serier har man en instruktør, der så er væk i noget tid for at forberede et kommende afsnit. I bund og grund har Fukunaga instrueret en otte timer lang film, under en stram tidsplan og på et stramt budget… eller stramt-ish budget. Men man kan ikke underdrive, hvor stor en kraftanstrengelse det er«.
Temaer trumfer karakterer
Theroux’ seneste arbejde på en serie var ’The Leftovers’, der sluttede sidste år. ’Maniac’ og ’The Leftovers’ er beslægtede, da de begge udforsker det menneskelige sind og bryder med konventionelle fortællestrukturer på tv. Dette er dog ikke noget nyt for Theroux, der tidligere har arbejdet sammen med metafysikkens mester, David Lynch, på hovedværkerne ’Mulholland Drive’ og ’Inland Empire’.
»Jeg er enormt tiltrukket af ting, hvor fortællingen ikke er fastlåst eller klassisk, ligesom sæbeopera for eksempel er. Jeg er vild med ting, der handler om temaer, der er større end karaktererne, så karaktererne bare lever igennem temaerne. Der er du i en andens verden, frem for: ’Jeg ved, hvad jeg skal gøre her, og hvad denne scene kræver’«, fortæller han.
»Med Lynch for eksempel, og helt sikkert også denne serie, som jeg ikke har set endnu, er det én oplevelse, når man er på settet, og når man ser det færdige produkt, er det en helt anden oplevelse, end det var at spille med i. Det er altid vildt fedt. Det var det samme på ’The Leftovers’, det hele blev løftet af manuskript, instruktion og klipning«.
Theroux har i løbet af sin karriere også arbejdet bag kameraet som producer og manuskriptforfatter på blandt andet ’Tropic Thunder’ og ’Iron Man 2’. En sådan indflydelse havde han ikke på ’Maniac’, men det havde Stone til gengæld. For første gang i sin karriere er hun krediteret som executive producer, hvilket betød, at hun var med helt fra begyndelsen.
»Det var en ret smuk proces at være med helt fra starten og bare udvikle på en idé, der ender med at blive så stor en ting. Jeg er jo ikke manuskriptforfatter ligesom dig«, siger Stone henvendt til Theroux. »Så jeg har aldrig rigtigt været med fra starten før, og det var bare en virkelig fed ting at se det hele bære frugt til sidst«.
’Maniac’ kan streames på Netflix nu.
Læs anmeldelsen: ’Maniac’ med Emma Stone og Jonah Hill er umulig at fælde dom over