Sundance-festivalen øger sikkerheden før premieren på kontroversiel Michael Jackson-dokumentar

Sundance-festivalen øger sikkerheden før premieren på kontroversiel Michael Jackson-dokumentar
Billede fra dokumentaren 'Leaving Neverland'. Sundance Institute

Senere i dag har den kontroversielle dokumentar ’Leaving Neverland’ om misbrugsanklagerne mod Michael Jackson premiere på den amerikanske Sundance Film Festival. Det har fået festivalen til at skrue op for sikkerheden.

Det skyldes til dels, at fans af stjernen planlægger at demonstrere mod visningen, men uofficielt siges det, at anonyme trusler mod filmens instruktør Dan Reed har fået politiet til at frygte for sikkerheden i selve biografsalen.

»Spændingerne er højere omkring den her film end noget, jeg tidligere har set på Sundance«, siger en kilde i sikkerhedsstaben til mediet Deadline.

Dokumentaren undersøger to af de misbrugssager, der blev rettet mod Jackson mellem 1993 og 2014 gennem blandt andet interviews med ofrene. Da Sundance offentliggjorde, at filmen var udtaget til festivalen, fordømte den afdøde musikers talsmand filmen.

»Det er forbløffende, at nogen respektabel instruktør har lyst til at involvere sig i dette projekt«, udtalte han blandt andet til TMZ.

Læs også: Hvad vi ved om den kommende Michael Jackson-film, der genopliver pædofilianklager

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af