’The End of the F****ing World’ sæson 2: Havde vi overhovedet brug for en sæson mere?
Spoilers for første sæson.
‘The End of the F****ing World’ sluttede med et brag.
Dér lå teenageren James, døende på en solbeskinnet strand, med en grædende, jævnaldrende Alyssa ved sin side.
Men sådan var det jo slet ikke meningen, at det skulle ende.
Det var jo i virkeligheden Alyssa, der skulle dø. Det var i hvert fald, hvad den stille, utilpassede James havde forestillet sig, da han besluttede at tage med på roadtrip med sin noget mere rapkæftede, men dog lige så utilpassede skolekammerat.
Undervejs tog deres tur imidlertid et par uventede drejninger.
Først blev James befamlet, så blev Alyssa næsten voldtaget og, hov, om så ikke James stak kniven i hendes voldtægtsmand og fandt ud af, at han måske ikke selv var helt så koldblodig, som han havde troet.
Men morder blev han da, og snart var politiet på sporet af det unge Bonnie og Clyde-par, der efter et visit hos Alyssas udskudsfar havnede i et uundgåeligt dumdristigt og romantisk opgør.
Bang!
Buen blev spændt til bristepunktet, pilen fyret af, og alting sluttede perfekt åbent-lukket her på stranden ved verdens ende. Eller gjorde det?
Nej vent, verden står vist endnu. Charles Forsmans oprindelige tegneserie-forlæg er egentlig udtømt, og fortællingen har nået sit ultimative klimaks, men serieskaber Charlie Covell og Netflix beslutter at skrabe tandsmøret ud til kanten med en anden sæson, der nok også afføder en tredje. For hvilket andet valg har man, når man står med en bragende succes med en gådefuld slutning?
I et eller andet notat, som godt nok aldrig er kommet forbi mit bord, har Netflix vistnok bedt anmeldere om ikke at fortælle det, som alle vil vide, nemlig om James er død eller ej. Så det lader jeg være med.
Selvom det selvfølgelig gør det svært at tale om noget som helst.
Men okay: I stedet kan jeg fortælle, at vi i sæson to møder en Alyssa, der har fået sig en masse friske psykiske ar efter sit eventyr med James. Og dem er det nu blevet tid til at bearbejde, hvilket hun selvfølgelig ikke kan finde ud af.
Traumerne bliver gemt bag stenfjæsansigter, og sorgen – hendes såvel som andres – fører til dårlige beslutninger, der fører til absurde og blodige optrin a la første sæson.
’The End of the F***ing World’ sæson to er som sin forgænger fuld af vid, bid og døde ansigtsudtryk.
Og næsten for mange af slagsen. Personligt kan jeg i hvert fald godt blive lidt træt af yndlingsformularen: Stenansigt plus et uærligt udsagn (»fuck off«) følges op af en sandfærdig bemærkning (»I actually really want to kiss him«). Derfor er det en lettelse for mig, da karaktererne undervejs i forløbet begynder at sige mere af de det, de tænker højt. Det letter ligesom trykket.
Til gengæld savner jeg lidt en anden form for tryk.
Nemlig det tryk, der i etteren øgedes i takt med, at fortællingen fræsede derudad mod verdens ende. Luften er simpelthen gået lidt ud af ballonen, og sæson to har ikke samme udspændte fortællebue og dommedagsstemning.
Og så alligevel. Som plaster på såret har den gemt et trumfkort i ærmet.
Ind stavrer den psykisk ustabile Bonnie (Naomi Ackie), der er kommet for at hævne sin kæreste aka. den professor-klamrian, der i etteren forsøgte at voldtage Alyssa og måtte bøde for det med sit liv.
At nogen skulle være forelsket i ham, giver umiddelbart ingen mening. Men med en troværdig baggrundshistorie opbygges Bonnie som en tragisk, velspillet og dragende karakter, som i min bog har det betydelige plus, at hun ikke altid vedhæfter sandheden i punkterende voiceover-bemærkninger.
Bonnie har nemlig den herlige egenskab, at hun siger (næsten) alt hun tænker højt.
Hendes deroute er klart det største trækplaster i sæsonen og løfter den op til et niveau, der er forgængeren værdig.
Men for mig havde serien nu nok stået stærkere, hvis den sluttede der, hvor fortællingen stod stærkest:
Med braget, chokket og den ideelle slutning på stranden ved verdens ende.
Kort sagt:
Med en ny power-karakter er The ‘End of the F****ing World’ sæson to en god, om end stadig unødvendig opfølger til seriens helstøbte første sæson.
Læs også: ‘Dickinson’ – Wiz Khalifa spiller døden med grills i vellykket Apple-serie om lesbisk teenage-poet