Den grænsesøgende komiker og samfundskritiker Sacha Baron Cohen er bestemt ikke bange for at støde folk, og hans seneste udspil, ‘Borat Subsequent Moviefilm’, har ikke overraskende fået en kasakhisk organisation på nakken.
Borat-karakteren, som Cohen selv spiller, kommer som bekendt fra Kasakhstan. I både den nye film og forløberen fra 2006 tegnes en lidet positiv satire af landet, der fremstår primitivt, misogynt og incestuøst.
Det har fået nonprofit-organisationen The Kazakh American Association til at forfatte et brev rettet mod verdens største prisfester. Således beder organisationen Academy Awards (Oscar), Golden Globe Awards, Directors Guild of America Awards og britiske Bafta om at banlyse ‘Borat’-filmen fra at kunne blive nomineret til deres prestigiøse filmpriser.
The Hollywood Film Academy og Rådet for Amerikansk-Islamiske Relationer er medunderskrivere på brevet, der beskylder filmen for »whitewashing, etniske stereotyper, kulturel appropriation og xenofobi«.
»Det internationale kasakhiske fællesskab er underrepræsenteret og generelt sårbart«, står der blandt andet i brevet.
»Vores nation er stadig ved at komme sig over en undertrykkende kolonifortid, hvorfor vi ikke har nok repræsentation i medierne. Sacha Baron Cohen er klar over denne kendsgerning og udnytter Kasakhstan ved at hijacke vores etniske identitet, ved at whitewashe os gennem skildringen af os som østeuropæere og ved at opildne til chikane mod kasakhiske personer på verdensplan. Vores folk melder om utallige sager med seksuel og fysisk chikane foruden mobning på grund af ‘Borat’-franchisen«.
Tidligere har Sacha Baron Cohen kommenteret på kritikken af hans film i en udtalelse til The New York Times:
»Dette er en komedie, og Kasakhstan i filmen har intet at gøre med det virkelige land. Jeg valgte Kasakhstan, fordi det var et sted, som næsten ingen i USA vidste noget om, hvilket gav os mulighed for at skabe en vild, komisk, kunstig verden. Det rigtige Kasakhstan er et smukt land med et moderne, stolt samfund – det modsatte af Borats version«.
Det bliver interessant at se, om de store prisceremonier kommer til at reagere på udelukkelsesforspørgslen, idet repræsentation af minoriteter og undertrykte stemmer er begyndt at fylde mere og mere i filmindustrien i de seneste år.