Disse film skal du streame i februar – Brad Pitt, Joaquin Phoenix og masser af Oscar-vinkler

Vi giver et overblik over de mest interessante film klar til streaming i februar.
Disse film skal du streame i februar – Brad Pitt, Joaquin Phoenix og masser af Oscar-vinkler
Elizabeth Olsen og Aubrey Plaza i 'Ingrid Goes West' på Netflix.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

’Horse Girl’

Den originale Netflix-film ’Horse Girl’ er ikke, hvad den ser ud til. Skrevet af instruktør Jeff Baena (’The Little Hours’) og hovedrolleindehaver Alison Brie er ’ Horse Girl’ en lowkey-forstadsfilm om den generte Sarah, hvis mor netop har taget sit eget liv.

Man skulle måske tro, at Sarah har det helt fint oven på tragedien, for Brie får den socialt udfordrede kvindes liv til at fremstå, som om alt er i den skønneste orden. Når Sarah ikke ignorerer sin mors død eller passer sit job i den lokale Silvan, bruger hun al sin tid i selskab med heste for endelig at få afløb for de følelser, hun holder tilbage.

Det lyder måske som en klassisk semi-deprimerende fortælling om at overkomme social angst, men ifølge anmeldelserne fra Sundance-festivalen, hvor den netop har fået verdenspremiere, tager ‘Horse Girl’ en uventet drejning.

Kan ses på Netflix 7. februar.

 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

‘The Favourite’

Yorgos Lanthimos’ periodedrama ‘The Favourite’ fik hele ti nomineringer til årets Oscar-uddeling og endte fuldt fortjent med at høste en guldstatuette hjem til Olivia Colman for bedste kvindelige hovedrolle.

I det royale, satiriske drama, der foregår i 1700-tallets England, spiller Colman den småskøre dronning Anne over for Rachel Weisz og Emma Stone som de to tjenestepiger, der på rivaliserende og kalkuleret vis forsøger at vinde majestætens gunst.

Kan ses på Viaplay fra 6. februar.

 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

’Joker’

Det er svært at sige noget om sidste års gigantsucces ’Joker’, som ikke allerede er sagt.

Med hele 11 nomineringer fører Todd Phillips’ udfordrende version af Arthur Flecks (Joaquin Phoenix) udvikling fra underkuet komiker til den grumme Jokeren Oscar-feltet an. Phoenix står til en næsten sikker sejr for bedste mandlige hovedrolle, men vil man imponere vennerne med ’Joker’-viden, bør man især kippe med flaget mod island.

Den islandske komponist Jóhann Jóhannssons tidligere lærling, Hildur Guðnadóttir, har nemlig leveret et af forrige års bedste stykker filmmusik til ’Joker’. Hun står derfor til at skrive sig ind i historiebøgerne med sin skelsættende musik, hvis hun som den fjerde kvinde i Oscar-historien vinder prisen for bedste musik. Du kan læse vores interview med Hildur her.

Kan ses på Blockbuster 10. februar.

 

Elle Fanning og Justice Smith i ‘All the Bright Places’.

‘All the Bright Places’

Har du hang til saftige young adult-bøger som ’Everything, Everything’ og ’The Fault in Our Stars’ (eller alt andet af forfatter John Green), er ‘All the Bright Places’ måske dét, du har ventet på.

Justice Smith og Elle Fanning har hovedrollerne i filmatiseringen af bestseller-bogen af samme navn, der efter mange års ventetid endelig er blevet realiseret i et samarbejde mellem den oprindelige forfatter Jennifer Niven og manuskriptforfatter Liz Hannah (’The Post’).

Netflix-filmen omhandler den unge Violet Markey (Fanning), der i et skæbnesvangert møde bumper ind i den helt rigtige fyr: Theodore Finch (Smith). På trods af deres perfekte match er alt dog ikke helt, som det burde være. De kæmper nemlig begge med en mørk fortid og ar på sjælen, der enten kan bring dem tættere sammen eller skille dem ad.

Kan ses på Netflix 28. februar.

 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

’Ingrid Goes West’

Vi har ventet, hvad der føles som en evighed på at se vinderen af Sundance-manuskriptprisen fra 2017 herhjemme: ’Ingrid Goes West’.

Den hyldede sorthumoristiske film gennemgår en lang række dystre temaer med et glimt i øjet. Og den forholdsvis ukendte instruktør og manuskriptforfatter Matt Spicer har sammensat en skøn blanding af talentfulde skuespillere fra Hollywoods unge generation: Aubrey Plaza (’Parks and Recreation’), Elizabeth Olsen (’Wind River’, ’Avengers’), O’Shea Jackson Jr. (’Straight Outta Compton’), Wyatt Russell (’Black Mirror’).

Da den mentalt ustabile Ingrid (Plaza) opdager, at hendes veninde Charlotte har ’glemt’ at invitere hende til sit bryllup, beslutter Ingrid sig for at peberspraye Charlotte under receptionsmiddagen. Det sikrer Ingrid en direkte billet til indlæggelse på et psykiatrisk hospital, hvor hun bruger en rum tid på ikke at fortryde noget som helst. Og så er filmen ligesom i gang.

Hvad der følger, er en lang kavalkade af Ingrids møder med verden – og et tæt nyt venskab med influenceren Taylor (Olsen), som Ingrid møder i den lokale boghandel.

Kan ses på Netflix 1. februar.

 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

’Ad Astra’

Som en slags ’Apocalypse Now’ i rummet behandler ’Ad Astra’ en dyb eksistentiel krise, mens rumpirater i bedste ’Mad Max: Fury Road’-stil forsøger at kapre biler på månen. ’Ad Astra’ er noget så sjældent som en eftertænksom blockbuster.

Brad Pitt leverer en solid underspillet præstation som en astronaut og efterladt søn, der går i sin fars (Tommy Lee Jones) fodspor og sigter mod stjernerne for at finde mening med livet.

I ’Ad Astra’ fortæller instruktør James Gray (’The Lost City of Z’) en gribende far-søn-historie i space-drama klæder, akkompagneret af skøn musik af Max Richter og gribende visuelle effekter.

’Ad Astra’ har delt vandene – vores anmelder var mindre begejstret, men det var andre.

Kan ses på Blockbuster 3. februar.

 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

’Smerte og ære’

Det spanske unikum Pedro Almodovars ‘Smerte og ære’ er det mest personlige, instruktøren nogensinde har leveret i sine efterhånden mange film.

Antonio Banderas spiller den feterede, men nedslidte instruktør Salvador Mallo, hvis gennembrudsfilm nu får repremiere. Han opsøger hovedrolleindehaveren (Asier Etxeandia) fra filmen, som han ellers havde brudt med på grund af skuespillerens narkomisbrug.

Instruktøren lider selv af kroniske smerter og får lyst til at prøve lidt af hans heroin. Derefter udfoldes en rørende historie om kærlighed, lyst og venskab, inklusive flashbacks til Salvadors barndom med sin mor spillet af Penelope Cruz.

Vores anmelder gav topkarakter.

Kan ses på Blockbuster 10. februar.

 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

’Us’

Jordan Peeles hyldede opfølger til ‘Get Out’ rammer nu Viaplay, og vi kan kun anbefale, at man tjekker den ud. Filmen følger en sort middelklassefamilie, der tager til deres feriehus ved stranden, hvor deres hus pludselig bliver invaderet af fire mennesker, der ligner dem til forveksling. En opfindsom, stemningsfuld, humoristisk og genuint creepy gyser med en forrygende dobbeltpræstation af Lupita Nyong’o. Vi smed fem stjerner efter den tidligere på året.

Kan ses på Viaplay fra 28. februar.

 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

’Downtown Abbey’

Har du heller ikke fået nok af te selskaber, drama i køkkenet nedenunder og Maggie Smiths spydige kommentarer efter seks sæsoner om herskab og tjenestefolk? Så rammer den to timer lange spillefilm om den titulære abbey nemlig Blockbuster i starten af februar.

’Downton Abbey’-filmen er en forvokset tv-episode, der samler historien op let og elegant et par år efter, hvor serien i 2017 forlod familien Crawley – i heftig debat om, hvordan et kommende selskab skal afvikles. For en gangs skyld er forsamlingens overdrevne panik passende, for selveste Kong George og Dronning Mary kommer nemlig på besøg med en hel karavane af hof- og tjenestefolk.

Tyendet på Downton er dog ikke vilde med den royale konkurrence i køkkenet, og Anna, Bates og den altid loyale Carson planlægger derfor et kup mod kongens tjenere for selv at få æren af at varte de kongelige op i en weekend.

Du kan læse vores anmeldelse af ’Downton Abbey’ her.

Kan ses på Blockbuster 6. februar.

 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

’High Life’

Om bord på et forladt fængselsrumskib forsøger den ensomme far Monte (Robert Pattinson) efter bedste evne at opfostre sin datter i den isolerede tilværelse.

Gennem flashbacks viser den franske auteur Claire Denis rumskibets mission til det ydre rum, hvor rumskibets besætning falder som fluer og til sidst efterlader Monte alene med sin datter. Udover Pattinson spiller Mia Goth (’Suspiria’) og André Benjamin (André 3000) besætningsmedlemmer under skarpt opsyn af Juliette Binoche.

Claire Denis’ originale take på science fiction-genren blæste vores anmelder helt bagover og høstede topkarakter, da den efter sin sejrsgang på diverse festivaler endelig kom til Danmark i slutningen af 2019.

Kan ses på Blockbuster 3. februar.

 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

‘Booksmart’

Brandcharmerende ‘Booksmart’s skildring af unge venindeskaber er både nuanceret, sjov og rørende, og Beanie Feldstein og Kaitlyn Dever stråler i hovedrollerne som über-ambitiøse high school-elever, der i ellevte time før afgangseksamen opdager, at de er gået glip en egentlig teenagetilværelse. Pigernes vedkommende og morsomme forsøg på at genvinde det tabte, fik os i sidste måned til at udnævne Olivia Wildes instruktørdebut som en af årtiets vigtigste film.

Birollekartoteket er uforligneligt, med Jason Sudekis som Lyft-kørende skoleinspektør, Skyler Gisondo som storsympatisk rigmandssøn, der afholder et mennesketomt yacht-studentergilde og Jessica Williams som forbilledlig feministlærer.

Kan ses på Viaplay fra 4. februar.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af