Vi mødes selvfølgelig i Nordvest. Københavnerkvarteret med de store arbejderboligblokke og vindblæste indfaldsveje, som Gina Jaqueline har kaldt hjem i et årti, og kommunen i store træk har ignoreret som en socialt tabuiseret øjebæ, mens resten af København blev smukkeseret i byfornyelsesfeber.
Men ligesom 28-årige Gina over det seneste år er blevet et pirrende polariserende objet d’amour for kulturparnasset, er hendes Nordvest også blevet tiltagende eksotisk for en ny type beboere: »Frederikssundsgade er blevet den nye Nørrebrogade. Der er en ren hipstermarch. For få år siden var der kun gamle damer, somaliere og huller i vejene«, bemærker Gina over sin kaffe.
Selv deler hun sin tid mellem sin lejlighed rundt om hjørnet og kærestens bolig nord for København, og de kontrasterende bydele spejler Gina Jaquelines egen særegne kompleksitet, der har forvirret og irriteret den andel af seere og medier, der i kølvandet på serien fokuserede mere på sugardating-mærkatets symbolværdi end kvinden som person. Derfor er Gina Jaqueline også glad for, at hun i den nye dokumentarfilm ’Gina Jaqueline – midt i en drøm’ og selvbiografien ’Se mig’ har fået mulighed for at træde ud af sugardaterens skygge.
Slutshamet på forsiden
I ’Midt i en drøm’ er vi med ’backstage’, da serien får premiere, og Gina står over for familien og kærestens reaktioner, mens medie-Danmark bliver besat af at diskutere sugardating, fra Aftenshowet til Radio24syv. Men først og fremmest bevæger Sofie Langes kamera sig længere ind i Ginas sælsomme univers, hvor tre generationer af kvinder lever omgivet af utrolige vintagerober – hendes mormor har et regulært museum i sin seksværelses lejlighed på Vesterbro – a la en socialrealistisk udgave af ’Grey Gardens’, før Little Edie gemte sig for omverdenen, krydret med Nordsjællands-glamour og havnearbejderjargon.
»Som man kan se i filmen, kom det bag på mig, hvor meget serien eksploderede sidste efterår. Hver fredag tænkte jeg, ’Åh, nu sidder folk foran fjernsynet med deres rødvinsglas og skal diskutere mig’. Det gjorde lidt ondt på mit ego, at min person blev kogt ned til et label i serien, men jeg lærte meget om, hvordan man laver fjernsyn. Og det var til min fordel, at jeg valgte at sætte mig ind i det for at forstå, hvorfor den blev skarpvinklet, i stedet for bare at føle mig ramt. Efter jeg var med i serien, blev jeg veninder med Simona fra ’Prinsesser fra Blokken’. Hun er en af de eneste, der præcis forstår, hvordan det er at have medvirket i sådan en serie og stå med de udfordringer, der følger med«, fortæller hun.
Der er ting, Gina under ingen omstændigheder vil tale om: Sugardating er hun færdig med, så det skal vi ikke vade rundt i. Hendes forhold til manden, der i serien blev omtalt som ’Advokaten’, forbliver hermetisk privat (»men vi har set hinanden i over to år nu«), og hun orker ikke flere prostitutionsdebatter. Af samme grund har hun det bedst med at, at hendes pr-repræsentant sidder med under interviewet. Det er ikke en praksis, man ofte støder på i lille Danmark, men af skade bliver tv-klog(ere):
»I sommer lavede jeg et stort interview med Elle, hvor jeg snakkede om en oplevelse, jeg havde som 15-årig, der dengang fik mig til at føle mig som en luder. Det fik Elle til at klistre en overskrift på forsiden af deres juli-magasin, der hed ’Gina Jaqueline: ’Jeg følte mig virkelig som en luder – hvilket jeg jo også var’. Det gjorde mig så rasende. Jeg havde bare lyst til at gå ud og sige: ’Fuck jer, det var kraftedeme ikke aftalen’. I stedet gik jeg ind på min private Facebook og skrev til de nærmeste, at citatet var taget ud af kontekst, og at jeg var meget pinligt berørt over det. Jeg vil hellere tie sådan noget ihjel i offentligheden. Men det var mega tarveligt. De udnyttede min tillid, for så alligevel at slutshame mig til sidst på en ’Mean Girls’-måde: ’Gina Jaqueline har god stil – men hun er også en luder’«.
Portræt af kvinden Gina
Gina knipser med de lange, lyserøde negle og ser ofte ned, mens hun overvejer sine svar. Mere end én gang afbryder hun sig selv, når hun lige ved og næsten giver mere, end hun havde tænkt sig. Man fornemmer, at det ikke kommer helt naturligt for hende at tøjle den spontane bramfrihed, der affødte adskillige lommefilosofiske guldkorn i serien.
’Midt i en drøm’ er også skabt af Sofie Lange, der stod bag serien. Er filmen en fortsættelse?
»Nej, det er den ikke. Der var over 300 timers materiale fra optagelserne til serien, så der er en del ting, der er blevet inddraget, men fokusset er ikke sugardating. Når det kommer til stykket, var det den mindst interessante ting ved mig. Her får man et mere alsidigt portræt af mig som kvinde, og jeg er sindssygt glad for, at der er meget med min familie i filmen. Jeg er mega tæt på min mormor, så det giver god mening at trække nogle tråde til hende, hvis man vil forstå mig bedre. Jeg har mange bolde i luften, og det har jeg fra min mormor, der blandt andet altid har syet sit eget tøj og var på turne med The Who 1970’erne, da hun kom meget i musikmiljøer«.
Hvordan har hun haft det med, at du er blevet kendt for ’En sugardaters fortælling’?
»Min mormor har aldrig haft det sjovere. Hun er kommet totalt ud af sin comfort zone. Nu har hun vænnet sig til det hele og har en fest med at være ’Gina Jaquelines mormor’. Hun hader normalt at få taget billeder af sig selv, men hun er lige blevet kampagnemodel for HAN Kjøbenhavn! Det er verdensklasse. Min mor er lidt bedre til at bevare jordforbindelsen«.
Hvad har din mormor givet dig med på vejen?
»Hun har lært mig at tænke anderledes og kreativt og givet mig plads til at udfolde mig, uden at jeg fik at vide, at jeg var forkert. Jeg har aldrig … ermm .. søgt lykken i form af, at der var nogen, der skulle gøre mig lykkelig. Og det er jo på en måde lidt paradoksalt, når jeg så ender med at blive kæreste med en, der … «.
Gina stopper lidt op, inden hun konkluderer:
»Altså, jeg ved, at det her forhold er for real, fordi jeg altid er blevet opdraget til at søge det modsatte. Jeg synes jo i virkeligheden, at det er røvsygt at være forelsket. Man bliver nederen og bruger halve timer på at formulere en sms. En af de mest grænseoverskridende ting ved at se serien for mig var at se på mig selv blive så forelsket og sårbar. Det tog fuldstændig røven på mig, at jeg blev så vild med ham«.
Stigmatiseret kærlighed
Hvordan har I tacklet opmærksomheden efterfølgende?
»Det har været svært for os begge at opleve den her stigmatisering og frygt for, at man bliver misforstået, og at ens kærlighed bliver dømt udefra. Vi har flere gange snakket om, at hvis man bare havde 10 minutter med folk på tomandshånd, så ville vi sagtens kunne forklare dem, hvad det handler om. Men det har man ikke. Det er meget vigtigt for mig at holde ham privat og værne om hans integritet. Det er også derfor, han er ikke med i dokumentaren«.
Det gav serien et ’Pretty Woman’-tvist, at du rent faktisk blev forelsket …
»Hvad havde serien været, hvis ikke den var sluttet sådan? Jeg ved slet ikke, hvordan mit liv havde set ud, hvis jeg ikke havde mødt ham. Mine prioriteter har ændret sig fuldstændig«.
Havde hun stadig sugardatet? Nej, det havde hun ikke. Snakken er alligevel endt på forholdet, og den presseansvarlige drejer forsigtigt samtalen i en anden retning. Der er jo også det med Ginas modeinteresse, der fylder i dokumentaren … ?
»Min mormor har videreført en grundlæggende for forståelse for modens historie til mig. Den er pissespændende, for mode fortæller så meget om tiden. Jeg har arbejdet en del som stylist, men jeg er ikke typen, der har råbt højt om det på Instagram. Jeg var fast stylist på Wanted Magazine, men i Danmark skal man have hovedet helt oppe i røven på modebranchen, for at det kan hænge sammen. Det var jeg ikke interesseret i i længden«.
For år tilbage havde Gina en af Danmarks største modeblogs, og da over 50.000 bloglæsere stemte på Årets Modeblogpris i 2011, var det hende, der løb med trofæet. Men hvad færre ved er, at Gina efterfølgende prøvede kræfter med skuespillerfaget – og kom til at stå midt i en af senere års mest besynderlige skandalehistorier i dansk film.
Hovedrolle i omdiskuteret filmprojekt
Miseren startede i 2009, da filminstruktøren Manyar Parwani (‘Himlen falder’) inviterede til en stor åben casting, hvor alle kunne deltage, så længe de betalte et gebyr på 350 kroner.
Zentropas direktør Peter Aalbæk Jensen optrådte sammen med Parwani i en online hvervevideo for castingen, der foregik i Zentropas lokaler, og otte skuespillere blev udvalgt. Siden gik filmen med navnet ‘Klar Til Optagelse’ imidlertid i stå, Zentropa afviste at være direkte involveret i projektet, og pengene fra castingen – ca. 250.000 kr. – forsvandt, som Filmmagasinet Ekko dengang kunne berette, som dug for solen, angiveligt stjålet af Parwanis faste klipper med en spillegæld (ifølge instruktøren).
Et par år senere genoptog Parwani projektet og castede Gina Jaqueline i hovedrollen, da han mødte hende igennem en fælles veninde:
»Det var ren hat og briller. Jeg skulle sidde foran et kamera og snakke med Parwani i fire timer og havde ingen forventninger til noget. Bagefter sagde han, at han lige så godt kunne afsløre med det samme, at jeg havde fået rollen. Helt klicheagtigt gik jeg direkte ud på badeværelset og plaskede koldt vand i ansigtet.
Filmholdet og jeg tog til Frankrig, hvor vi skulle optage på et slot. Manuskriptet blev ændret undervejs, og pludselig skulle filmen kun handle om mig på det her slot. Der var en scene, hvor jeg stod i en lang gang omgivet af folk med masker og lange negle med diamanter på. Det var så syret.
Samtidig med optagelserne mistede jeg min far, og så skrev Parwani manuskriptet om igen for at inddrage det i filmen. Jeg skulle fortælle min historie igennem et videokamera, og vi var endda tilbage på slottet et år senere for at lave ekstraoptagelser. Sammenlagt brugte jeg flere år på det projekt. Der var enormt meget drama, og filmen blev aldrig færdig.
Efterfølgende sagde Parwani til mig, at det kun var mig, der havde gjort et godt stykke arbejde. Det var virkelig unfair over for alle de andre, der også arbejdede på den film, og i øvrigt var det jo også hans job at sørge for, at folk gjorde det godt. Men da det blev hans tur til at stå på mål for alt det, der gik galt, ville han ikke. Det har jeg ingen respekt for«.
Vil du gerne spille mere skuespil?
»Jeg lærte faktisk method acting og blev ret god til det. Og jeg har fået mine klip, så jeg kunne godt finde på at tage til Los Angeles og se, om det kunne blive til noget derovre. Det ville også være spændende at få tilbudt noget herhjemme, men jeg er ikke typen, der stiller mig forrest i køen og proklamerer, at nu er jeg skuespiller. Jeg synes, at jeg fylder en del i landskabet i forvejen, selvom jeg er så lille, haha«.
Talkshow på Bremen
Hvad er så dine karriereambitioner på den anden side af dokumentaren?
»Jeg har ret mange projekter på tapetet. Mest af alt vil jeg gerne være forfatter. Da serien kom ud, var jeg ved at skrive på en roman med titlen ’Falske penge’, men fordi jeg pludselig følte mig som en tegneseriefigur i offentligheden, lagde jeg dét projekt lidt på hylden. Til gengæld skriver jeg nu på en ny bog, der primært handler om mad og mit forhold til mad. Jeg har haft en spiseforstyrrelse, siden jeg var lille, så det er et vendepunkt for mig at gå op i mad og holde af at lave god mad.
Derudover har jeg en rigtig god dialog med Headspace, der gerne vil have mig til at være ambassadør for dem og tage ud og holde foredrag på bibliotekerne for unge, der ligesom mig ikke har haft gode kort på hånden. Jeg har været igennem systemet, og min far sad i Vestre Fængsel det meste af min barndom. Jeg vil gerne bruge min stemme til at gøre en forskel for unge, der vil tro mere på sig selv og gøre noget med deres liv.
Og ja, som man også får at se i dokumentaren, har jeg endda fået tilbudt mit eget talkshow. To live-talkshows i Bremen. Jeg er ikke kommet så langt med det endnu, men jeg har mange ideer til det. Det skal være en blanding af Lily Allen,’ Friends’ og Deadline, haha. Man behøver ikke skrue alting ned i en velkendt form«.
’Gina Jaqueline – midt i en drøm’ kan ses i udvalgte biografer den 24. oktober i forbindelse med DOX BIO og på DR3 senere på året.