HBO-serien ‘Big Little Lies’ har stjerneskuespillerne Nicole Kidman, Reese Witherspoon og Laura Dern i bærende roller, og i sæson 2, der fik premiere den 10. juni, har de fået fornemt følgeskab af Meryl Streep.
Men bag seriens Oscar-vindende ansigter gemmer danske Jacob Schulsinger sig. Den 40-årige filmklipper, der er uddannet fra Den Danske Filmskole i 2009, har brugt 11 måneder på at klippe samtlige af andens sæsons syv afsnit, der ligesom første sæson dufter lidt af ‘Desperate Housewives’, tilføjet nuancerede kvindeportrætter, knusende alvorlig temaer og masser af kant.
Schulsingers cv tæller film som Lars von Triers ‘The House That Jack Built’ og ‘Nymphomaniac’ samt Ruben Östlunds ‘Force Majeure’ og ‘The Square’.
I ‘Big Little Lies’ skulle han som ledende klipper navigere i en kæmpe filmproduktion: Andrea Arnold, som har overtaget instruktørstafetten efter Jean-Marc Vallée, en række producere, der blandt andet inkluderer Nicole Kidman og Reese Witherspoon selv, manuskriptforfatter David E. Kelley, HBO og en god portion klippeassistenter – alle med deres holdninger til, hvad der gør en god serie.
»Det hele handler om at fortælle en historie bedst muligt. Det er det, man prøver på«, siger Schulsinger, da vi fanger ham over telefonen.
Feedback fra Witherspoon
Hvordan fik du jobbet som klipper på ‘Big Little Lies’?
»Da Andrea Arnold skulle lave filmen ‘American Honey’, besluttede hun sig for at lede efter en ny klipper. Jeg havde et interview med hende, men hun endte med at vælge en amerikansk klipper, der hedder Joe Bini.
Da hun skulle lave ‘Big Little Lies’ sæson 2, må jeg have gjort et godt indtryk, for hun ringede til mig og spurgte, om jeg ville have jobbet som superviserende klipper sammen med Dino Jonsäter«.
Hvad laver man som superviserende klipper?
»Man har hovedansvaret for at klippe serien. Normalt har man én klipper per afsnit, men det var tanken at klippe det som én lang film. Det var instruktørens drøm. Derfor delte Dino og jeg afsnittene op, så vi hver klippede hvert andet afsnit, og bagefter klippede vi videre på hinandens. Det var ét stort samarbejde. Så kom der nogle andre klippere ind, som vi gav opgaver. Så jeg har vitterligt haft fingeren med i spillet på alle afsnit«.
Hvor meget bestemte instruktør Andrea Arnold i klippeprocessen?
»Vi sad og lavede første gennemklip af alle syv afsnit alene. Jeg sad i København nogle måneder, og Dino sad i Sverige. Der var de stadig i gang med optagelserne. Efter fire-fem måneder var de færdige, og så fløj vi til London og klippede sammen med Andrea Arnold. Hun kom hver dag, og så sad vi og snakkede om, hvordan hun gerne ville have, vi klippede. Sammen vælger vi de præstationer, vi bedst kan lide. Vi kigger på, om vi skal klippe noget ud, og om scenerne er for lange. Det er ligesom, når man skriver en stil, så skriver man igennem igen og igen.
Der en masse producere og en tv-station involveret, som også har holdninger til, hvordan det skal se ud, og det er en tv-serie med karakterer, der allerede eksisterer. Så man er der også for at løse en opgave for dem«.
Kommer manuskriptforfatterne, producerne og HBO også ind og kigger med, når I klipper?
»Det tror jeg, de havde gjort, hvis vi havde siddet i USA. Men vi sad i London, fordi Andrea bor der. I stedet sendte vi dem klip, og de sendte nogle noter tilbage. Der er ret mange producere, og to af dem er jo Nicole Kidman og Reese Witherspoon, som også spiller med. Så fik vi nogle samlede noter fra dem, hvorefter vi sendte en ny version, som både producerne og HBO så. Så får man nogle noter fra HBO. Det kan være alt sådan noget med ‘når Meryl Streep siger den der replik, så ville det være rart med et nærbillede, så man virkelig kan se, hvordan hun har det’ eller ‘det er meget godt, men det går lidt langsomt i starten, vi skal nå hurtigere frem til spændingen’.
Efter Perry (Alexander Skarsgård, red.) faldt ned af trappen, har kvinderne jo løjet om det. Så er spændingen i afsnit 1, om den løgn kan holde, eller om der er nogen, der truer den. Meryl Streep dukker op som en, der sætter spørgsmålstegn ved det, de fortæller. I nogle af de snakke, de har, skal man mindes om, hvad der er på spil«.
Med Nicole Kidman i biografen
Møder du også skuespillerne?
»Normalt tror jeg ikke, man hører fra skuespillerne, men fordi nogle af dem også er producere, så skriver de, hvad de synes om vores arbejde. Jeg mødte tilfældigvis Nicole Kidman, fordi hun havde premiere på filmen ‘Destroyer’ i London og inviterede hele klippeholdet i biografen. Hun er meget venlig og sød, og vi snakkede sammen kort. Hun sagde, ‘Jacob, hvorfor glor du sådan på mig?’ Jeg fik ikke rigtigt svaret, men tænkte, at jeg jo gloede på hende hver eneste dag i klipperummet i timevis. Nogle gange også hvor hun ikke havde tøj på. Det burde jeg have sagt, men jeg var for langsom. På den måde beskrev vores korte samtale meget godt de roller, vi hver især har i arbejdet med serien.
Men det har været mere spændende at få lov til at klippe scener med skuespillerne. Det er rigtigt dygtige skuespillere, man får lov til at se i råmaterialet. Vi får et indblik i, hvordan de spiller, og ikke kun i to sekunder ad gangen, som publikum ofte oplever det i færdigklippede film. Vi får lov til at se, hvordan de spiller et minut, to minutter eller tre minutter ad gangen, uden at det bliver klippet og sat sammen af de bedste dele. Det er ret fedt at se, hvor ekstremt gode skuespillere de er. Det giver mening, at de er så kendte. Og så er det sjovt at se, at de er gode til forskellige ting«.
Hvad er deres styrker hver især?
»Man opdager, at sådan en som Laura Dern er virkelig sjov og god til at spille humoristisk i alvorlige scener, uden at det bliver useriøst. Nicole Kidman er ekstremt god til scener, der har en emotionel tyngde. Det er der, hun er helt fantastisk. De lidt yngre skuespillere er enormt naturalistiske, umiddelbare og naturlige. Zoë Kravitz er helt vildt god.
Og så var det sjovt at prøve at klippe en som Meryl Streep, som jo er virkelig garvet og fra en bestemt skuespilstradition. Hun kan tage en maske på og være en helt anden, hvor nogle af de yngre skuespillere måske mere spiller en variation af sig selv«.
Hvad var den største udfordring ved at klippe serien?
»Der har været mange kokke. Det har ikke kun været, hvad Andrea som instruktør ville med serien. Der har også været producere, en tv-station og en hovedforfatter, og det er svært at navigere i. Der er mange agendaer på én gang. Men man lærer meget om, hvordan man skal styre sådan en kreativ proces, hvor der er mange folk, der gerne skal blive glade, som alle sammen har ret meget magt.
Det kræver lidt at være en mægler mellem alle de forskellige holdninger. Man er i virkeligheden også en slags repræsentant for serien. Jeg skal sidde og sørge for, at det bliver den bedste tv-serie«.
Var der nogle scener, der var særligt vanskelige at skrue sammen?
»Jeg må ikke sige for meget, men der kommer nogle scener i afsnit seks og syv, som vi har brugt meget lang tid på. Mere må jeg ikke sige. Så det må man glæde sig til«.