’Frances Ha’ var gennembruddet for Greta Gerwig. Som skuespiller. Men det var, da hun sprang ud som instruktør med sit første soloprojekt i 2017, ‘Lady Bird’, at hun for alvor skabte et navn for sig. Ikke mindst fordi hun blev nomineret til en Oscar for sin instruktion som den kun femte kvinde nogensinde.
Da jeg møder hende på et hotel i Paris, er der stadig noget ret Frances Ha-agtigt over Gerwig. Der er noget mildt ved hendes udstråling, også selv om hun er iklædt et firkantet jakkesæt i en ubestemmelig lysegrå farve. Og der er en diskret selvsikkerhed, der hurtigt kommer til syne bag ved den akavede generthed.
Hendes nye film, ’Little Women’, er efter lang coronaventetid nu klar til de danske biografer. Filmen løb med seks Oscar-nomineringer og er en filmatisering af Louisa May Alcotts klassiker af samme navn, hvor stjernefirkløveret Saoirse Ronan, Florence Pugh, Emma Watson og Eliza Scanlen spiller de fire March-søstre, der på hver deres måde kæmper med frigørelsestrang og konventioner under Den Amerikanske Borgerkrig.
Hvad var vigtigst for dig at viderebringe fra romanen til publikum i dag?
»Bogen har betydet meget for mig. Det var den og Jo-karaktereren (Ronan, red.), der som barn gav mig tilladelse til at gå efter mine drømme og viste mig, at man kan drømme stort, og at jeg ikke skulle skamme mig over mine ambitioner. Og den inspiration vil jeg gerne give tilbage til publikum«.
Du er en af de nye talentfulde, kvindelige instruktører. Med ‘Lady Bird’ og nu denne…. hvor jeg godt kunne godt lide alle tre slutninger…
»Haha, alle tre slutninger. I love it. Yes! En slutning er ikke nok«. (griner)
Der er meget fokus på kvindelige instruktører i filmbranchen lige i øjeblikket. Mærker du det fokus selv? At der er en bølge af vilje til at bane vej for kvindelige instruktører nu, som ikke har været tidligere?
»Det gør jeg. Der er så meget fremragende arbejde af kvindelige instruktører, og jeg synes, der er en virkelig anstrengelse lige nu for at støtte kvindelige filmskabere – for filmstudiernes vedkommende ved at hyre kvindelige instruktører. Så jeg synes, det bevæger sig i den rigtige retning. Udviklingen kunne godt gå hurtigere, den kunne altid gå hurtigere, men jeg er optimistisk, mest fordi der er så meget utroligt stort talent«.
Hvordan mærker du det selv? Er der flere døre, der åbner sig?
»Det er svært lige for mit vedkommende at sige, at det åbner flere døre. Fordi jeg selv skriver mine film, er det meget sådan, at jeg arbejder med et projekt ad gangen og så ser jeg, hvordan det går med det. Jeg laver ikke projekter, hvor det er mig og to andre, der har skrevet og måske vil en af os lave det. Det er mig, der har skrevet, og mig, der vil instruere.
Men jeg føler, at selskaberne er mere motiverede til at fortælle den type historier, jeg er interesseret i at fortælle. Og det er ikke kun ud af velgørenhed eller for at hjælpe kvinder på vej. Det er også, fordi de har erkendt, at de kan tjene penge på de film. Der er efterhånden mange eksempler nu på kvindedrevne historier, der klarer sig godt økonomisk. For selv om film er kunst, er de også forretning. Og studierne gør det for at tjene penge, det er jo ingen hemmelighed. Så de er også glade for at kunne tjene penge på kvindehistorier«.
Florence Pugh om Greta Gerwig:
»Alt ved hende er så dynamisk og levende. Så energisk og fuld af passion. Hver dag var lige som en ny udfordring, hun glædede sig til at gribe an. Og jeg har, helt ærligt, aldrig set så meget positivitet hos en instruktør, selv når tingene ikke gik godt«.
Saoirse Ronan om Greta Gerwig:
»Det var virkelig imponerende at se hende arbejde med ‘Lady Bird’, for selv om det var hendes første film, havde hun en klar idé om, hvad hun ville, og hvilken film hun ville lave. Og det bragte hun videre på ‘Little Women’. Og fordi hun filmatiserede en roman, hun virkelig elsker, strakte hun sig for at yde retfærdighed til det værk. Nærmest som en skuespiller, der tager en andens idé og gør det til sin egen. Hun har en selvsikkerhed, tro på sig selv og ro til at udføre det, hun vil«.
Nogle gange lyder det nærmest fornærmende, når det bliver sagt om en kvindelig instruktør, at hun gerne vil fortælle såkaldte kvindehistorier.
»Ja, det er rigtigt«.
Men sådan én er du…
»Haha, jeg er sådan én. Det er jeg«.
Men er det ligefrem et formål for dig at fortælle kvindehistorier?
»I filmen har søstrene en diskussion. Jo, som er forfatter, bliver spurgt af Amy, hvad hun skriver om? ‘Jeg skriver på denne her lille historie, som ingen vil gide læse. Det er bare om vores hjemlige problemer, sorger og glæder’, siger Jo. Og Amy svarer: ‘Nej, at skrive om dem vil gøre dem væsentlige.’ Og det er sådan, jeg har det. At skrive om dem, at lave film om dem, giver de historier betydning. Hvis du aldrig ser film, der foregår i et køkken, tænker du, at dét, der foregår i et køkken, ikke betyder noget. Ikke er værd at høre om.
Men hvad, der sker i et køkken, er af stor betydning. Det er der, livet udspiller sig i mange familier. Og alle de rum, som kvinder og piger traditionelt har været henvist til, er værd at fortælle om. Lige så meget som de rum, mænd har optaget. Lige så meget som mænds historier. Og at fortælle de kvindehistorier og putte dem op på et stort lærred signalerer til publikum, at de betyder noget. At de har en værdi«.
Så sandt. Du blev den kun femte kvindelige instruktør nogensinde, der blev nomineret til en Oscar med ‘Lady Bird’. Hvis du skal færdiggøre sætningen: ‘Det bedste ved at være nomineret til en Oscar er….?’
»…at jeg kunne tage mine forældre med til Oscaruddelingen, haha«.
Og hvad betød det for dig at blive nomineret til en Oscar? Både personligt og karrieremæssigt?
»En kæmpe ære først og fremmest. Det var en ret emotionel oplevelse. At blive den kun femte kvindelige instruktør, der er nomineret…. Selv mens jeg siger det, lyder det jo sindssygt, at der kun har været fem.
Men det forbundet mig til filmskabere, jeg beundrer, og til de kvindelige instruktører, der har været før mig. Faktisk overrakte jeg, sammen med Jane Campion, en Æres Oscar ved Governor’s Ball til Lina Wertmüller, der var den første kvindelige instruktør nomineret til en Oscar. Og bare at være forbundet med de kvinder, der virkelig banede vejen, var dybt bevægende«.
’Little Women’ får premiere torsdag den 4. juni.