De bedste animationsserier de seneste 10 år

Animationsgenren sprudler og nyder så stor popularitet, at de er i høj kurs for streamingtjenesterne, der derfor også skyder flere og flere penge i nye formater. Vi hylder de allerypperste af slagsen på denne side af 2010.
De bedste animationsserier de seneste 10 år
STREAMING TOGETHER

Aldrig har så mange serier af så høj kvalitet været tilgængelige på så mange platforme.

Selv den engang så smalle niche for animationsserier for voksne har fået et skud fornyet vitalitet takket være streamingtjenesterne, hvor serier som ’BoJack Horseman’ og ’Undone’ har udfoldet lange, binge-værdige fortællinger. I den modsatte ende af spektret gav antologiserien ’Love, Death & Robots’ løfter om ny hæder og værdighed for den animerede kortfilm – en sørgeligt overset form. Løfterne blev ikke holdt, men perspektiverne er forjættende.

2010’erne var årtiet, hvor skabelonen etableret af ’The Simpsons’ blev slået i tusind stykker, og nye former for animationsserier for voksne blomstrede frem. Vi har håndplukket de seks bedste fra de seneste 10 år – og starter fra bunden:

6. ’Undone’

Er Alma ved at blive sindssyg? Eller har hun en særlig gave? Dét er spørgsmålet i ‘Undone’, skabt af duoen bag ‘BoJack Horseman’.

Første sæson tager fart, da Alma kører galt. Hun vågner på hospitalet i selskab med sin far, som ellers har været død, siden hun var 12. Og tiden opfører sig mærkeligt. Den går ikke, som tid bør, den hopper og springer frem og tilbage og uden varsel. Det er dig, der får den til det, siger hendes døde far. Det er en evne, du skal bare lære at styre den.

‘Undone’ er et surrealistisk karakterstudie med skarpskåret dialog og et uforudsigeligt plot.

Men dens stærkeste trumfkort er billedsiden, der er skabt ved hjælp af såkaldt rotoscoping-animation, hvor der tegnes oven på kameraoptagelser af skuespillere. Figurerne læser skiftevis som mennesker og abstraktioner, og som seer sidder man desorienteret tilbage, usikker på, hvad der er virkeligt, og hvad der er fantasi. Præcis som Alma.

Kan ses på Amazon Prime.

 

5. ’Tuca & Bertie’

Tuca har ingen kompetencer, men masser af selvtillid. Bertie har ingen selvtillid, men masser af kompetencer. De to supplerer hinanden til perfektion, både som bedsteveninder og som hovedrolleindehavere i serien, der bærer deres navn.

‘Tuca & Bertie’ er skabt af designeren bag ‘BoJack Horseman’, men tonen er en helt anden end i Lisa Hanawalts gennembrudsserie.

I stedet for en deprimeret og fordrukken skuespiller i eksistentiel krise får vi to sexpositive feminister, der famler sig igennem hverdagen i en spraglet og liderlig storby. Det er fremragende underholdning: Satiren er vidunderligt løssluppen, og den skyder med skarpt på alt fra diskrimination på arbejdspladsen til fladlus i lysthuset.

Indrømmet, ikke alle gags rammer midten af skiven. Men serien er forfriskende visuel i sin humor – tænk ‘Broad City’ møder ‘Looney Tunes’ – og den er rundet af sin tid på den bedst mulige måde.

Kan ses på Netflix.

 

4. ’Bob’s Burgers’

Engang var næsten alle animationsserier for voksne parodier på klassiske sitcoms. ‘Simpsons’, ‘Family Guy’, ‘King of the Hill’. I dag virker de evigt nulstillende plots og den teateragtige iscenesættelse bedaget, men som streamingtallene for serier som ‘Venner’ og ‘Seinfeld’ beviser, er der stadig et stort publikum til formen. Og til serier som ‘Bob’s Burgers’.

Heldigvis! For børster man støvet af overfladen, finder man en herligt idiosynkratisk komedieserie nedenunder.

‘Bob’s Burgers’ lever først og fremmest i kraft af sit skæve persongalleri. Bobs børn er enten kyniske, verdensfjerne eller dybt neurotiske. Og hans hustru Linda er så optimistisk, at det tangerer vrangforestillinger. Så stakkels Bob Belcher bærer bekymringernes byrde alene, og han gør det med så udsøgt pessimisme, at man skulle tro, han nød det.

Vil ‘Bob’s Burgers’ overleve? Altså restauranten? Det er spørgsmålet, der holder serien kørende og har gjort det i snart 10 sæsoner.

Kan ses på C More.

 

3. ’Big Mouth’

Nye drifter og natlige sædafgange. Kinddans og tungekys. Menstruation, humørsvingninger og liderlige blikke i brysthøjde.

’Big Mouth’ tackler al den pinagtighed, som følger med, når seksualiteten begynder at spire i akavede teenagere. Pubertetens ustyrlige følelser tager fysisk form som hormonmonstre, temperamentsfulde og kronisk liderlige fantasivenner, der planter oprørske tanker i forvirrede små drenge og piger.

Og er det ikke sådan, puberteten opleves? Som om der pludselig er en ny stemme inden i dit hoved, der vil have dig til at gøre alt det forbudte?

Andrew er den nørdede dreng, der tidligt får hår på klokkeværket, men slet ikke er klar til alt det, der følger med. Nick er den lille, udadvendte charmør, der er langt mere følelsesmæssigt end fysisk moden.

Sammen med vennerne Jessi og Jay navigerer de teen-årenes farefyldte farvande i en visuelt overskudsagtig animationsserie, der vil transportere dig direkte tilbage til din egen skamfulde og fortrængte ungdom. På den fede måde!

Kan ses på Netflix.

 

2. ’Rick & Morty’

Er ‘Rick & Morty’ en begavet komedieserie om en afstumpet mand? Eller er den en afstumpet serie om en begavet mand?

Jeg mener det første. Andre mener noget andet. (De tager fejl.)

Rick er en gal professor, der pisker sin naive nevø Morty gennem udmattende intergalaktiske eventyr. Lige så god, Rick er til videnskab, lige så ringe er han til mennesker. Morty er hans diametrale modsætning, og i seriens første sæson er langt de fleste jokes på unge Mortys bekostning.

Men som skaberne Dan Harmon (‘Community’) og Justin Roiland dykker længere ned i deres figurer, bliver billedet mere nuanceret.

Som al den bedste science fiction er ‘Rick & Morty’ fuld af idéer, der griber fat i tendenser fra vores tid og trækker dem helt ud på overdrevet. Komikken er kontant, kulsort og konstant overraskende. Men serien er allermest uforglemmelig som et karakterstudie af en kyniker, der har baseret hele sit selvværd på sin intellektuelle formåen.

Og som nægter at indse, at det ikke er alt her i livet, man kan tænke sig til.

 

1. ’BoJack Horseman’

Fortællingen om den fallerede tv-stjerne BoJack Horseman – som er en mand med et hestehoved, sådan er det – er med afstand den bedste animationsserie for voksne, der startede i 10’erne.

Måske den bedste animationsserie nogensinde.

‘BoJack Horseman’ repræsenterer et nybrud på flere fronter. Serien er skabt til at blive binget. Modsat klassikere som ‘Simpsons’ og ‘South Park’ nulstiller begivenhederne sig ikke efter hvert afsnit. I stedet får vi et episodisk, men fortløbende og akkumulativt karakterstudie af seriens titelfigur – hans misbrug, hans misantropi, hans traumer. Og af de mange bifigurer, som alle spejler eller påvirker ham på forskellige måder.

Seriens forfattere tager konstant chancer med formen og fortællingerne. Som i afsnittet, der er én lang gravtale for BoJacks mor for eksempel – nærmest en slags animeret teater, men vildt velskrevet og vedkommende. Eller stumfilmafsnittet, hvor der stort set ingen dialog er, fordi hele handlingen foregår under vandet. På mange måder er ‘BoJack Horseman’ mere i familie med dramedy-serier som ‘Fleabag’ eller ‘Russian Doll’ end de animerede tv-serier, der gik forud.

Alligevel fungerer serien helt på animationsmediets præmisser: Uden den distance mellem seeren og dramaet, som de antropomorfe figurer skaber – heste- og hundemænd, katte- og fugledamer – ville Bojacks tragikomiske fejltrin og nedture være næsten ulideligt pinagtige at se på.

Kan ses på Netflix.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af