Er Martin Scorseses Hollywood-diagnose sand? Vi har undersøgt sagen

Martin Scorseses kritik af Marvel og de såkaldte forlystelsesparkfilm er blevet debatteret intenst dette efterår. Ifølge den ’The Irishman’-aktuelle mester blev Hollywood uigenkaldeligt forandret til det værre for 20 år siden, men er der egentlig hold i hans påstand? Vi er gået 40 års box office-lister efter i sømmene og må konkludere: Det er en sandhed med modifikationer.
Er Martin Scorseses Hollywood-diagnose sand? Vi har undersøgt sagen
Da 'Jaws' udkom i sommeren 1975, åd den alle konkurrenter.

»Store forlystelsesparkfilm tjener så eksorbitant mange penge, at de udsletter de kunstneriske film«.

Sådan sagde Martin Scorsese forleden i vores interview i kølvandet på den heftige debat, der opstod efter instruktørens bastante udmelding om, at Marvel-film ikke var cinema.

I et læserbrev i The New York Times uddybede Scorsese sine kritikpunkter. Og her bemærkede han, at han inden for de seneste 20 år havde oplevet i et skifte i industrien, så der i dag er ganske få modne Hollywood-produktioner, som tydeligt fremstår som et værk skabt af et enkelt individ med en specifik vision. Med andre ord har de store franchises taget over for de enkeltstående mainstreamappellerende fortællinger.

Og kigger man på dette års liste over mest sælgende film på verdensplan, er der da også noget om snakken. Listen domineres af superhelte, genindspilninger og fortsættelser, mens Disney står for seks af de 10 mest indbringende film i år, heriblandt nummer 1, ’Avengers: Endgame’, med massive 2,9 milliarder dollars i indtjening. Dernæst følger ’The Lion King’, ’Captain Marvel’, ’Toy Story 4’ og ’Aladdin’ – alle titler, der har indtjent over en milliard dollars på verdensplan.

Captain America og de andre Avengers har siden 10’erne siddet tungt på listerne over mest indbringende film.

Bedst sælgende film fra 2019:
1. ’Avengers: Endgame’
2. ’The Lion King’
3.’Spider-Man: Far From Home’
4.’Captain Marvel’
5. ’Toy Story 4’
6. ’Aladdin’
7. ‘Joker’
8. ’Hobbs & Shaw’
9. ’Ne Zha’
10. ’The Wandering Earth’

Man behøver ikke være den store konspirationsteoretiker for at forestille sig, at Disneys mange outputs er skabt for at skabe maksimal profit og i mindre grad for at bryde nye kunstneriske grænser. Der optræder da heller ikke en eneste original amerikansk film på listen.

Men er det virkelig rigtigt, at den deprimerende forandring slog igennem ved årtusindskiftet, som Scorsese mener? Vi er dykket ned i Hollywood-tallene, siden Martin Scorsese selv startede som instruktør for 40 år siden – og de tegner et lidt andet billede.

Der var engang i Hollywood

Da Scorsese etablerede sig som filmskaber i 60’erne, farvede en række nye strømninger Hollywood. Op igennem 50’erne var studierne begyndt at bløde penge. De var desperate og derfor villige til at tage chancer med nye, uafhængige instruktører. Det skulle vise sig at bære frugt.

Med en ungdommelig vitalitet – inspireret af den franske nybølge og andre internationale tendenser – pustede en ny generation af instruktørtalenter liv i den amerikanske filmindustri. Navne som Francis Ford Coppola, Sam Peckinpah, Brian De Palma ­og selvfølgelig Martin Scorsese selv revolutionerede Hollywood med deres ofte mørke, rå og realistiske dramaer. Sådan gik det til, at film som ’The Graduate’, ’Midnight Cowboy’ og ’The Godfather’ var blandt de mest populære i deres samtid.

Scorsese debuterede i 1967 med ’I Call First’, der ikke var nogen stor publikumssucces. Det år toppede ’The Graduate’ box office-listen, med hvad der i nutidige kurser ville svare til en indtjening på næsten 800 millioner dollars. På toplisten finder vi også New Hollywood-klassikeren ’Bonnie and Clyde’. Begge film skubbede grænserne for, hvad en Hollywood-produktion kunne vise og fortælle.

I 1967 var det en ung Dustin Hoffmann, der fik folk i biografen.

Den eneste efterfølger eller franchisefilm, der optræder på top ti i 1967, er James Bond-filmen ’You Only Live Twice’.

Bedst sælgende film i 1967:
1. ’The Graduate’
2.’ The Jungle Book’
3. ’Guess Who’s Coming to Dinner’
4. ’Bonnie and Clyde’
5. ’The Dirty Dozen’
6. ’Valley of the Dolls’
7. ’You Only Live Twice’
8. ’To Sir, with Love’
9. ’Thoroughly Modern Millie’
10. ’Camelot’

De efterfølgende år var ligeledes præget af en lang række originale film, med en enkelt Bond-film i ny og næ. Man blev mødt med meterlange køer foran biograferne til film som ’2001: A Space Odyssey’, ’Easy Rider’ og ’Midnight Cowboy’.

I 1969 var netop det barske og sortsynede storbydrama ’Midnight Cowboy’ med Jon Voight og Dustin Hoffman den næstmest indbringende film lige efter ’Butch Cassidy and the Sundance Kid’. Modsat tendensen i dag var det i slut-60’erne og 70’erne ikke ualmindeligt, at film udelukkende tiltænkt et voksent publikum blev massive kassesucceser. Det samme skete med Stanley Kubricks ultravoldelige ’A Clockwork Orange’ og det stærkt kontroversielle erotiske drama ’Last Tango in Paris’. Begge indtjente op mod, hvad der svarer til 200 millioner dollars alene i Nordamerika. Det virker helt utænkeligt i dag.

Blockbuster-filmen fødes

De rå og modne film rangerede i start-70’erne stadig højt på box office-listerne. I 1972 instruerede Francis Ford Coppola mafiaeposset ’The Godfather’. Med en indtjening på, hvad der i dag svarer til 500 millioner dollars alene i USA, var det den dengang mest indbringende film i verdenshistorien.

Samme år kunne man på toplisten finde den pornografiske film ’Behind the Green Door’, der lokkede tilskuerne til ved at bringe den første sexscene mellem en sort og en hvid. Året efter var det William Friedkins skelsættende gyser ’The Exorcist’, som dannede køer langt ud på gaden.

Det var dog også i 70’ernes Hollywood, at de store katastrofefilm gjorde deres indtog i slipstrømmen på den storsælgende ’Airport’ i 1970. Film som ’Poseidon Adventure’ og ’The Towering Inferno’ blev lige så store kassesucceser, og i bund og grund var mange af filmene skåret over samme skabelon med en gruppe individer fanget i en eller anden form for katastrofesituation. Allerede her burde Scorseses alarmklokker begynde at ringe.

Bedst sælgende film fra 1972:
1. ’The Godfather’
2. ’The Poseidon Adventure’
3. ’What’s Up, Doc?’
4. ’Behind the Green Door’
5. ’Deliverance’
6. ’Cabaret’
7.’The Getaway’
8. ’Fritz the Cat’
9. ’The Legend of Boggy Creek’
10. ’Jeremiah Johnson’

Sommeren 1975 forandrede alt. Via en intensiv markedsføringskampagne og samtidige visninger i flere hundrede biografer landet over blev Steven Spielbergs ’Jaws’ et kæmpehit. Inden da var det normalt, at film fik premiere i enkelte biografer i de store byer ved kysterne for derefter at sprede sig rundt i landet. Den nye strategi skulle hurtigt blive standard. ’Jaws’ omsatte for, hvad der i dag svarer til over to milliarder dollars.

Sammen med ‘Jaws’ var ‘Star Wars’ med til at kickstarte idéen om sommer-blockbusteren.

Spielbergs haj-basker holdt rekorden som den mest indtjenende film nogensinde i lige akkurat to år. I 1977 kopierede George Lucas og 20th Century Fox nemlig ’Jaws’ udgivelsesstrategi til rumeventyret ’Star Wars’. Begge film var dybest set b-film med store budgetter – og med deres let identificer- og salgbare plot, massive lancering og merchandise med til at etablere idéen om en vaskeægte blockbuster.

Bedst sælgende film fra 1977:
1. ‘Star Wars’
2. ’Smokey and the Bandit’
3. 
’Close Encounters of the Third Kind’
4. 
’Saturday Night Fever’
5. 
’The Goodbye Girl’
6. ’A Brigde Too Far’
7. ’The Deep’
8. ’The Spy Who Loved Me’
9. ’Oh, God!’
10. ‘Annie Hall’

Efterfølgere var stadig en sjældenhed op igennem 70’erne. Den mest populære var ’The Godfather part II’ fra 1974. Men efter succeserne med film som ’Jaws’ og ’Star Wars’ – og egentlig også Sylvester Stallones gennembrud ’Rocky’ – blev sequels en fast del af forretningsstrategien.

Og året efter ’Star Wars’ var Hollywood klar med den første ’rigtige’ superheltefilm i form af den stort opsatte ’Superman’. Allerede her blev forlystelsesparken indviet, og Hollywood skulle på mange måder aldrig blive det samme igen.

The look, the hook and the book

»Jeg elsker idéer, især håndgribelige idéer. Hvis en person kan fortælle mig idéen på 25 ord eller mindre, så bliver det en ret god film«, har Steven Spielberg sagt. Ligesom Scorsese brød Spielberg igennem i 70’ernes Hollywood, men i modsætning til sin kollega var Spielbergs legesyge uskyld som skræddersyet til at skabe kommercielle film for hele familien. ’E.T.’ og ’Indiana Jones’-trilogien fortsatte, hvor han slap med ’Jaws’ og ’Close Encounters of the Third Kind’.

Grundstenene til næste årti var lagt: 80’erne var præget af idéen om netop hyperkommercielle og letforståelige film.

Efter blockbuster-succesen med ’Jaws’ og ’Star Wars’ begyndte catchphrasen The look, the hook and the book at være på alle Hollywood-producenters læber. The look henviser til en films pæne polerede udtryk, the hook er det, der vækker folks interesse, og the book refererer til det omkringliggende merchandise og tie-ins, som skal hjælpe med at sælge filmen.

Sylvester Stallone var en af 80’ernes ukronede konger. Blandt andet med en lidt strøm af fortsættelser til boksefilmen ‘Rocky’.

Listerne over de bedst sælgende film blev således hurtigt domineret af titler med simple koncepter, og nu fulgte en lavine af efterfølgere op gennem 80’erne: ’Smokey and the Bandit II’, ’Superman II’, ’Rocky III’, ’Star Trek II’, ’Star Trek III’, ’Rambo: First Blood part II’, ’Rocky IV’, ’Karate Kid Kid II’, ’Star Trek IV’, ’Beverly Hills Cop II’, ’Crocodile Dundee II’, ’Back to the Future II’, ’Lethal Weapon 2’ og ’Ghostbusters II’.

Bedst sælgende film fra 1985:
1. ’Back to the Future’
2. ’Rambo: First Blood part II’
3. ’Rocky IV’
4. 
’The Color Purple’
5. ’Out of Africa’
6. ’Cocoon’
7. ’The Jewel of the Nile’
8. ’Witness’
9. ’The Goonies’
10. 
’Spies Like Us’

Det er således ikke for sjov, at 80’erne blev kaldt ’romertalsfilmenes årti’. Den kreative kontrol over Hollywood-filmen faldt tilbage til producenterne og filmselskaberne, som ofte vurderede et projekts kvaliteter ud fra det økonomiske potentiale i højere grad end det æstetiske og kunstneriske. Det er en tendens, der har domineret lige siden.

Modreaktion på vej?

Scorseses diagnose af nutidens amerikanske film er således spot on. Men han lider også en smule under den ældre mands nostalgiske forhold til fortiden, for forandringen skete langt tidligere, end han selv bemærker.

De første frø blev plantet i 70’erne med samlebåndsproduktioner af katastrofefilm og rekordsættende blockbusters, og i 80’erne og 90’erne var løbet på mange måder allerede kørt for de originale auteurfilm til det helt brede publikum.

Bedst sælgende film fra 1996:
1.’Independence Day’
2. ’Twister’
3. ’Mission: Impossible’
4.’The Rock’
5. ’The Hunchback of Notre Dame’
6. ’101 Dalmatians’
7. ’Ransom’
8. ’The Nutty Professor’
9. ’Jerry Maguire’
10. ’Eraser’

Siden 00’erne har superhelte, sequels og prequels stort set haft monopol på fyldte biografsale. Vi ser sågar filmserier direkte baseret på legetøj (‘Transformers’) og forlystelser (‘Pirates of the Caribbean’) i toppen af listerne.

Bedst sælgende film fra 2007:
1. ’Pirates of the Caribbean: At World’s End’
2. ’Harry Potter and the Order of the Phoenix’
3. 
’Spider-Man 3’
4. ’Shrek the Third’
5. ’Transformers’
6. ’Ratatouille’
7. ’I Am Legend’
8. ’The Simpsons Movie’
9. ’National Treasure: Book of Secrets’
10. ’300’

Der bliver altså længere og længere imellem, at de kunstnerisk ambitiøse middelbudget-film skaber kulturel gennemslagskraft. De enkelte undtagelser tæller blandt andet Quentin Tarantino, der ironisk nok dagdrømmer sig tilbage til slut 60’ernes spirende filmmiljø i ’Once Upon a Time in Hollywood’.

Det er efterhånden alment kendt, at tv-serierne og streamingtjenesterne har overtaget de originale samtidsfortællinger, Hollywood tidligere tog sig af. Martin Scorsese har således ikke lagt skjul på, at samarbejdet med Netflix var et nødvendigt onde for at få total kreativ kontrol over (og nok penge til) produktionen af ’The Irishman’.

Netflix-film som ’The Irishman’, ’Roma’, og ’Marriage Story’ kunne meget vel have gjort sig godt ved billetlugerne, hvis de var udkommet i 70’erne. I dag ryger de – efter et kort visit på det store lærred – direkte til hjemmebiografen.

Den Scorsese-inspirerede ‘Joker’ kan ses som en modreaktion på Marvels kulørte og familievenlige superhelteunivers.

Men måske er der håb forude. Todd Phillips’ ’Joker’ – paradoksalt nok en stærkt Scorsese-inspireret sag, som Scorsese tilmed selv var lige ved at instruere, fremstår trods sin tilknytning til et større tegneserieunivers som et selvstændigt og voksent værk med en rå visuel stil ikke ulig 70’ernes Hollywood-film.

Da Scorsese og de andre unge instruktører kom frem i 60’erne, skete det som reaktion på et kriseramt Hollywood. Tør man håbe på, at vi kan se frem til en beslægtet modreaktion de kommende år? Tør man tro på, at publikum på et tidspunkt bliver trætte af superheltesamlebåndet og tørster efter originale fortællinger? Vi krydser fingre.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af