’Midnight Traveler’: Afghaners optagelser af flugten til Europa viser umenneskelighed og livsglæde
CPH:DOX. Far, filmskaber og flygtning. Afghanske Hassan Fazili udfylder alle tre roller i ’Midnight Traveler’.
Efter dødstrusler fra Taliban søgte han i 2015 mod vest og Europa i håb om en tryggere fremtid for sin kone Fatima og deres to små piger Nargis og Zahra. Gennem tre mobilkameraer har Hasan filmet, hvad der blev en lang og farefuld rejse indeklemt i bumlende varevogne og til fods i den vilde natur på tværs af overvågede landegrænser.
Plagerne hagler ned. Der er de fysiske mén af fodskader og myggebid. Der er menneskesmugleren, som fupper dem og bagefter truer med at stjæle børnene. Og så er der de bulgarske nationalister og gangstere, der udtrykker deres fremmedhad med vold og på et tidspunkt angriber flygtningelejren, hvor familien befinder sig… med politiets tilladelse.
»Livets rejse snor sig gennem helvede« og dette »er en historie om rejsen gennem helvede«, indleder Nargis 10-årige fortællerstemme dokumentaren med. Uskylden kontra ondskaben. Far Fazili sætter en ramme, som mere kommer fra en bevidst filmskaber, der kender den følelsesforstærkende effekt af barnets blik.
Selv med de rystede optagelser i flugtsprint eller af bloddrypende sår fra brostenskast sad jeg længe med en forkert følelse af ro på familiens vegne og en smule irriteret over synligheden af filmmageren bag. Der var ligesom ikke afklaring mellem den aktive farrolle og filmskaberen, som havde overskud til at opfange og vinkle det hele på afstand.
Men mod slutningen reflekterer Hasan så over sin tvetydige rolle. Familien skal til at drage fra Serbien til Ungarn. Zahra er væk. Hassan leder efter hende i nogle buske og forestiller sig, hvilken gylden scene det kunne blive for filmen. Hasan forestiller sig, at han filmer Zahras krop og Fatima, som kommer løbende. Han hader sig selv for den tanke. Han hader filmmediet. Under hele voiceover’en filmes der udramatisk på månen i det fjerne bag nogle blade.
Gennemgående ser vi sjældent de voldsomme oplevelser, familien udsættes for. Fragmentarisk springer vi i tid. Lidt tekst serverer nok information til at forstå familiens reaktion. Hassans gyldne scene ligger i alle de ’døde’ trivielle stunder på rejsen. I al ventetiden i flygtningelejre og forladte bygninger. I al optimismen, humoren og kærligheden familien udviser trods den megen lidelse.
Som når fantastisk smilende Fatima gør grin med sin mands letsindige religiøse praktisering eller Nargis med det heftige brilleglas danser kedsomheden væk til Michael Jacksons ’Black Or White’. ’Midnight Traveler’ bliver et testamente om, at man i en barsk verden kan finde glæde i selv de mindste ting og et stærkt vidnesbyrd om, at flygtninge, der kommer her til landet, fortjener samme medmenneskelige behandling som du og jeg.
Læs også: Alle vores CPH:DOX-anmeldelser samlet på ét sted
Læs også: De 15 mest essentielle film på CPH:DOX 2019
Læs også: De danske perler, du skal se under CPH:DOX 2019