’Agents of Chaos’: Alex Gibney-dokumentarserie udstiller overbevisende den russiske indflydelse på valget i 2016
Jared Kushner. George Papadopoulos. James Comey. Paul Manafort.
Hillary Clintons emails. Russiske troll factories. Mueller-undersøgelsen. Donald Trump og russiske prostituerede.
Som pligtopfyldende samfundsborgere har de fleste nok forsøgt at følge med i det cirkus, som amerikansk politik har lignet det meste af tiden siden 2016. Et gæt er dog, at selv om mange sikkert har hørt om både navnene og begivenhederne ovenfor, har de – som mig – på et tidspunkt mistet overblikket over, hvordan tingene helt præcis hænger sammen. For hvorfor var lækagen af Hillary Clintons emails egentlig et så stort problem for hendes kampagne? Og var der ikke noget med, at Trump under valgkampen også var i forhandlinger om at bygge et Trump Tower i Moskva?
I det lys er det yderst velkomment – og nok ikke tilfældigt – at den HBO-producerede dokumentarserie ’Agents of Chaos’ udkommer for at svare på alle vores spørgsmål her kort tid, inden amerikanerne igen skal stemme om, hvem der skal være deres præsident. Seriens orkestrator er den hæderkronede amerikanske dokumentarist Alex Gibney (’Going Clear’, ’Taxi to the Dark Side’), der på i alt fire timer fordelt over to afsnit udlægger den russiske indblanding i det amerikanske valg i 2016 og herigennem stiller en diagnose over demokratiets tilstand i det aktuelle USA.
Det er et ambitiøst og veleksekveret projekt – om end også overvældende informativt – som Gibney har været i stand til at realisere gennem interviews med markante aktører, primært fra det amerikanske embedsapparat (Obama-administrationen, CIA, FBI med flere), der deler ud af deres eksklusive viden om forløbet. I den første del gælder det den russiske troll factory Internet Research Agencys (IRA) påvirkning af den amerikanske offentlighed gennem desinformationskampagner på de sociale medier, mens det i den anden del handler om Trump-administrationens forretningsmæssige og politiske forbindelser til Rusland og ikke mindst de russiske cyberangreb på henholdsvis Det Demokratiske Parti og de amerikanske valgsteder.
Til sammen tegner det et billede af et land i dyb krise. Det er filmens mest overbevisende pointe, at USA med den russiske indblanding ikke var et offer for en fremmed parasit, en pludselig ondskab, der ramte et ellers harmonisk og velfungerende land. Donald Trump er jo et produkt af det amerikanske samfund, og russerne var nok nærmere dygtige til at eskalere konflikter, der fandtes i forvejen. Det egentligt interessante er derfor snarere, hvor påvirkelig USA var over for undergravende indflydelse i forbindelse med valget.
For Gibney bliver det et udtryk for den kritiske tilstand, de amerikanske institutioner befinder sig i. Det gælder for eksempel medierne, hvis hang til det sensationelle skabte ideelle betingelser for den bredere distribution af falske nyheder. Selv om det er svært at sige, hvor stor betydning desinformation på de sociale medier reelt havde for det endelige valgresultat, er det et indiskutabelt problem, at etablerede medier under valgkampen samlede falske nyheder op, der kunne spores til IRA, der altså opererede fra et kontor i St. Petersborg.
Falske nyheder er blot ét aspekt af den virkelighed, mange er vågnet op til i Trump-æraen. Som det fremgår i filmen, har den amerikanske udenrigspolitik siden Anden Verdenskrig været i mere eller mindre konstant opposition til russiske interesser, hvorimod man nu har en præsident, der med sin kritik af NATO nærmest har adopteret Putins udenrigspolitik. Og som adskillige gange har talt om sin beundring for manden. Derfor kan det heller ikke undre, at Putin gerne ville give Trump et skub i retning af præsidentembedet.
Men som ’Agents of Chaos’ antyder, var russerne i sidste ende nok alligevel overraskede over Trumps sejr – det var alligevel mere, end de havde troet muligt. Noget tyder på, at Trump selv tænkte det samme. Ligesom alle os andre.
Kort sagt:
Dokumentarserien ’Agents of Chaos’ er en ekstremt grundig undersøgelse af den russiske indflydelse på det amerikanske præsidentvalg i 2016 – og et overbevisende portræt af et USA i dyb krise.