1. Manden, du sender for at dræbe bøhmanden
En god grund til, at John Wick – både karakteren og serien – fungerer så godt, skal findes, før den pensionerede lejemorder nogensinde har løftet en pistol i den originale ’John Wick’. Efter den patetiske Iosef – en perfekt castet Alfie Allen – har myrdet John Wicks hund og stjålet hans bil, mødes han af en knytnæve til mellemgulvet af den russiske mafiaboss og farmand Viggo Tarasov (Michael Nyqvist).
I seriens måske mest ikoniske scene lægger den afdøde skuespiller med udbasunerende tonefald og fagter alle kortene på bordet: John Wick er en mand af sådan en determinisme og dødelighed, at Iosefs eneste chance for at overleve er at flygte til verdens ende. For John ‘Baba Yaga’ Wick er ikke bøhmanden, han er manden, du sender for at dræbe bøhmanden.
»Jeg så ham engang dræbe tre mænd i en bar med en blyant!« råber Viggo.
Filmens version af »a very particular set of skills«-monologen fra ‘Taken’ er med andre ord fortalt af skurken selv, og Viggos åbenlyse respekt og frygtsomhed for dødens budbringer overbeviser os straks om, at vi befinder os i en verden bestående af myter og overmennesker snarere end sølle dødelige.
Det gør det lettere at sluge, at John Wick igennem hele serien er mere eller mindre udødelig og nagler med syvtommersøm fast, at én af de vigtigste folk bag denne umiddelbart fjollede action-serie er manuskriptforfatter Derek Kolstad, der har lagt pen til samtlige film.
2. En legendarisk dræbermaskine
John Wick myrder sine stakkels kolleger, som Jason Voorhees hugger igennem teenagere. Her er de bedste mord udført af Baba Yagaen selv – i den rækkefølge de optræder i trilogien.
Duk dig! (’John Wick’): Han søger dækning bag en mur, dukker sig for at undgå skudhaglene fra sin modstander på den anden side og skyder ham igennem muren.
Giv mig et sekund, del 1 (’John Wick’): Han slår vejret ud af sin modstander ved at pistolslå ham i struben, lader våbnet og tømmer magasinet i hans kranie.
Jeg så dig slet ikke (’John Wick’): Han kører en mand ned og skyder ham igennem taget, da han vælter over bilen.
Giv mig et sekund, del 2 (’John Wick: Chapter 2’): Han tvinger en mand ned i gruset med sit Beretta-haglgevær, lader det, da patronen sidder fast i våbnet ,og skyder.
Har du en blyant, jeg kan låne? (’John Wick: Chapter 2’): Han dræber to lejemordere med én blyant.
Hold lige den her for mig (’John Wick: Chapter 2’): Han stikker et knivblad ind i brystkassen på en modstander, spillet af Common. Hvis Common tager bladet ud, kapper han én af sine hovedpulsårer og vil dø. »Consider it a common courtesy«, kvitterer John Wick koldt.
Du har noget i øjet (’John Wick 3: Parabellum’): Han tvinger en kniv igennem øjeæblet på en modstander i seriens mest brutale nærbillede.
Giv mig en hestesko (’John Wick 3: Parabellum’): Han skræmmer en hest, som sparker modstanderen i ansigtet.
Giv mig et sekund, del 3 (’John Wick 3: Parabellum’): Han er i en mexicansk stand-off mellem to andre modstandere, hvor ingen har nogle kugler tilbage i magasinet. John Wick lader og skyder begge, før de når at reagere.
’MythBusters’ ville være stolte (’John Wick: Parabellum’): Han falder ned i en indendørspool med sin panserbeskyttede modstander. Modstanderens kugler stoppes under vandet, så John Wick skyder ham tre gange i nakken, på klos hold.
3. Sved, blod og tårer på skærmen
Det er dog ikke kun de koldblodige og kreative mord, som adskiller ‘John Wick’-filmenes action fra andre film i genren.
Den simpleste forskel er, at instruktør Chad Stahelski og fotografen Jonathan Sela i ‘John Wick’ samt danske Dan Laustsen i de to efterfølgere fremviser actionen klart og tydeligt. Her er ingen brug af Paul Greengrass’ notoriske shaky-cam, og kameraet holder actionen på afstand, filmet gennem en bred linse, så vi hele tiden har en fornemmelse af kampområdets geografi og karakterernes rumlige relation til hinanden.
Den anden forskel er, at Keanu Reeves og hans medspillere bliver trænet i en lang række våben- og hånd-til-hånd-kampstile for at kunne udføre actionen selv. Som forberedelse til ‘John Wick 3: Parabellum’ brugte Halle Berry seks måneder med to belgiske hyrdehunde, så hendes karakter Sofia kunne bruge dem i kampscener på overbevisende manér.
Vigtigst af alt har instruktør Chad Sahelski gennem tre film skabt sit eget kampsprog. Den overdrevne, voldsomme gun-fu-tradition fra John Woo-film, hvor fysikalitet og skydevåben går hånd-i-hånd, sammenblandes med ægte taktiske våbenstrategier, brydningsformer som jiu-jitsu og fremvises med den samme ekstreme elegance og udholdenhed som ballet.
Chad Stahelski har i interviews bemærket, at action-scenerne netop bør sammenlignes med teater og danseopvisninger snarere end ægte nævekampe. Og med de vide kameravinkler og den velkoreograferede action, som er skræddersyet til hver enkelt karakter, giver sammenligningen god mening.
4. Action-genrens svar på ’The Avengers’
’John Wick’-serien er på sin vis, hvad ’The Expendables’ burde have været. En ’Avengers’ for action-nørder, der samler nogle af genrens mest interessante ansigter under samme tag.
Keanu Reeves er i sig selv et smukt stykke stuntcasting. Han dominerede 90’ernes actionfilm i ’The Matrix’, ’Speed’ og ‘Point Break’, men efter de to ’Matrix’-efterfølgere forsvandt han. ’John Wick’ er lige så meget en tilbagevenden til sin gamle profession for skuespilleren Keanu Reeves, som det er for karakteren.
Og apropos ’The Matrix’. I ’John Wick: Chapter 2’ introduceres vi til The Bowery King, som har adgang til al information gennem New Yorks netværk af hjemløse og duer. Manden spilles af Morpheus selv, Laurence Fishburne.
Filmene er fyldt med denne type meta-casting. Winston, bestyreren af New Yorks lejemorderhotel The Continental, er spillet af Ian McShane. Han er kendt for sin rolle som bordelejeren Al Swearengen i westernserien ’Deadwood’. Og da John Wick rejser til Roms egen udgave af Continental-hotellet i ’John Wick: Chapter 2’, er det bestyret af ingen ringere end den italienske westernlegende Franco Nero.
Og i ’John Wick 3: Parabellum’ støder han ind i to indonesiske lejemordere, som begejstret hilser og hjælper ham på benene, da de overmander ham. Og minsandten om de to ikke spilles af Pencak Silat-kampeksperterne Yayan Ruhian og Cecep Arif Rahman fra ’The Raid’-filmene, der åbenlyst har inspireret ’John Wick’ Amerikansk actionblockbuster mod indonesisk martial arts. Så bliver det simpelthen ikke vildere.
I det mindste ikke ind til ’John Wick 4’…
Læs også: Anmeldelse ‘John Wick 3: Parabellum’