’Mit ustyrlige hjerte’: Rich kid møder hjertepatient – du gætter aldrig, hvad der skete!
Lenny sniffer coke og fester. Indimellem parkerer han fars sportsvogn i svømmebassinet. Sådan er han bare. En rigtig festabe. Jævnsides klamrer 15-årige David sig til livet og kløjes såvel figurativt som bogstaveligt med et »ustyrligt« hjerte. Han besvimer alle vegne, og det vides ikke, hvor længe han har at leve.
Da hjertelægen, som for øvrig er Lennys far, får nok af sønnens natlige eskapader, stiller han et ultimatum: Lenny skal spendere lidt tid med den hjertesyge David, hvis ikke far skal lukke for det uudtømmelige kreditkort.
Og du gætter aldrig, hvad der så skete.
Femten minutter senere (i tilskuertid) er Lenny og David så godt som naturens muntre brødre. David knalder en såkaldt bucket-list af med læderjakker, sportsvogne, strippere, rock’n’roll og deslige. Den slags kun en løssluppen vildbasse som Lenny kan præstere.
’Mit ustyrlige hjerte’ er kontinentaleuropæisk feel good af den skuffe, der går så suverænt til dronningemandlerne. Jeg kommer til at tænke på 2011’s franske kæmpesucces ’De urørlige’ om det umage venskab mellem en rigmand og den småkriminelle hjælper. Mon ikke importørerne af ’Mit ustyrlige hjerte’ har haft samme tanke.
Grundformen er egentlig den samme, men ’Mit ustyrlige hjerte’ (filmen – ikke hjertepatienten) formår aldrig, som det franske hit, at stå på egne ben. Det skyldes først og fremmest, at filmen makser helt unødigt ud på snart enhver fortærsket genretrope: Den fortabte søn, hvis kreditkort spærres for øjnene af pyntedukke, den kroniske patient, som langt om længe oplever glæden ved at slippe bremserne.
Noget andet er, at ’Mit ustyrlige hjerte’ hverken er særlig komisk eller charmerende. Jeg begriber virkelig ikke, hvorfor 15-årige David er skildret så uafrysteligt infantil. Hele filmen er han som en overstadig hundehvalp uden skyggen af såvel social som logisk fatteevne. Gud ved, hvilke forestillinger om teenagere har motiveret denne skildring – jeg har i alle tilfælde ufatteligt svært ved at tro på filmen og knejten med det ustyrlige hjerte.
Det undergraver for mig at se filmens kærlige budskab. Man føler sig lidt forkølet dér i sit biografsæde, mens filmen kaster den ene grådlabile trope op (på lærredet) efter den anden. Det er ikke vildt imponerende og føles lidt som at blive overfaldet af en snedig algoritme med al den forlorne smertemusik.
Men okay – alt taget i betragtning er budskabet vist nok udmærket. Der skal lidt kaotisk lykke ind i livet. Ikke mindst for mennesket hensat til den tidlige død. Ja – lad gå. Livet er for kort til at bekymre sig! Og alle kan lære noget!
Det siger ’Mit ustyrlige hjerte’.
Faderen lærer noget af sønnen, som lærer noget af hjertepatienten, hvis mor vist lærer noget af samme hjertepatient. Alle flækker en glædeståre.
Kort sagt:
Her er en til alle dronningmandlerne derude – en skabelonskåret og ekstremt ordinær feel good-ballade om (endnu) et umage venskab mellem en løssluppen vildbasse og en dødsmærket teenager med et ’ustyrligt’ hjerte.
Læs også: ‘Kollision’ – Avaz-brødrenes tåreperser drukner Nikolaj Lie Kaas i klichéer