’Sex Education’ sæson 2: Det er meget svært ikke at holde af eskapaderne på Moordale High
Den populære Netflix-serie ’Sex Education’ har et helt igennem utroværdigt udgangspunkt: At eleverne på Moordale High School skulle stole mere på kærligheds- og sexvejledning fra skolens akavede nørd end selv det mest sketchy resultat fra en Google-søgning.
Men man køber præmissen, for serien er umulig at placere. Alle har adgang til iPhone og internetforbindelse, men går samtidig klædt, som om de befandt sig i 80’erne, og seriens popkulturelle referencer stikker i alle retninger. Det er, som om Moordale, placeret i et idyllisk, anonymt britisk landskab, eksisterer i sin egen tidslomme – et sted hvor ingen har hørt om, at det er muligt at være tiltrukket af flere køn, og at klamydia ikke smitter gennem luften. Altså ud over Otis.
Den præmis køber man også, fordi vi gennem den upopulære Otis Milburns sexklinik på næsten uset ublufærdig og ærlig vis kommer helt tæt på skolens mangfoldige elevflok og deres lige så mangfoldige sexrelaterede udfordringer.
I den nye sæson er det dog begrænset, hvor meget viden der bliver leveret gennem skolens asbestramte toiletdør. Otis’ påståede sexekspertise træder nemlig en smule i baggrunden, for i stedet at give plads til at både nye og velkendte karakterer selv og med hinanden kan forsøge at nå frem til nødvendige erkendelser.
Hvor førstesæsonen skrabede i overfladen, træder karakterer som atleten Jackson, skolens tyran Adam, rebelske Maeve og den trofaste Eric nu endegyldigt ud af de skabelonskårede highschool-stereotyper. Og selvom serien slet ikke er mindre pinlig (en onaniscene i en bil er et ubestridt højdepunkt), har den ikke samme tendens som i første sæson til dømmende at reducere sexforvirring til sære pinligheder, som vi skal grine af.
Til det i forvejen store karaktergalleri bliver der i anden sæson tilføjet endnu flere, og når man jonglerer med så mange historier, er det uundgåeligt, at nogle er mere interessante end andre. Otis’ virker mest som en variation af, hvad vi så i første sæson, med en række akavede sammenstød med sexologmoren Jean – gjort endnu værre af, at hun er blevet ansat på skolen til at undervise i »S-E-X« – en forestående seksuel debut og uafklarede følelser for Maeve.
Introduktionen af lærere og forældre som væsentlige karakterer styrker ikke sæsonen. Deres tilstedeværelse virker mest som overpsykologiserende forklaringer på, hvad deres teenagere foretager sig.
Til gengæld har vi så den ellers så sexglade Aimee, der efter en ubehagelig oplevelse i en bus lammes af skam og ikke længere vil røres ved, men selv nægter at indse, at det, hun blev udsat for, var forkert. Og så er der Jackson og hans tutor Viv, der udvikler et fint og (til en rar afveksling) platonisk venskab, hvor de udfordrer hinanden på de begrænsende fortællinger, de hver især ytrer om sig selv. Især Jacksons udvikling fra superatlet til teaterinteresseret er en fin tilføjelse til seriens forståelse af identitet, usikkerhed og køn som noget, der også kommer til udtryk i andre arenaer end soveværelset.
’Sex Education’ følger skabelonen for traditionelle tv-serier som ’Beverly Hills 90210’, ’Glee’ og ’Gossip Girl’, som i princippet kan fortsætte i det uendelige, og hvor alle de forhold, forelskelser, konflikter, forviklinger og misforståelser, der kan ske, vil ske – ofte på bekostning af troværdigheden. Det er naturligvis en pointe i sig selv, at de færreste forstår deres egne undertrykte følelser og er ude at stand til ærligt at kommunikere, hvad de ønsker. Men det er tilfældigvis også en pointe, der indeholder stort konfliktpotentiale, og til tider mistænker man serien for, at det er den primære grund til, at de optræder så hyppigt.
Alle de individuelle historier bygger op til en dramatisk slutning, der med store armbevægelser og sentimentale oneliners (igen, lad de voksne blive hjemme) både konkluderer og efterlader rigeligt til en sandsynlig tredje sæson. Det inkluderer en sexfikseret iscenesættelse af Romeo og Julie, og det er på én gang alt for meget og samtidig en perfekt illustration af det, der virker til at være kernen i ’Sex Education’, og som det er meget svært ikke at holde af: At vejen ud af hormonjunglen, hvor udskammelse og selvhad hersker, sker gennem oplysning og accept.
Kort sagt:
Sexforvirring og konflikt er der fortsat nok af i ’Sex Education’, som læner sig lidt for meget op ad den traditionelle ungdomsseries genrekoder, men som heldigvis indeholder en solid kerne af interessante, sårbare og ikke mindst pinlige fortællinger om livet i hormonjunglen.
Anmeldt på baggrund af hele sæsonen.