The Battle of Winterfell har været på alles læber i denne uge, og ligesom vores anmelder var jeg dybt fængslet af den 78 minutter lange ’Game of Thrones’-nat.
Men midt mellem de tusindvis af artikler, tweets og Facebook-opslag, der er skrevet om mandagens episke kamp, noterede jeg, at et par kontrære typer hævdede, at et helt andet aktuelt HBO-afsnit i virkeligheden var det mest bemærkelsesværdige.
I aftes fik jeg det endelig set, og jeg må blot stemme i: Femte afsnit af ’Barry’ sæson 2 er noget af det mest eksplosive tv, jeg har set i år.
’Barry’ er den tidligere ’Saturday Night Live’-komiker Bill Haders serie, der blander komedie, dyster psykologi og rå vold på forunderlig vis. Første sæson havde premiere sidste år, og den startede lunkent, men udviklede sig efterhånden til en original fortælling om lejemorderen Barry, der på en opgave bliver ufrivilligt indlemmet i en teatertrup af aspirerende skuespillere og en selvoptaget lærer i Los Angeles. Kontrasten mellem det opstyltede, evigt selvrefleksive liv med Shakespeare og Hollywood-drømme og Barrys morderiske profession – inklusive de hysterisk morsomme gangstere, han møder undervejs – skabte en tonalt unik og medrivende affære, der måske bedst kan beskrives som en komedieudgave af ’Breaking Bad’.
Vi havde første sæson på 10. pladsen over årets bedste serier i 2018, men det nye afsnit, ’Ronny/Lily’, borger alene for en endnu højere placering i år.
Men hvorfor er det nye afsnit så opsigtsvækkende? Det er svært at forklare uden at spoile, og min fornemmelse er, at serien er fløjet så meget under radaren i Danmark, at ganske få er up to date. Så det må blive en dans rundt om den varme grød.
I et interview efter afsnittet med The New York Times har Bill Hader refereret til ‘Teddy Perkins’ fra ’Atlanta’ sæson 2. Det var afsnittet, hvor en bikarakter skulle hente et klaver hos en super creepy Michael Jackson-lignende rigmand, og hele fortællingen forblev i huset hos de to mennesker løsrevet fra resten af seriens handling og de øvrige hovedpersoner.
’Barry’s ’Ronny/Lily’ udspringer mere direkte af den fortløbende historie, men eksisterer på samme måde i sin egen boble. Barry er presset til at slå en mand, Ronny, ihjel, selvom han ikke har lyst. Han giver venligt manden en mulighed for at redde sit liv og spørger interesseret ind til, hvem der har vundet alle de Taekwondo-trofæer, der står i et af husets stuer. Senere kommer også Ronnys datter Lily på visit, og man kan vist godt sige, at hun har nogle ganske særlige… kvaliteter.
Det er udgangspunktet for et hæsblæsende action-afsnit, der med lange takes, gennemført martial arts og kulsort humor tager røven på seeren igen og igen. Det viser, med vor sprudlende hittepåsomhed man kan angribe et plotaspekt, der sagtens kunne være blevet en ligegyldig afstikker. I stedet bryder det radikalt med seriens gængse tone, der nok er over the top, men aldrig så metafysisk surrealistisk som her.
Bill Hader har utvivlsomt luret, hvordan det opsigtsvækkende enkeltafsnit er et genialt træk i disse think piece-tider. Ud over ’Atlanta’ gjorde ’BoJack Horseman’ det med et helt afsnits begravelsestale i seneste sæson, ’Castle Rock’ dykkede ned i en dement hjernes virkelighedsforvrængede perspektiv, og mange husker nok stadig ’Breaking Bad’s flueafsnit, på godt og ondt.
»Måske har vi jumped the shark«, siger Bill Hader til The New York Times med henvisning til det øjeblik, hvor noget ellers rigtigt godt begynder at gå ned ad bakke. »Men hvis vi gjorde, well, who cares? Det var sejt«.
Sejt var det. Ideen til afsnittet kom fra Hader selv, der i sin notesbog havde nedskriblet et gammelt tip om en pige, der var utroligt dygtig til alle former for stunts, inklusive kampscener, og som han så for sig, at Barry skulle slås mod. Det var Jessie Giacomazzi, der i afsnittet spiller Lily.
Hader forestillede sig forløbet så tydeligt, at han besluttede sig for selv at instruere afsnittet. Han har heldigvis gennem arbejdet med serien haft god sparring fra folk som Hiro Murai, der har instrueret fire afsnit af ’Barry’ og 14 styks på ’Atlanta’ – inklusive ’Teddy Perkins’.
Som Bill Hader fortalte i vores interview for en måneds tid siden, var det et meget bevidst valg, at han med sit første store serieprojekt ville vise, at han skal tages alvorligt.
Og var man ikke overbevist før, bliver man det da i hvert fald nu. The Battle of Arketypisk Villavej i Forstæderne var et intelligent adrenalinchok. Og man behøvede ikke night goggles for at se, hvad der foregik.
Læs også: Bill Hader om ‘Barry’ – »Vi prøvede at undgå at presse humoren for meget«