HBO’s nye satsning ’Watchmen’ er løbet over skærmen, og i første afsnit var der en række referencer til Alan Moore og Dave Gibbons’ tegneserie. En lækkerbisken for nørderne, med andre ord, men sikkert også grund til undren for de uindviede. Her er lidt hjælp.
Zack Snyder filmatiserede som bekendt ’Watchmen’ i 2009 og tog sig et par friheder i forhold til tegneserien, men det ser ud til, at HBO’s serie ignorerer Snyders hæderlige forsøg og i stedet lader tegneserien være kanon og referenceramme.
Det bliver tydeligt første gang, da hovedkarakteren Angela Aba/Sister Night og hendes datter bliver overrasket af en byge, mens de er på vej hjem i bil. I denne spejlverden regner det imidlertid ikke med vanddråber, men med små blæksprutter eller spruttelignende dyr.
Hvordan hænger det nu sammen? Jo, i Alan Moores tegneserie indtræffer det helt store klimaks, da rigmanden/geniet Ozymandias/Adrian Veidt teleporterer en række kunstige blækspruttelignende monstre ind i centrum af verdens storbyer med en gigantisk (telepatisk?) eksplosion og skræk og rædsel til følge. Denne del af fortællingen er udeladt i Snyders version, hvor Veidt i stedet har efterlignet det omnipotente supermenneske Dr. Manhattans kræfter for at få det til at se ud, som om han står bag.
Blæksprutter, der dukker op ud af det blå, er altså ikke et ukendt fænomen i ’Watchmen’-world, og fænomenet bliver da også refereret igen i afhøringsscenen med replikken: »Tror du, at transdimensionelle angreb er fupnumre iscenesat af regeringen?«
Æggende smiley
Æstetisk er der også kælet for kenderne. Første gang vi stifter bekendtskab med Angela Aba, hører vi hende tale om vægge (af protein), der brydes ned, mens vi ser Dr. Manhattan nedbryde nogle bygninger på Mars i en tv-udsendelse. Så har vi styr på supermenneskets whereabouts.
Der klippes til Angela Aba, der slår æg sammen, elegant filmet nedefra, så to individuelle blommer øverst i en glasskål og tre sammenbragte nederst danner det ikoniske smiley face, som The Comedian bærer som pin i tegneserien, og som er blevet en slags logo for Watchmen.
Tegneserien begynder med et zoom ud fra et ultra close-up af netop denne pin, og derfor er det en smuk reference til Dave Gibbons’ tegneseriekunst her, hvor første afsnits hovedkarakter introduceres.
Der er konstante referencer i seriens første afsnit til Minutemen, som var første generation af maskerede selvtægtsmænd i tegneserien, og undervejs styrter politichef Judd ned i Archie, den overvægtige Nite Owls fartøj kendt fra både Watchmen-tegneserie og -film.
Det skorter i det hele taget ikke på referencer: Vietnam er en amerikansk stat (for Dr. Manhattan hjalp som bekendt USA med at vinde Vietnam-krigen), Adrian Veidt er død (ifølge en avisoverskrift), og sådan kunne man blive ved. Men lad os blot kigge på de to væsentligste i forhold til den overordnede handling:
Rorschach
Det 7. Kavaleri (berømt/berygtet siden slaget ved Little Big Horn (ja, der var endnu en reference)) er navnet på en samling voldsparate og racistiske typer, der iført Rorschach-masker er klar til at omstyrte samfundet. Rorschach-masken vil de fleste kunne huske som antihelten af samme navn, der er et af de bærende elementer i både film og tegneserie.
I tegneserien slutter fortællingen med, at Dr. Manhattan indser, at han ikke kan afsløre skurken (helten?) Veidts manipulation, der har kostet millioner af mennesker livet, men ser ud til at føre menneskeheden sammen, fordi de tror, at de har en fælles interdimensionel fjende (det var de der blækspruttemonstre).
Rorschach nægter imidlertid at gå på kompromis, og Dr. Manhattan udsletter ham derfor helt og aldeles. Men: Inden sin død har Rorschach sendt sin notesbog, hvor han opruller hele affæren, til en lille obskur avisudgivelse. Den allersidste scene viser, hvordan journalisterne muligvis finder frem til bogen i ’tossebunken’, fordi de mangler gode historier. Måske er sandheden om Veidt altså kommet (delvist) ud?
Under alle omstændigheder er Det 7. Kavaleri inspireret af den kompromisløse selvtægsmand Rorschach, og hvad de så er ude på, og om alt er, som det ser ud til, i forhold til hvem der er de gode og onde, vil de kommende afsnit nok vise.
Urmagerens søn
En rigmand (Jeremy Irons) kommer i endnu en handlingstråd ridende ind på sit slot, hvor han lever en ensom tilværelse og fejrer en årsdag kun omgivet af tjenestefolk. Han udstråler alt det, der kendetegner Adrian Veidt/Ozymandias (altså skurken, rigmanden, geniet fra den oprindelige Watchmen), men han skulle jo være død ifølge The Tulsa Sun, som vi, som nævnt, så et glimt af tidligere i afsnittet. Lidt research afslører, at holdet bag serien omtaler Irons’ figur som ‘Probably Who You Think He Is’, altså ‘formodentlig den, du tror, han er’.
Det ligner og lugter af Veidt, og hans ensomme omgang med tjenestefolk og måden, de skåler i champagne, spejler sig da også i den måde, Veidt slår sine tjenestefolk ihjel på i slutningen af originalen. Bortset fra en let forhøjet promille ser tjenestefolkene dog ud til at klare sig igennem afsnittet, men først efter at være blevet belært om, at Jeremy Irons’ karakter har planer om at skrive et stykke i fem akter ved navn: Urmagerens søn. Inden da har han fået et ur i gave, som han tilsyneladende tidligere har smadret.
I tegneserien lærer vi, at Jonathan Osterman, der senere bliver til Dr. Manhattan, netop er søn af en urmager. Kan det referere til andre? Næppe. Har Jeremy Irons karakter (Veidt?) smadret uret i afmagt over Dr. Manhattans almægtighed? Måske. Har han planer med Dr. Manhattan? Mon ikke.
Fangede du også dråben, der lander på politichef Judds sherifstjerne, præcis som bloddråben på The Comedians smiley pin i slutsekvensen, så har du sikkert også fanget, at HBO’s ’Watchmen’ begynder med en komikers død – præcis som originalen.
Så kan morskaben begynde.
Læs også: Anmeldelse af ‘Watchmen’