Mads Mikkelsens 10 bedste roller – fra Svend Sved til Hannibal Lecter

Det er tvivlsomt, om dansk films største stjerne, Mads Mikkelsen, er i stand til at levere en regulært dårlig præstation (i så fald har vi den stadig til gode), for selvom filmene omkring ham ikke altid har ramt skiven, er den danske skuespiller konsekvent seværdig. Vi rangerer Mikkelsens mest mindeværdige roller fra de sidste to årtier.
Mads Mikkelsen som Le Chiffre i ‘Casino Royale’.

Nr. 10: ’Casino Royale’

Den danske andedam har igennem årene været leveringsdygtig udi flere stolte Bond-baddies, og selvom Mads Mikkelsen har skarp konkurrence fra Jesper Christensens tvetydige Mr. White (»You’re like a kite, dancing in a hurricane, Mr. Bond«), er der ingen 007-nemesis over ’Casino Royale’s lumske Le Chiffre.

I hvad der i mange kredses betragtes som den bedste Bond-film overhovedet, giver Mikkelsen den hele armen som klassisk superskurk, der græder blodtårer fra et vansiret øje, snyder i poker og tager ufine afhøringsmetoder i brug over for hendes Majestæts hemmelige tjenstemands kronjuveler.

Præstationen svælger i kitch, men Mikkelsen tilføjer en vis atletisk, moderne sadisme og farlighed til rollen, der positionerer ham som den jævnaldrende Daniel Craigs Slytherin-smægtende modsætning. Samtidig er uslingen dog også selv en presset mand, og Mikkelsen veksler fornemt mellem levemand og ynkelig håndlanger til en overherre, der afsløres som… Jesper Christensen! Dansker-kredsen er sluttet.

Kan ses på iTunes, Viaplay, Blockbuster, Google Play og SF Anytime.

Mads Mikkelsen og Troels Lyby ‘En kort en lang’.

Nr. 9 ’En kort en lang’

Man finder ikke mange romcoms på Mads Mikkelsens cv foruden Hella Joofs brandcharmerende komedie ’En kort en lang’, hvori den søde arkitekt Jacob (Mikkelsen) skal giftes med Jørgen (Troels Lyby), men bogstaveligt talt fucker idyllen eklatant op, da han knalder med Jørgens brors kone (Charlotte Munck). »Og så med en kvinde!«, himler vennerne, da affæren afsløres på en juleshoppingtur til Malmø.

Mikkelsen og Lyby udgør et indtagende naturligt par, som man ikke kan andet end heppe på, til trods for kemien med Munck på sidelinjen. Det er en anderledes »nuttet« rolle, der utroligt nok fulgte i kølvandet på grove Arne i ‘Blinkende lygter’, og som her lader Mikkelsen dyrke sine romantiske sider som en forkælet, men ikke desto mindre svært uimodståelig mand, der bare gerne vil have det hele og mere til.

Kan ses på Filmstriben, TV 2 Play, iTunes og SF Anytime.

Mads Mikkelsen i ‘Blinkende lygter’.

Nr. 8: ’Blinkende lygter’

»Der var et egern!«

Anders Thomas Jensens nyklassiker fra 2000 kastede så mange gyldne one-liners af sig, at de færreste seere her to fulde årtier senere vil være i tvivl om, hvor ovenstående udråb kommer fra.

Mads Mikkelsen – som leverede replikken – blev flankeret af et drømmecast i den kulsorte komedie om en flok uheldige kriminelle, der efter at have stjålet en hulens masse penge fra en led svensker (selvfølgelig) gemmer sig i et bondehus ude i skoven. Mens Ulrich Thomsens Peter kommer på tvungen afvænning (»Jeg skal da ha’!«), og Nikolaj Lie Kaas’ Stefan opdager (t)Ove Ditlevsens poesi, keder skydeglade Arne sig gudsjammerligt – lige indtil han møder landmanden Alfred (Ole Thestrup) og finder ny mening med tilværelsen igennem en lettere kontroversiel ’sport’, der i al sin enkelhed går ud på at pløkke så mange godmodige husdyr på marken som muligt (»Vi JAGER«).

Mikkelsen var på højden af sin ’Rejseholdet’-berømmelse, da ’Blinkende lygter’ kom ud, og utilpassede Arne virker på visse områder som en åndelig forlængelse af Fisher, hvis denne røg totalt på røven. Det er en vanvittigt morsom præstation, der står lige så skarpt i dag som for tyve år siden.

Kan ses på Viaplay, iTunes, Blockbuster og Google Play.

Mads Mikkelsen i ‘Valhalla Rising’.

Nr. 7: ’Valhalla Rising’

Mads Mikkelsen er oprindeligt uddannet danser (han mødte sin kone på studiet), og selvom det ikke er jazzballet, der har præget filmrollerne (med ’Druk’ som kuriøs undtagelse), er hans fintunede kontrol over sin kropsfysik evident på tværs af vidt forskellige karakterer.

Et af de mest udtalte eksempler ses i Nicolas Winding Refns brutale vikingedrama ’Valhalla Rising’, hvori Mikkelsen spiller den tavse, hårdtslående nordboer One-Eye, der med tegn tatoveret over hele sin bare overkrop tvinges til ‘hundeslagsmål’ til døden for underholdningens skyld.

Skuespilleren overbeviser til benet som nordisk naturkraft med et strejf af mysticisme, men glemmer aldrig de menneskelige nuancer bag krigerens stålsatte øje, der i kombination med One-Eyes venskab med en lille dreng (slet og ret kaldet The Boy) tilfører et overraskende rørende element til den barske skæbnefortælling.  

Kan ses på SF Anytime.

Alicia Vikander og Mads Mikkelsen i ‘En kongelig affære’.

Nr. 6: ’En kongelig affære’

Mads Mikkelsen er indbegrebet af en dramatisk førsteelsker (det er ikke en kritik) på fatal kurs i Nikolaj Arcels fejende flotte filmatisering af affæren mellem den unge, engelskfødte Dronning Caroline Mathilde (Alicia Vikander) og den danske konges livlæge, Johan Friedrich Struensee.

Caroline Mathilde og Johans kærlighed udspiller sig bag ryggen af den utilregnelige kong Christian VII (Mikkel Boe Følsgaard), som anser Johan for sin fortrolige BFF. Trekantsdramaet får tragisk udgang, men inden da slår det hede gnister mellem Mikkelsen og Vikander, der sammen skaber en troværdig romance, der får kameraet til at dugge.

Mads Mikkelsen især er bundsolid både som den forelskede mand, men også som rådgiver og læge til Christian, hvis galskab Johan træder varsomt omkring. Det er et fascinerende portræt af en ditto fascinerende virkelig person – og det sidste kvarter af filmen giver næsten ondt i maven.

Kan ses på Netflix, Viaplay, Blockbuster, SF Anytime, iTunes og Google Play.

Mads Mikkelsen i ‘Druk’.

Nr. 5: ’Druk’

Midt mellem de outrerede, voldelige eller slet og ret skingrende skøre karakterer, Mikkelsen har spillet igennem årene, brillerer de mere sagte præstationer med et akut menneskeligt nærvær, der øjeblikkeligt trækker os helt ind i favnen på skuespilleren, hvor man mærker hver en rystelse i kroppen eller tåre, der pludselig og helt stille triller ned ad kinden.

En sådan får frit løb i starten af Thomas Vinterbergs fremragende melankolske drama ’Druk’, hvor Mikkelsen spiller gymnasielæreren Martin, der føler sig som en fiasko i privaten såvel som på arbejdet. Til en fødselsdagsmiddag med sine tre kolleger og bedste venner krakelerer Martins ansigt langsomt i ren afmagt, og ens eget seerhjerte går lidt i stykker sammen med ham.

Det er uendeligt fint og helt uden den form for teatralske armbevægelser, der til tider akkompagnerer filmiske hudfletninger af midaldrende mænds deroute. Martin føler, at han har mistet sit værd som både mand og lærer, men Mikkelsen gør den eksistentielle krise relaterbar på tværs af alder og køn.

Og så giver han os et yderst sjældent, kraftfuldt indblik i hans virkelige dansetalent, der flettes ind i ’Druk’ som billedet på Martins svære forsøg på at frigøre sig fra … sig selv.

Kan ses i biografen fra den 28. september.

Nikolaj Lie Kaas og Mads Mikkelsen i ‘De grønne slagtere’.

Nr. 4: ’De grønne slagtere’

Når Anders Thomas Jensen ringer, er Mads Mikkelsen klar til at rage håret af, iføre sig falske tænder og tage det blodige forklæde på – eller hvad instruktøren og manuskriptforfatteren nu ellers måtte foreslå sin frygtløse stjerne.

Det er der kommet en perlerække af komiske højdepunkter ud af (jævnfør ovenstående ’Blinkende lygter’, såvel som ’Adams Æbler’ og ’Mænd og høns’), men den bedste, mest absurde præstation leverer Mikkelsen som stakkels akavede, slet skjult morderiske Svend Sved med de høje tindinger i ’De grønne slagtere’.

Svend vil bare så gerne have succes med sin lille slagterbiks i en landsbyflække, så da konkursen lurer forude, tager særlingen drastiske metoder i brug for at spice udvalget i køledisken op. Og pludselig får »kyllingefilleterne« ben at gå på, mens samarbejdspartneren Bjarne (Nikolaj Lie Kaas) modvilligt bliver medskyldig, og Svend begynder at drømme om at finde melodien med en kvinde, der ikke gør grin med hans glinsende pande.

Mikkelsen er tumpet, øretæveindbydende ynkelig og creepy, men mest af alt exceptionelt sjov som Svend, der dårligt kunne være længere fra skuespillerens dramatiske roller – og som ikke ville være helt udenfor i en ’Fargo’-setting. Få stjerner kan levere overbevisende med en medisterpølse dinglende over hovedet.

Kan ses på Viaplay, Blockbuster og iTunes.

Mads Mikkelsen og Hugh Dancy i ‘Hannibal’.

Nr. 3: ’Hannibal’

Apropos kyllingefilleter …!

Der rejste sig et ramaskrig blandt hardcore fannibals i det amerikanske, da serieskaber Bryan Fullers ’Silence of the Lambs’-prequel ’Hannibal’ i 2015 blev aflyst efter tre sæsoner. Og det forstår man godt, når man først har stiftet bekendtskab med Mads Mikkelsens dødeligt farlige og farligt forførende gourmand-geni Hannibal Lecter, der spæder sit virke som stjernepsykiater op med kulinariske eventyr udi middagstilberedning af venner og fjender.

Serien zoomer ind på Lecters partnerskab med FBI-agenten og patienten Will Graham (Hugh Dancy), hvis forhold langsomt får stadigt mere erotiske undertoner, i takt med at Will også begynder at få mistanke til, at Lecter måske ikke er helt så fin i kanten, som designerjakkesættet antyder.

Mikkelsen og Dancy har forrygende kemi, men det er førstnævnte, der totalt stjæler serien med en vidunderligt overlegen, evigt alsidig skurkepræstation, der er lige dele ’American Psycho’ og nordsjællansk feinschmeckeri. Man gyser og godter sig – og hepper (formentlig) for første gang i sit liv på, at kannibalen finder kærligheden.

Sæson 1 og 2 kan købes på Blockbuster.

Mads Mikkelsen og Thomas Bo Larsen i ‘Jagten’.

Nr. 2: ’Jagten’

Mads Mikkelsens første samarbejde med Thomas Vinterberg kastede en overrumplende pragtpræstation af sig i en film, der ramte som en knytnæve i mellemgulvet. Og som vandt den danske stjerne prisen som Bedste mandlige hovedrolle på Cannes-festivalen i 2012.

I ’Jagten’ spiller Mikkelsen børnehaveklasselæren Lucas, der anklages for at have forgrebet sig på sin bedste vens lille datter. Snart koger landsbyen af hævngerrighed, men vi seere ved, at Lucas er uskyldig – og så meget desto mere frustrerende og ulykkeligt er det at bevidne mandens udstødelse fra samfundet. Mikkelsens spil er for størstedelen af fortællingen afdæmpet, nærmest minimalistisk, men hans sjælfulde mimik og flakkende øjne formidler Lucas’ desperation med en noget nær håndgribelig intensitet, så man selv mærker halsen snøre sig sammen.

Kan ses på Netflix, Blockbuster, YouTube Movies, Google Play og iTunes.

Mads Mikkelsen i ‘Pusher II’.

Nr. 1: ’Pusher’ + ’Pusher II’

Kun foregrebet af Kim Bodnia og Nikolaj Coster-Waldau i ‘Nattevagten’ to år inden var skuespillet i Nicolas Winding Refns hårdtslående debut ‘Pusher’ fra 1996 et veritabelt paradigmeskifte i dansk film.

I midten af 90’erne var dansk film generelt stivnet i teaterreplikker og stive setups, før en ny generation af instruktører, manuskriptforfattere og skuespiltalenter slog døren ind og indførte en energisk filmisk naturalisme i historierne, men så sandelig også i spillet.

Og selvom man har en tendens til at give instruktører som Thomas Vinterberg og Lars von Trier æren for, at replikkerne pludselig klingede mere troværdigt, og at scenerne sitrede af nærvær, skal man ikke underkende betydningen af de stjerner in spe, som kunne løfte opgaven – og i øvrigt, flasket op på amerikansk film fra 70’erne, selvstændigt kom med visioner om at give filmfortællingerne et nyt udtryk. I den bestræbelse troner Mads Mikkelsen over dem alle – med rollen som Tonny i ‘Pusher’-filmene som hans mesterværk.

Den første ‘Pusher’-film var Mads Mikkelsens første rolle i en spillefilm. Refn valgte ham blandt andet som den speedsnakkende Tonny, fordi han ikke rigtigt forstod, hvad han sagde, som Mads Mikkelsen selv har fortalt i vores store artikel om ‘Pusher’s tilblivelse for et par år tilbage.

Refn gav Bodnia og Mikkelsen lov til at improvisere – blandt andet om hvilke tv-værter de drømmer om at »røvpule« – og ingen kunne være i tvivl om, at et stort talent var født. Tonny – med solbriller koket i panden og »RESPECT« tatoveret i nakken – var på papiret en sølle og dybt enerverende smartass, som først og fremmest med sin urolige energi skulle irritere Bodnias pusher på afveje mest muligt, men i Mikkelsens vibrerende gestaltning fornemmede man alligevel en følsomhed bag facaden.

Det var denne følsomhed, Mads Mikkelsen byggede eminent oven på, da den pengepressede Refn ringede og spurgte, om han ville spille hovedrollen i en opfølger til debuten. ‘Pusher 2’ kunne på papiret virke som en dårlig idé, for var der virkelig nok kød på bifiguren Tonny, der slutter for enden af Franks baseballbat?

Det var der. I ‘Pusher 2’ fra 2004 kommer Tonny ud fra endnu en tur bag tremmer og opsøger sit gamle kriminelle miljø, men erkender også, at der skal nye boller på suppen.

Uden at forråde den oprindelige figur – men give ham mulighed for at blive ældre, klogere – frembringer Mads Mikkelsen et dybfølt portræt af en drengemand, hvis evige dumheder pludselig får en forklaring. Det handler om svigt og mangel på kærlighed, men i den danske stjernes udtryk forekommer det slet ikke så banalt, som det kan lyde. Man er med i hver en millimeter af hans desperate kamp for bekræftelse.

Mads Mikkelsen har aldrig været bedre – og det siger ikke så lidt.

‘Pusher’ kan ses på Blockbuster, Google Play og iTunes. ‘Pusher II’ kan ses på iTunes og Google Play.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af