’Sex’: Ny TV 2-serie er noget af det fineste om ung love og liderlighed, vi har set herhjemme
’Sex’ er en lille suppeterning af genkendelig ungdom, liderlighed og sommer i København. Webserien, som kan streames på TV 2 Play i seks mundrette afsnit af 12 minutter, følger søgende 22-årige Cathrines frustrerende fire år gamle forhold til søde Simon. Set udefra er der ellers ikke en finger at sætte på deres naturlige, legende relation. De griner, fester, fjoller og kender hinanden så helt utroligt godt. Men bag badeforhænget er det slut med sex under bruseren, Simon har ikke rigtigt lyst, Cathrine har (!), og selv når hun stiller sig nøgen og sårbar mellem ham og hans kontrabas, kan han ikke komme hende i møde.
Cathrines frustration hænger tykt i luften, og hans præstationsbesvær bliver ikke mindre af hendes utilslørede lyst. Måske er dét kædens svage led – det, der bevirker, at Cathrine under en aftenvagt på Sexoplysningen drikker rigeligt med vin med sin lesbiske kollega Selma på en sommervarm improviseret tagterrasse og ender med at kysse hende. Og måske handler det slet ikke om det sexløse forhold til Simon. For er Cathrine i virkeligheden til kvinder?
Herpå følger en hvirvelvind af lige præcis alt det, man kan forestille sig af tvivl på både forhold og seksualitet, gråd, sms’er (virkeligt elegant projiceret på gardiner og mure bag hovedpersonerne) og frem-og-tilbage. Og på den måde er ’Sex’ lige præcis lige så forudsigelig. som 20’erne vel er: Bodegature med bedsteveninden, desperate overnatninger på dørmåtter foran entredøre, der ikke bliver åbnet, fra 0 til 100 på skænderiskalaen med kæresten til en privatfest, tekstbeskeder, tekstbeskeder, tekstbeskeder, liderlige bootycalls og kæmpestor usikkerhed og prøvesmagning af livets helt store a la carte-menu.
Klichéerne glimrer absolut ikke ved deres fravær i ’Sex’, men det gør de jo bare heller ikke, når man er 22 år, knaldliderlig og skal finde sine egne ben og lyster: »Jeg tror, jeg ville vide, hvis jeg tændte på, at nogen tissede på mig?« som Cathrine (spillet kejtet og fokuseret uperfekt på den bedste måde af Asta Kamma August) siger.
Og uden at spoile aaalt for meget er der også overraskelser, der bevæger sig væk fra klichéen og over i ægte oplevet og genkendelig virkelighed, for eksempel når Selma, der har forelsket sig desperat i Cathrine, står fast (for en stund), når vægelsindede Cathrine atter dukker op foran hendes dør i jagten på, hvad? Kærlighed eller bare en velplaceret orgasme? Ja, man kan ganske enkelt høre, hvordan Selma (spillet skrøbeligt fint af Nina Terese Rask) forsøger lige så heftigt at overtale sig selv som Cathrine, idet hun leverer en af de replikker, der giver serien sin næsten trademark-usentimentale følsomhed:
»Jeg var vild med dig, og så sagde jeg det til dig. Sådan har du det ikke, og det er fint. Virkelig. Det er fint. Men så skal du også lade mig være, okay? Du kan ikke blive ved med at komme rendende, hver gang du har en off-day.«
Det er hverdag, det er ægte, og det er i sandhed en genkendelig udveksling, præcis lige så strippet for violduft og poesi, som den slags udvekslinger er, når nogen er lige dele såret og fokuseret på at slippe igennem uden tårer (og som ekstrabonus måske få genstanden for sin ulykkelige forelskelse til at ændre mening).
’Sex’ udfordrer ungdommens banale klichéer, og selv i de tilfælde, hvor de ikke udfordres, understreger klichéerne om sex og kærlighed og lange parforhold uendeligt fint den evige sult efter noget ikke nærmere defineret mere, som jeg selv stadig kan mærke bundfaldet af efter mine egne søgende 20’ere. Og Selma og Cathrines læber, der i første afsnit helt langsomt, dvælende, finder hinanden på den måde, vi alle sammen har prøvet at finde et par læber for første gang, er faktisk ’Skam’ værdigt. Så genkendeligt er den dvælende situation lige før et kys beskrevet – den forventningsfulde duft af et fremmed menneskes varme ånde i næseborene, perfekt understreget af Anyas ’Avalanche’.
Serien er måske ikke revolutionerende, men alligevel noget af det fineste unge, vi er blevet præsenteret for herhjemme. Den er intimt genkendelig, ikke kun geografisk, men også relationelt, sprogligt og følelsesmæssigt.
’Sex’ er udviklet og forfattet af debutanten Clara Mendes, der stadig er går på Filmskolens manuskriptlinje, mens serien er instrueret af Amalie Næsby Fick, der for første gang prøver kræfter med serieformatet efter at have co-instrueret tegnefilmsuccesen ’Den utrolige historie om den kæmpestore pære’.
Og de to har i fællesskab skabt noget, der er lillebitte og helt vildt genkendeligt.
Kort sagt:
’Sex’ er et nedkog af ung københavnsk, søgende liderlighed. Her bliver alle klichéer om livet i 20’erne foldet ud i overraskende retninger med en ærlig og ligefrem skildring af young love (og ikke mindst: lust) over seks ganske korte afsnit.