Der var i lang tid tavshed fra Michael Jacksons forhenværende kollegaer og bekendtskaber i kølvandet på ‘Leaving Neverland’, men nu er de store stjerner begyndt at stå frem med forsvar for den skandaleramte popstjerne.
I går kom Barbra Streisand frem med en udtalelse, hvor hun slog fast, at hun troede på Wade Robson og James Safechuck (Michael Jacksons anklagere, red.), men samtidig tog popstjernen i forsvar og sympatiserede med ham. Hun har siden opklaret sine udtalelser.
Nu er det Michael Jacksons tidligere Motown-kollega Diana Ross, der udmelder sin opbakning til Jackson. Hun citerede Motown-singlen ‘Stop! In The Name of Love’ i et Twitter-opslag, der opfordrer til ikke at dømme sangeren.
»Jeg har noget på hjertet her til morgen. Jeg tror og stoler på, at Michael Jackson var og er en fantastisk og utrolig kraft for mig og mange andre. STOP I KÆRLIGHEDENS NAVN«, skrev hun i går aftes.
Diana Ross og Michael Jackson har været gode venner det meste af deres liv. De har også samarbejdet flere gange, blandt andet i musicalfilmen ‘The Wiz’, hvor de indtog de to hovedroller.
This is what’s on my heart this morning. I believe and trust that Michael Jackson was and is A magnificent incredible force to me and to many others.
STOP IN THE NAME OF LOVE— Ms. Ross (@DianaRoss) March 23, 2019
Læs også: ‘Leaving Neverland’-instruktør i Danmark svarer på kritik: »Det er alt sammen løgne«