‘GG Horsens’: Julie Zangenberg er gamer i ny serie, der er så dum, at den næsten er sjov
»Er du seriøs?!«
Sådan lyder det oplagte spørgsmål fra den kvindelige hovedrolle, Sandra (Julie Zangenberg), da hun ved sit første møde med e-sportsidolet Wallhack (irl Youtube-stjerne Albert Dyrlund Jensen) rammes af den lynende dumme kommentar: »Altså, ved du overhovedet, hvordan sådan en computer fungerer?«
Der er heller ikke meget seriøst indhold at hente i instruktør og manuskriptforfatter Morten Urups nye ungdomsstreamingserie, der pumper derudad på udtrådte klichéer, up-tempo-musik og kalorielette energidrikke. Men det var der måske heller ikke nogen, der havde forventet af manden bag den, mildt sagt, kritikerudskældte debut ’Hedensted High’, som her på sitet fik én stjerne og blev udråbt til »den muligvis ringeste ungdomsproduktion herhjemme til dato«.
Heeeelt så skidt står det ikke til med opfølgeren ’GG Horsens’, der trods en del trætte vittigheder i det mindste kan bryste sig af en nogenlunde fed præmis. I serien møder vi ovennævnte Sandra, som dumper på jurastudiet, fordi hun har for travlt med at spille counter strike. Og det er hun god til. Faktisk så god, at hun, da hun ved et tilfælde sættes i stævne mod det regerende counter strike-hold Team Badass, hurtigt får jordet dem alle sammen.
Det er selvfølgelig dybt pinligt for Badass-drengene sådan at blive pløkket ned af et pigebarn, så holdets træner (Andreas Bo) inviterer til rematch i forsøg på at genvinde den tabte ære. Tøvende tager Sandra udfordringen op og gør sig, sammen med sit hold af skabelon-kiksede underdogs (en russer, en olding, en eks-rollespiller og en brilleabe), klar til at bevise, at piger altså også kan sparke noget e-sportsrøv.
Det er på alle måder dejligt, at Urup har byttet fissefjanteri i highschool-regi ud med en kamp mod ’Der er så meget kvinder ikke forstår’-mentalitet i den mindre gennemtærskede arena: gamerverdenen. Men den gode præmis gør som bekendt ikke i sig selv en god serie, og den gæve rebel-without-a-cause instruktør/manuskriptforfatter falder, i løbet af de tre afsnit jeg har set, ned i så mange klichéhuller, at min indledende velvilje hurtigt lægger sig fladt ned.
I sin iver efter at føre en amerikansk sitcom-tradition og tydelige inspirationskilder som ’Silicon Valley’ til lille Danmark glemmer Urup tilsyneladende, at han også skal tænke og skabe selv. Det gælder især på dialog-fronten, der byder på trætte comebacks som »Se, han har klamydia!« og »Du er en pige, så du kan nok kun finde ud af at bruge vaskemaskiner«.
Når jeg så alligevel får hanket mig op på to barmhjertige stjerner, er det mest, fordi serien til tider er så befriende dum, at den næsten bliver sjov. Jeg grinede da i hvert fald over Anders Brink Madsen (bedst kendt som far i DR3-serien ’Doggystyle’), når han i rollen som Sandras far forundres/skuffes over at finde sin elskede Erann DD-cd hengemt på sin datters værelse. Og nå ja, så er jeg da heller ikke for fin til at sætte pris på lidt god kropskomik i form af den counter strike-dance off, der pludselig og temmelig umotiveret byder sig til i afsnit to.
Det er dumt og ofte dovent, men til tider lidt sjovt, hvis man har den rette indstilling. Og uanset hvad skal det nok blive et hit hos den helt unge målgruppe, der måske hellere vil have lidt nem underholdning serveret i korte overskuelige afsnit, end de vil lytte til gamle sure anmeldere som mig.
Kort sagt:
Trods en god præmis har Morten Urup bedrevet endnu en stjernespækket streamingserie til unge, der er så tilpas dum, at det næsten er sjovt.
Læs også: Her er serierne, du skal streame i september – fra nye TV2-satsninger til Netflix’ milliardtransfer