’RBG’: Man sidder ude på kanten af sædet til den Oscar-nominerede dokumentar om Notorious RBG
Efter at jeg har set Kate McKinnons parodi på den amerikanske højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburg i ‘Saturday Night Live’, kommer jeg hele tiden til at kalde hende for Ruth Bader Ginsburn.
»That’s a Ginsburn!« er Ginsburgs catchphrase i skikkelse af McKinnon i sort kåbe og hvid krave, og det er så passende. Den 85-årige dommer fra Brooklyn har gennem sin imponerende karriere som advokat og højesteretsdommer på sin egen lavmælte facon leveret nogle superskarpe burns.
Som i sin mindretalsudtalelse i en sag fra 2007, hvor flertallet i Højesteret vurderede, at en kvinde, der blev underbetalt på grund af sit køn, ikke var berettiget til kompensation, fordi hun havde ventet for længe til at indgive sin klage:
»Retten begriber ikke, eller er ligeglade med den snigende måde, som kvinder kan blive ofre for løndiskrimination på«, skrev hun og pointerede, at man sjældent er klar over, når man bliver diskrimineret, fordi kollegernes løn ikke ligger åbent fremme. »Bolden er på kongressens banehalvdel«, skrev hun, og det inspirerede faktisk til en lovændring i kongressen, som blev den første lov, Barack Obama skrev under på.
Det er bare ét af de empowering øjeblikke fra Ginsburns, undskyld Ginsburgs virke, som Betsy West og Julie Cohen skildrer i den Oscar-nominerede dokumentar ‘RBG’. Filmen gennemgår på ret traditionel, men energisk, let og engagerende vis Ginsburgs liv, hvor talking heads fra hendes omgangskreds og interviews med hende selv blander sig med sessioner med hendes personlige træner og arkivscener fra blandt andet hendes gribende tale i Senatet i forbindelse med udnævnelsen til Højesteret i 1993.
Vi følger hendes opvækst i Brooklyn, hvor hendes mor lærer hende at »være selvstændig« og »opføre sig som en dame», og hendes kamp for respekt på Harvard Law School som en af ni kvinder ud af 500 mænd. Det kærlige ægteskab med den feministisk indstillede Marty og hendes arbejde som advokat i ligestillingssager for borgerrettighedsorganisationen ACLU. Hendes virke som højesteretsdommer, der i takt med rettens og den politiske højredrejning har udviklet sig til en markant proteststemme. Og hendes af samme årsag nye status som kultfigur for unge feminister.
Jeg kendte Ginsburg som popkulturelt ikon og progressiv højesteretsdommer, men ikke til hendes banebrydende arbejde for ligestilling som advokat i 1970’erne, hvor hun vandt en lang række principielle sager om kønsdiskrimination af både mænd og kvinder ved Højesteret. Hvem ved, om det uden hendes arbejde for eksempel stadig ville være lovligt at nægte kvinder optagelse på uddannelser eller enkemænd med børn de samme sociale ydelser som enker?
Hendes arbejde er øjenåbnende. Det samme er hendes tålmodige tilgang, hvor hun stille og roligt tackler én lov ad gangen. Filmen burde være pensum for alle, og specielt unge kvinder, der ikke er bekendt med den tidligere generations kamp for rettigheder, vi i dag tager for givet. 
Ginsburg besidder en »stille magnetisme«, som én udtrykker det i filmen. Hun er en dragende hovedperson og en glimrende fortæller, der holder én fanget med sin sagte autoritet og skarpe observationer. Det eneste tørre ved filmen er Ginsburgs humor, som hun blandt andet demonstrerer, da hun griner af McKinnons parodi foran fjernsynet. »Minder hun om dig?« Spørger filmmagerne. »Nej«, svarer hun. »Bortset fra kraven«.
Filmen er en ret ukritisk hyldest til sin hovedperson, men efter halvanden time i Ginsburns selskab gad jeg også godt se den person, der ikke beundrer hende, i det mindste for hendes bedrifter, idealisme og intellekt – hvor man så end befinder sig på den politiske skala.
Jeg er helt parat til at melde mig ind i RBG-fanklubben og købe ind ad de ‘Notorious RBG’-t-shirts, »I dissent«-pins og Halloween-kostumer med hammer og sorte briller, som internettet flyder over med. »HUN GØR NOGET KONKRET – ændrer loven«, har jeg skrevet i mine noter fra biografen og gik derfra inspireret, men også ærgerlig over, at jeg ikke er blevet advokat. Det er egentlig indlysende, men jeg var slet ikke bevidst om, hvordan man kan skabe forandring gennem loven, og for den public service skal instruktørerne have tak.
Kort sagt:
Du troede måske ikke, at du ville sidde ude på kanten af biografsædet til en dokumentar om en 85-årig højesteretsdommer, men det vil du, når der er tale om Ruth Bader Ginsburg aka Notorious RBG.