’State of the Union’: Parforholdsserie med afsnit på 10 minutter er hylende morsom
Over en øl og et glas vin diskuterer de: Tæller hendes affære som én fejl eller som den samme fejl begået gentagende gange? Hun mener, at hendes kortvarige affære kun var én lille fejl, som på daværende tidspunkt virkede som en god ide. Han mener, at hver gang hun dyrkede sex med sin elsker, var det en ny fejl i serien af fejl.
Tom (Chris O’Dowd) og Louise (Rosamund Pike) har været gift i 15 år, men nu sidder de dér: På en pub ti minutter før deres parterapi starter. Han drikker en stor øl, hun et glas vin. Sammen debatterer de, hvad grundlaget for terapisessionen skal være: Hvilket emne skal de tale om, og hvilke hemmeligheder behøver rådgiveren ikke få at vide? Og hvornår gik deres ægteskab egentlig i vasken? Var det, da hun hoppede i kanen med en anden? Eller var det, da han mistede sit job som musikanmelder, og hun pludselig var husets eneste forsørger, at han mistede sin potens?
I hver af ’State of the Union’s ti afsnit af ti minutters varighed er præmissen den samme: Tom og Louise mødes på pubben, der ligger på gaden over for ægteskabsrådgiveren. De reflekterer over deres eget forhold, kaster om sig med analogier og popkulturelle referencer og kommenterer livligt andre par, der kommer ud ad terapeutens dør. Da et gammelt ægtepar træder ud ad døren, siger Louise tørt: »Hvorfor orker de overhovedet? Hvis vi stadig har problemer i deres alder… Det sker selvfølgelig ikke. Der har jeg for længst stillet træskoene«.
På papiret lyder det måske som en trættende filmskoleøvelse at placere en mand og en kvinde over for hinanden med et bord i mellem sig og lade dem vade igennem deres ægteskab i samlet set to timer. Men med Nick Hornby (forfatteren bag ’High Fidelity’, ’About a Boy’) og Stephen Frears (instruktøren bag ’High Fidelity’) bag roret bliver det alt andet end kedeligt.
»Man kan definere det som fire fejl«, forklarer hun, »Den første fejl gentaget tre gange. Første gang var arvesynden og de tre andre kopier«. Han spørger ind til frekvensen af fejl, så han kan udregne, hvor lang tid det ville tage hende og elskeren at nå til 40 fejl. Hun sammenligner en affære med en spurt og et ægteskab med et maraton. »Lige nu er vi Usain Bolt med en lyskeskade«, svarer han. »Vi står stille, men når vi kommer i gang, når vi hurtigt op på fire gange«.
Som i de bedste Woody Allen- og Aaron Sorkin-film affyres replikkerne i ’State of the Union’ hurtigt og poetisk, skrevet med kirurgisk nøjagtighed og leveret med overvældende varme af Pike og O’Dowd. På få minutter flyver vi højt og lavt over flirtende blikke, velskrevne jokes, sarkasme og ømtålelige følelser. Parforholdets komplekse dynamikker er kogt ned i en koncentreret fond, der har kogt ind i dagevis.
Det er en kompakt smagsoplevelse, hvor man på den ene side har lyst til at binge alle ti afsnit med det samme og på den anden side har brug for lidt frisk luft for at kunne fordøje alle de underspillede genialiteter, man missede.
Og det peger på seriens eneste problem: Den er for kort. Man vil have mere. Ti minutter er ikke nok. I disse tider, hvor definitionen på en tv-serie synes at være, at det skal trækkes ud, og der skal tages et hav ad omveje mod målet, føles ’State of the Union’ nærmest som en anti-serie.
»Vores forhold et ikke dødt. Vi har to børn… Krydsord… Og ’Game of Thrones’… Når der er en ny sæson«, konstaterer Tom tørt.
Både han og Louise fremfører deres argumenter, og som seer kan man se begges synspunkter. Der er ingen good guys eller bad guys. De har begge begået fejl, men kemien mellem dem er så stærk, at man som seer hepper på, at når de forlader terapeuten for sidste gang, køber de en stor øl og en flaske vin og skåler på deres ægteskab.
Kort sagt:
’State of the Union’ er en ægteskabelig krise kogt sammen til en saftig maggiterning, der udover at være uhyrligt velskrevet og hylende morsom efterlader sin seer varm om hjertet og med stof til eftertanke.
Læs også: Disse serier skal du streame i maj – fra George Clooneys krigssatire til Netflix-serie på dansk