På tirsdag den 16. juli annonceres årets Emmy-nomineringer. The Emmy Awards er tv-verdenens svar på Oscar, i den forstand at det er det amerikanske tv-akademi med mover 20.000 medlemmer, der stemmer om priserne.
Samtidig kan Emmy med sine mange kategorier og underkategorier i alt fra drama og komedie til miniserie, tv-film og talkshows virke let uoverskuelig. Men i denne tv-æra er kvaliteten i feltet imidlertid høj hele vejen rundt, og nomineringerne leverer altid fin inspiration til ens egen watch-list.
I år skal det blandt andet blive spændende at se, hvordan den omstridte slutning på ’Game of Thrones’ klarer sig, men den skal nu nok få en hel del nomineringer med i bagagen før selve showet 22. september.
Mere tvivl er der om flere af vores favoritter fra denne Emmy-sæson, som inkluderer alle serier med premiere på mindst de seks første afsnit mellem 1. juni 2018 og 31. maj 2019.
Her er de serier og skuespillere, vi hepper særligt på forud for annonceringen i næste uge:
Underkendte HBO-serier: ’Succession’ og ’The Deuce’
’Game of Thrones’ kan meget vel vise sig at løbe med HBO-opmærksomheden i den store kategori for bedste dramaserie, og det er faktisk en skam. For det seneste år har kanalen udmærket sig ved to andre stærke dramaserier, der slet ikke har fået den anerkendelse, de har fortjent. ’Succession’ om arveopgøret i en magtfuld, Murdoch-lignende familie er prestige-soap på akut vanedannende niveau, mens ’The Wire’-bagmand David Simon bare holder sit vanlige skyhøje niveau med anden sæson af sin serie om porno- og prostitutionsmiljøet omkring Times Square i 80’erne.
De får konkurrence fra gode serier som ’Pose’, ’Better Call Saul’ og ’Killing Eve’, men i et felt med syv pladser må der være plads til mere HBO-guld. Om ikke andet har HBO dog mere sikre nomineringer i komedie- (’Veep’, ’Barry’), miniserie- (’Chernobyl’, ’Sharp Objects’) og tv-film-kategorien (’Deadwood: The Movie’).
Olivia Colman og Andrew Scotts tour de force
‘Fleabag’ og dens skaber og hovedrolleindehaver Phoebe Waller-Bridge står til den centrale nominering for bedste komedieserie, men jeg håber, at Emmy-akademiet også kommer lidt ud i hjørnerne af serien, for det er ikke mindst dens biroller, der løfter sæson 2 af fortællingen om den sorg- og livsramte Fleabag til en så indtagende affære.
Den nylige Oscar-vinder Olivia Colman er enestående irriterende som Fleabags fars nye kæreste, der med et smil på læben fornærmer sin steddatter på alt fra udseende til personlighed. Og Andrew Scott underspiller charmerende og selvudslettende som The Hot Priest, som Fleabag forelsker sig i.
Colman har tidligere været nomineret for ’The Night Manager’, mens Andrew Scott aldrig har fået anerkendelsen. De burde stå øverst på favoritlisterne i år.
Blød ’Barry’-gangster: Anthony Carrigan
Bill Haders ’Barry’ fik masser af Emmy-hæder efter første sæson, hvor Hader og Henry Winkler vandt prisen for henholdsvis bedste mandlige hoved- og birolle i serien om en lejemorder, der bliver teaterentusiast, men har svært ved at løbe fra sin fortid. Bestemt fortjent, men efter anden sæson står det klart, at Anthony Carrigan er seriens største lyspunkt.
Amerikanske Carrigan spiller NoHo Hank, der i sin egenskab af at være tjetjensk gangsterboss er nødt til at være hård og brutal, men i virkeligheden er en blød og høflig fyr, der går mere op i varme venskaber og i luksusgoderne ved den amerikanske livsstil end i narkohandel og vold. I anden sæson kulminerer det i en uimodståeligt øm bekendelse midt i den mest tilspidsede situation.
Carrigan er så forrygende sjov og sød, at man bare vil have mere, når han troner frem på skærmen, og det er da også, som om det er gået op for verden her i sæson 2, at han er seriens helt store fund. Han skal have en nominering for bedste birolle i en komedieserie.
Overset ’Better Call Saul’-stjerne: Rhea Seehorn
Emmy-akademiet har kastet en lang række nomineringer efter ’Breaking Bad’-spinoffen ’Better Call Saul’ de første tre sæsoner, heriblandt til de to mandlige hovedroller Bob Odenkirk og Jonathan Banks. Og selvfølgelig er titelrollen som advokataspiranten Jimmy McGill, der bliver narkohandlernes foretrukne guy (Odenkirk), og rollen som handleren Mike Ehrmentraut (Banks) mere flashy, men at seriens store kvindelige rolle er blevet forbigået, lugter helt ærligt langt væk af sexisme. There, I said it.
Rhea Seehorn leverer seriens mest facetterede præstation som Jimmys ven og love interest Kim Wexler, der er seriens hjerte. Ikke på den puttenuttede facon, for Seehorn spiller hende med en kant af uforudsigelighed, som holder seeren til ilden, men med et moralsk kompas og en menneskelig dimension, der er helt afgørende for seriens fremdrift. Hun er vanvittigt god og underspillet – og nu må det være hendes tur til at sætte en Emmy-nominering under reversen.
Gysergennembruddet: ‘The Haunting of Hill House’
Gyserfilm har alle dage haft det svært i prissammenhæng, for eksempel ved Oscar-showet, hvor den slags genrebedrifter implicit stemples som underlødigt.
Samme mekanisme kan meget vel gøre sig gældende i Emmy-sammenhæng, hvor Netflix’ yderst vellykkede ’The Haunting of Hill House’, der både var straight up uhyggelig og psykologisk vedkommende, ser ud til at blive forbigået i kategorien for bedste limited series. Nu er serien ikke mere begrænset, end at den snart vender tilbage med en sæson 2, men det er ikke desto mindre her, den er i spil, og konkurrencen er benhård. ’Chernobyl’, ’Sharp Objects’, ’When They See Us’, ‘True Detective’ sæson 3, ’Escape at Dannemora’ og ’Fosse/Verdon’ er vægtige konkurrenter, men jeg håber, at Mike Flanagans gyserhovedværk, der satte nye standarder for genren i en seriekontekst, får sit fortjente kip med hatten fra akademiet.
Sorghumoristiske Netflix-mødre: ’Dead to Me’
’Dead to Me’ lugter ved første øjekast langt væk af fortænkt mellemvare, men når man først giver den en chance, har den forbløffende meget at byde på. Christina Applegate og Linda Cardellini er begge Emmy-værdige i hovedrollerne som mødrene Jen og Judy, der mødes i en terapigruppe for mennesker plaget af sorg. Deres udgangspunkt er, at de begge har mistet deres mænd, men serien tager adskillige uventede drejninger og balancerer på kanten af det troværdige, men den ligefremme sorte humor og de to hovedrollepræstationer holder den mirakuløst på sporet. Bestemt noget af det bedste, Neflix har præsteret det seneste år.
’Chernobyl’s farligste våben: Stellan Skarsgård & Jessie Buckley
Jared Harris er en temmelig sikker Emmy-nominering for sin rolle som atomkrafteksperten Legasov i HBO’s hitserie, og han er da også formidabel (som altid), men jeg var faktisk endnu mere imponeret over to andre præstationer i seriens ensemble. Svenske Stellan Skarsgård behøver ikke mange ord for at fortælle historien om systemets mand, der underskriver sin egen dødsdom, da han sendes til Prypiat på vegne af Gorbachov. Hans ansigt siger det hele.
Og Jessie Buckley slår sit navn fast som en af tidens mest interessante skuespillere med rollen som Lyudmilla Ignatenko, der risikerer sit eget liv for at støtte sin forbrændte brandmandshusbond efter katastrofen. Irske Buckley har indtil flere interessante film i støbeskeen og er virkelig et navn, man bør holde øje med.
Den sande stjerne i ‘Sharp Objects’: Eliza Scanlen
Priskomiteer går ofte efter de navne, de kender i forvejen, og derfor er Amy Adams og Patricia Clarkson mere sandsynlige nomineringsbud fra ’Sharp Objects’. Men den helt store oplevelse i HBO-miniserien var for mig Eliza Scanlen som Camille Preakers enigmatiske lillesøster Amma, der skifter personlighed, alt efter hvem hun er sammen med: Hun er barnlig med sin rumsteren i dukkehuset hos moren, hun er flabet på rulleskøjter med veninderne, og den creepy uhygge i hendes blik trænger pludselig chokerende igennem. Scanlens udtryk i seriens sidste sekunder er uforglemmeligt.
‘Tuca & Bertie’
Animationsfeltet ligner et opgør mellem veteraner som ’South Park’, ’The Simpsons’, ’BoJack Horseman’, ’Bob’s Burgers’ og ’Big Mouth’, men hvor ville det da være fedt, hvis der blev plads til den nye pige i klassen.
Neflix’ ’Tuca and Bertie’ handler om titlens to 30-årige bedsteveninder – genialt stemmelagt af Ali Wong og Tiffany Haddisch – som skal finde sig til rette i deres venskab, efter Bertie har smidt Tuca ud for at flytte sammen med sin kæreste. I øvrigt er de fugle.
’Tuca and Bertie’ er en visuelt opfindsom serie, som tilmed har noget dybfølt at sige om moderne kvindeliv. Det skal Emmy-præmieres.
Læs også: De 50 bedste serier de seneste 20 år