Cannes-highlights dag 1: Adam Driver og Bill Murray er de ladeste zombiejægere nogensinde

1. Tallene lyver ikke, eller gør de?

Cannes Film Festival 2019 er i gang! Og for lige at sætte scenen – og ikke mindst imødegå den kritik, festivalen har fået for at udtage for få film af kvindelige instruktører – har ledelsen offentliggjort nogle af nøgletallene bag.

Det fremgår blandt andet, at 26 procent af de indsendte film i år var instrueret af kvinder. 19 procent af de udvalgte film i hovedkonkurrencen er lavet af kvindelige instruktører, 41 procent i underkonkurrencen Un Certain Regard. Det underbygger festivalens evige replik om, at de blot afspejler større filmbranchedynamikker. Hvilket er en sandhed med modifikationer, men lad nu det fare i åbningsfestlighedernes ånd.

Festivalen har forud for årets udgave vurderet og vejet 1.845 film på vægtskålen. 21 af dem er valgt til den hovedkonkurrence, hvoriblandt Guldpalmevinderen skal findes. Der er altså en grund til, at man går i biografen indsvøbt i en tung forventningsdyne hver gang – det skal være det bedste af det bedste, og når det ikke er, melder mistanken sig om andre hensyn end kvalitet. Hvilket leder mig hen til:

2. Adam Driver, Bill Murray og Tilda Swintons zombiekomedie

Tirsdag aften åbnede den amerikanske indieveteran Jim Jarmusch festivalen med sin nye film, ’The Dead Don’t Die’, der naturligvis aldrig var kommet i nærheden af hovedkonkurrencen, hvis den ikke kunne levere stjernestøv til åbningsgallaens feterede røde løber.

Adam Driver, Bill Murray, Tilda Swinton, Chloe Sevigny og Selena Gomez badede i fotografernes blitzlys sammen med den ikoniske instruktør, der var kongen af cool i 80’erne med film som ’Down By Law’ og ’Stranger Than Paradise’ og de seneste år har fået et fint comeback med smuk og humoristisk hverdagspoesi i ’Paterson’ og et originalt take på vampyrgenren i ’Only Lovers Left Alive’.

Denne gang er det zombiegenren, Jarmusch dekonstruerer med underspillet deadpan. Driver og Murray spiller to lokalbetjente, Ronnie og Cliff, i den søvnige by Centerville (»A real nice place«, som taglinen lyder på byskiltet), der langsomt – overlagt langsomt – opdager, at »der foregår noget mærkeligt«, som Ronnie siger, da mørket stadig ikke er faldet på, selvom det er langt ud på aftenen, hans ur er gået i stå, og hans mobiltelefon ikke virker.

Snart stiger de døde fra deres grave, mens Driver og Murray kører afmægtigt rundt i deres patruljevogn uden sådan for alvor at hidse sig op over den forestående apokalypse. Der er alligevel ikke så meget, de kan stille op i denne pastiche over genren, hvor det er morsomt de første par gange, Adam Driver med sit velkendte straight face slår fast, at »det her ikke kommer til at ende godt«, og Sturgil Simpsons sang ’The Dead Don’t Die’ insisterende popper op i bilradioen. Men knap så sjovt ottende og niende gang.

’The Dead Don’t Die’ riffer hårdt på de zombiekonventioner, George Romero stadfæstede i ’The Night of the Living Death’ og ’Dawn of the Death’ i 60’erne og 70’erne. Også her tiltrækkes zombierne af det, de kender fra deres virkelige liv, og en hel horde af dem går således rundt og kigger ned i deres mobiltelefon, mens en anden craver Xanax. Det er alt sammen meget on the nose. Jarmusch satiriserer lidt over de aktuelle tendenser i det amerikanske samfund (hillbilly-racist Steve Buscemi render rundt med en rød kasket med teksten »Keep America White Again«) og satiriserer lidt over genretroperne, men han gør begge dele halvhjertet. Det filosofiske vemod, der strømmede gennem ’Only Lovers Left Alive’, er fraværende her.

Driver og Murray som de ladeste zombiejægere nogensinde skaber ok hyggekemi ud af deres iltfattige replikker, og Tilda Swinton er evigt suveræn som en særling af en sværdsvingende skotsk/irsk bedemand, der er en blanding af hendes troldkvinde fra ’Doctor Strange’ og Uma Thurman i ’Kill Bill’. Jarmusch leger i det hele med skuespillernes personaer. Murray kender vi jo fra hans nyklassiske cameo i en anden og bedre zombiekomedie, ’Zombieland’, mens Adam Driver her går rundt med en ’Star Wars’-nøglering. Hø hø.

Når Jarmusch siden fuldbyrder meta-akten, og Cliff og Ronnie mundhugges over, hvad der står i det manuskript, Jim har udleveret til dem, ved man, at ideerne er sluppet op.

Hvad får man, når man dekonstruerer zombiegenren? En badass Tilda Swinton og morfarhumor galore.

3. Det yngste jurymedlem nogensinde

’The Dead Don’t Die’ bliver ikke filmen, som juryformand Alejandro González Iñárritu & co. beærer med Guldpalmen om 10-11 dage, så meget tør jeg godt love.

Juryen med den mexicanske instruktør bag film som ’Babel’, ’Birdman’ og ’The Revenant’ i spidsen stillede på førstedagen op til pressemøde uden at give den helt store indikation af, hvad de vil lægge vægt på i voteringen. Juryen er tungt besat af anerkendte instruktørnavne med Yorgos Lanthimos (’Dogtooth’, ’The Favourite’), Pawel Pawlikowski (’Ida’, ’Cold War’), Kelly Reichardt (’Wendy and Lucy’, ’Meek’s Cutoff’), Robin Campillo (’120 slag i minuttet’) og Alice Rohrwacher (’Miraklerne, Lazzaro den lykkelige’) i mixet.

Mest interessant er det, at 21-årige Elle Fanning sidder med. Hun er det yngste medlem af en Cannes-jury nogensinde, og man kunne instinktivt godt tænke, at hun ville få svært ved at bide skeer med de filmiske sværvægtere. Men måske er det netop hendes perspektiv, der kan få juryens øjne op for mere progressive udtryk.

»Jeg var i komplet chok, da de spurgte mig, om jeg ville være med i Cannes-juryen«, sagde hun ved pressemødet. »Jeg er stolt over at repræsentere en ung stemme på den her festival og at se filmene med de øjne«.

Læs også: Jeg ved ikke, om det er Cannes-festivalen eller mig – men noget er forandret