Hør en dybere diskussion af ‘Inception’ i det første afsnit af vores nye podcast ‘Soundvenue Filmklub’.
»Braaammm!!!!!«
Denne lyd varsler ikke blot premieren på Soundvenues nye podcastserie ’Soundvenue Filmklub’, men også Christopher Nolans moderne mesterværk ’Inception’.
En film, der var længe undervejs. Efter sigende brugte Nolan ti år på skiftevis at finpudse manuskriptet og på at overtale de høje herrer hos Warner Bros. til overhovedet at producere den. Det var først i kølvandet på instruktørens gigantiske succes med ’The Dark Knight’ i 2008, at filmstudiet turde give ham grønt lys.
Det er vi mange, der er glade for, de gjorde. Med kombinationen af hyper-kommerciel science fiction, banebrydende special effects og en tydelig personlig stil, nytænkte Nolan blockbusteren og formåede samtidig at vise os ting, vi indtil da aldrig havde set på det hvide lærred.
Jeg behøver blot at nævne den nu ikoniske scene, hvor Paris’ gader bøjer sig hen over sig selv. Eller den imponerende hotelscene, hvor Joseph Gordon-Levitt slås mod drømmevogtere i vægtløs tilstand, mens væggene drejer rundt – begge scenarier akkompagneret af Hans Zimmers bombastiske musik.
Århundredets største filmmysterie?
Med ’Inception’ tog Nolan os med ind i et univers, hvor menneskers drømme og dybeste hemmeligheder er i høj kurs. Her eksisterer et lukrativt marked, hvor »drømmetyve« bryder ind i folks underbevidsthed for at sjæle hemmeligheder.
En af de mest ferme drømmespioner er Dom Cobb, stålfast spillet af Leonardo DiCaprio, som samtidig har tunge anklager hængende over sig. Anklager, der afskærer ham fra familie og hjemland. En dag får han mulighed for at vaske straffeattesten ren, hvis han til gengæld løser den nærmest umulige opgave: Han skal plante en idé i et andet menneskes hoved, i stedet for at stjæle den. Også kendt som Inception.
Og Cobbs mission ender godt. Eller gør den?
I slutningen bliver vor hovedperson angiveligt genforenet med sine børn. For at tjekke om det er en drøm eller ej, spinner han sin famøse totem-snurretop: Hvis den bliver ved med at spinne, befinder han sig stadig i en drøm, men hvis den vælter, er vi i virkeligheden. Som den drillepind Nolan er, vælger han imidlertid at klippe til rulleteksterne lige inden, vi får svaret. Og i det sekund blev et af det 21. århundredes største filmmysterier født.
Med ’Soundvenue Filmklub’ ønsker vi også at få din (ja, din!) mening i spil. Derfor har vi på Soundvenues Instagram spurgt jer, om I mener, at snurretoppen vælter eller ej – og resultatet taler for sig selv: 56% mener, at slutningen er en drøm. Det understreger blot, hvor dobbelttydig den er.
Selv har Nolan udtalt, at han selvfølgelig kender det korrekte svar, men at han holder det tæt ind til kroppen. Og hvorfor skulle han ikke også det? Svaret ville aflive mange underholdende diskussioner og vilde fanteorier. Teorier, som vi selvfølgelig også har fået en håndfuld af fra jer. Mange af jer har således peget på, at snurretoppen slet ikke er Cobbs totem-genstand, men at man i højere grad skal holde et særligt øje med mandens ringefinger!
Hør mere om dén teori i ugens podcast…
Nyskabelse eller en smart fidus?
Nolans værker bliver tit beskyldt for at være følelseskolde stiløvelser i fortælleteknik. Og på trods af ’Inception’s enorme succes, så er den ikke fri for kritikkere, der som den lille dreng fra et velkendt H.C. Andersen-eventyr påpeger, at de ikke synes, at filmen har noget tøj på.
Personligt mener jeg ikke, at den er kold og fortænkt. Det kan man muligvis sige om andre af hans film (jeg kigger på dig, ’Memento’), men det er ikke tilfældet her.
Tværtimod mener jeg, at Cobbs vilje til at gøre det umulige for at få lov til at se sine børn igen rammer lige i hjertet. ’Inception’ vidner om, at Nolan – når alt kommer til alt – faktisk er en sentimental filmskaber. Noget han sidenhen har demonstreret flere gange. ’Inception’ er således allerbedst, når man ser den med hjertet og ikke med hjernen.
Om man elsker eller hader den, så kommer man ikke udenom, at ’Inception’ formåede at være et skelsættende og eksperimenterende værk, der satte nye standarder for sommerblockbusteren. Vigtigst af alt gjorde den noget så sjældent som at kræve noget af sit publikum. En egenskab man normalt tildeler de mere snævre arthouse-film.
Men måske satte den også barren for højt?
Man skal i hvert fald lede længe efter andre storfilm, der siden har forsøgt sig noget lignende, og i nutidens reaktionære Hollywood er det desværre stadig superhelte og sequels, der dominerer landskabet.
’Inception’ startede et opgør for ti år siden. Jeg venter stadig på, at resten af filmland følger trop.
Hør en dybere diskussion af ‘Inception’ i det første afsnit af podcasten ‘Soundvenue Filmklub’, som er præsenteret i samarbejde med Viaplay. Du finder ‘Soundvenue Filmklub’ ved at abonnere på vores podcast ’Soundvenue Streamer’ via Spotify og iTunes eller din foretrukne podcast-app.