’Mosul’: Netflix’ nye actionbrag er en forspildt chance
Streaminggiganten Netflix og Russo-brødrene, som står bag flere af de mest indbringende Marvel-produktioner, har slået pjalterne sammen for at berige os med ’Mosul’. En film, der er noget så sjældent som en amerikansk krigsfilm på arabisk.
Vi har efterhånden set mange film om konflikterne i Mellemøsten. Sandheden er bare, at det alt for ofte har været fra de amerikanske udsendtes perspektiv. I titler som ‘The Hurt Locker’ og ‘American Sniper’ er det de amerikanske soldater og de psykologiske defekter, de påtager sig, der er i fokus. Og man savner ofte, at opmærksomheden rettes mod de skæbner, som står tilbage i ruinerne, efter amerikanerne og deres allierede er taget hjem igen.
Det forsøger ‘Mosul’ at gøre op med.
Filmen havde premiere på sidste års filmfestival i Venedig og er baseret på en featureartikel fra The New Yorker. Den fortæller den virkelige historie om en irakisk oprørsgruppe, der forsøger at tage kampen op med de sidste rester af Islamisk stat, som stadig terroriserer Mosuls gader.
Lederen af gruppen er Major Jasem (her spillet af Suhail Dabbach), en tidligere politimand, som har set lidt af hvert. Han fungerer samtidig som faderfigur for gruppens medlemmer, anskueliggjort ved, at han konstant minder dem om, at de skal huske at få noget at drikke og spise, ligesom han også hele tiden går og rydder op, selv når der slås lejr i udbombede bygninger. Det er en fin detalje og vidner om hans brændende ønske om at få lov til at genopbygge det krigshærgede land.
Der er ikke en amerikaner i sigte i fortællingen, og det bemærkes også iskoldt af et af styrkens medlemmer, da vedkommende konstaterer, at amerikanerne bare forlod festen og efterlod det hårde genopbygningsarbejde. Det er det eneste indblik, vi får i den mere politiske side af konflikten, og man kan ikke andet end at spekulere på, hvorvidt kritikken af USA’s involvering i Irak-krigen havde fyldt mere, havde det været en ikke-amerikansk produktion.
Den debuterende instruktør Matthew Michael Carnahans, som tidligere har skrevet manuskripterne til film som ’World War Z’ og ’Deep Water Horizon’, har god erfaring med nærværende historier omgivet af større konflikter, men han forløser det desværre ikke her. Den store håndfuld af forglemmelige karakterer i kombination med det papirtynde skyd-og-ryk-videre-plot gør det virkelig svært at blive følelsesmæssigt investeret, og ’Mosul’ formår på ingen måde at give samme niveau af psykologiske dybder i karakterne, som vi kender det fra de bedste film om amerikanske soldater.
Hvad vi får til gengæld, er en række glimrende actionscener, som vel nok er kompetent skruet sammen og fotograferet, men scener som disse er altså bare bedst, når man føler, der er noget på spil. Og her er man for det meste bare ligeglad.
Til slut sidder man med følelsen af, at filmskaberne på den ene side har villet lave en relevant og autentisk film om situationen i Mellemøsten med arabiske skuespillere og dialog, samtidig med at de har villet lave noget, der kunne sælges til et så stort publikum som muligt.
Det er ikke nødvendigvis en dårlig ting, men når resultatet blot er overfladisk action med så lidt dialog og karakterudvikling, at dem, der ikke gider læse undertekster, alligevel kan følge med, bliver man skuffet. Det er et ærgerligt kompromis. For selvfølgelig gemmer der sig mange gribende og vedrørende historier om irakernes egen kamp mod ISIS.
Den, der fortælles i ’Mosul’, er bare ikke en af dem.
Kort sagt:
’Mosul’ er en velproduceret, overfladisk Hollywood-fortælling om en irakisk oprørsgruppes kamp mod Islamisk Stat, men mest af alt en forspildt chance for at skildre en medrivende historie fra et perspektiv, vi ikke er vant til.