Yalitza Aparicio – ‘Roma’
26-årige Yalitza Aparicio har blot én film tilknyttet sit navn på IMDb – til gengæld er det Alfonso Cuaróns mesterlige ’Roma’, hvori hun spiller hovedrollen som stuepigen Cleo.
Filmen er løst baseret på Cuaróns egen barndom, men han er selv reduceret til en birolle for at lade fokus ligge på Cleo i stedet. Cuarón gik tydeligvis ikke efter at skabe en ny, international stjerne – Aparicio har en tolk med, når hun er på den røde løber – men efter at finde den perfekte kvinde til jobbet.
Men lige dele mådeholdighed og skrøbelighed, men samtidig med enorm indre styrke, er Aparicio filmens omdrejningspunkt, og uden hende ville den simpelthen ikke fungere. Det er en sjældent overbevisende skildring af en introvert person, der værner så meget om sine følelser, at det er hjerteknusende, når de endelig får frit løb.
Victoria Carmen Sonne – ’Holiday’
Selvom Victoria Carmen Sonne allerede har vundet en Bodil for ’I blodet’ og en Robert ’Vinterbrødre’, og vi nominerede hende til Fremtidsprisen sidste år, blev hendes talent for alvor manifesteret i Isabella Eklöfs ’Holiday’.
Carmen Sonnes præstation som Sascha, der tager til Tyrkiet for at finde lykken med sin kriminelle kæreste, er både frygtløs og enigmatisk. Hun gennemgår alverdens forfærdelige og fornedrende ting – for blot at acceptere det med et fremtvungent smil på læben.
Især i scenerne over for den dominerende og voldelige Michael stråler Carmen Sonne i en usagt magtkamp, hvor det mindste fejltrin kan være fatalt. Sascha bliver aldrig en stereotyp, og det er i høj grad Carmen Sonnes fortjeneste.
Eva Melander – ’Grænse’
Eva Melander er ikke ligefrem et nyt navn på den svenske filmscene – hun debuterede på tv helt tilbage i 2004 – men det er altså i Ali Abbasis ’Grænse’, at hun for alvor gør sig bemærket.
Dækket af makeup for at give hende neandertalertræk spiller Melander et komplekst menneske, der tilsyneladende er sårbar og skrøbelig, men også gemmer på en ulmende dyrisk vrede, der efterhånden kommer mere og mere til udtryk.
I rollen som Tina er Melander i sine instinkters vold, og de voldsomme kærligheds- og sexscener er på samme tid ømme, realistiske og frastødende. Melander indfanger rollen med overbevisende fysik og skræmmende intensitet.
Milly Shapiro – ’Hereditary’
I første omgang kunne man sagtens tro, at Milly Shapiro blev castet til ’Hereditary’ på grund af sit specielle ansigt, så hun kunne stå i hjørnerne og se uhyggelig ud, som børn så ofte gør det i gyserfilm. Men der er meget mere i både præstationen og karakteren end som så, for ’Hereditary’ er lige så meget et familieportræt som en gyserfilm.
Ja, det er da creepy, når Shapiros Charlie klikker med tungen, men samtidig fremstår hun som det måske mest menneskelige og sympatiske familiemedlem, mens alt går amok omkring hende. I bund og grund er hun bare en lille og usikker pige.
Især scenen, hvor hun mod sin vilje tages med til fest af sin bror, og forældrene helt overhører børnenes ønsker, skærer i hjertet. Milly Shapiro er et lysende talent.
Andrea Berntzen – ’Utøya 22. juli’
Det er en meget stor opgave, den helt ukendte Andrea Berntzen står over for i Erik Poppes ’Utøya 22. juli’. Hun er midtpunktet for den første film om angrebet på Utøya i 2011 og skal bære ofrenes rædsel og afmagt på sine spinkle skuldre – og det endda i et halvanden times one take.
Men hun løfter opgaven med et hjerteligt og smerteligt portræt af et ungt menneske fanget i et levende mareridt. Man er med hende og tror på hende hele vejen til den bitre ende.
Der er en naturlig lethed over de tidlige scener, hvor hun bare er en ung kvinde på sommerlejr, før kaosset bryder ud, og hun mister sin lillesøster af syne. Det vil ikke overraske nogen, hvis Berntzen får mange flere norske hovedroller de kommende år.
John David Washington – ’BlacKkKlansman’
Når man er søn af ingen ringere end Denzel Washington, kan man næsten kun blegne til sammenligning. John David Washington får med sin hovedrolle i ’BlacKkKlansman’ dog hurtigt overbevist alle om, at han er gjort af samme stof som sin far.
»Med denne gennembrudsrolle slår han sit medfødte talent fast. Hans kemi med Adam Driver er forrygende, og de rammer begge den komiske timing spot on«, skrev vores anmelder i sin fem-stjernede anmeldelse af filmen.
Ligesom netop Adam Driver kan Washington bevæge sig ubesværet fra komedie til alvor og tilbage igen. Efternavnet Washington kommer uden tvivl til at præge filmplakater mange år endnu.
Elsie Fisher – ’Eighth Grade’
»Du kommer til at forelske dig i Elsie Fisher«. Sådan starter Indiewires anmeldelse af komiker Bo Burnhams instruktørdebut ’Eighth Grade’ og understreger, at det blot 15-årige talent er filmens bankende hjerte.
Man behøver faktisk heller ikke se meget andet end traileren for at fornemme, hvor overbevisende Fisher spiller en ottendeklassespige, der higer efter et fællesskab. Den autenticitet, hun bringer for dagen, kan de fleste skuespillere på hendes alder, der ofte fremstår som små voksne, kun drømme om.
Herhjemme har man endnu ikke haft mulighed for at se filmen, men vi kårede den alligevel til en af årets bedste – og det er i høj grad på grund af Fisher, der også nomineret til en Golden Globe for rollen.
Letitia Wright – ’Black Panther’, ’Avengers: Infinity War’
I 2017 tiltrak Letitia Wright sig opmærksomhed med en solid birolle i et afsnit af ’Black Mirror’, men 2018 har været hendes sande gennembrud med præstationer i ’Black Panther’ og ’Avengers: Infinity War’ – to af årets absolut største film.
I rollen som Shuri, tech-geni og søster til selveste Black Panther står Wright for filmens sjoveste øjeblikke og er et vigtigt modspil til den seriøse titelkarakter.
Næste år kan Wright også opleves i en bærende rolle i den ventede ’Guava Island’ over for ingen ringere end Donald Glover og Rihanna.
Lady Gaga – ’A Star Is Born’
Det kan godt være, Lady Gaga allerede har været Emmy-nomineret for sin optræden i femte sæson af ’American Horror Story’, men hvor The Countess her var en slags forlængelse af hendes bizarre stage persona, er den Lady Gaga, man oplever i ’A Star Is Born’, jordbunden, afskrællet og charmerende.
Man forstår Jackson Maine (Bradley Cooper), når han bliver fascineret og hurtigt forelsket i Gagas Ally. Hendes spil føles ekstremt naturligt i både op- og nedturene.
Metalaget, der kommer i spil, i takt med at Ally langsomt bliver en stor popstjerne, gør kun karakteren stærkere, da man i filmens første halvdel fuldstændig glemmer, at man bevidner en af verdens største popstjerner.
Shayna McHayle – ‘Support the Girls’
‘Support the Girls’ har desværre hverken ramt de danske biografer eller streamingtjenester, så man har skullet lave (lovlige!) VPN-fiksfakserier for at se Andrew Bujalskis sjove og kærlige portræt af kvinderne på en af de der motorvejsrestauranter i USA, hvor konceptet er sport, store øl og lige så store bryster på de letpåklædte tjenere. Det betyder, at man har misset Regina Halls bedste rolle i karrieren som restaurantens manager, der holder sammen på tropperne med kærlighed og fast hånd, men også Shayna McHayle som hendes nærmeste medarbejder Danyelle, der bag den bryske facade har et hjerte af guld.
McHayle er også kendt som rapper under navnet Junglepussy (vi har tidligere skrevet om hende her), men hun skuespildebuterer i denne fine slice of life-komedie, så man absolut får lyst til at se mere: Hun har simpelthen naturlig karisma og imponerende nærvær.
Se listen: Årets bedste film ifølge Soundvenue – rangeret