’Truth Seekers’: Spøgelsesserie med Simon Pegg og Nick Frost bliver bedre og bedre undervejs
’Spaced’, ’Shaun of the Dead’, ’Hot Fuzz’, ’The World’s End’ og ‘Paul’: Duoen Simon Pegg og Nick Frosts samspil har budt på mange uforglemmelige oplevelser.
Derfor var det svært ikke at strække armene mod himlen og udbryde et kæmpe »yes!«, da Amazon Prime-serien ’Truth Seekers’ blev annonceret. Pegg og Frost i en fortælling, som virkede som ’Ghostbusters-agtig horror-comedy, lød næsten for godt til at være sandt.
Og det var det på sin vis også.
Nick Frost spiller Gus, en installatør hos mobil- og internetselskabet SMYLE, hvor der ikke findes den opgave, han ikke kan løse – til stor glæde for sin chef Dave (Simon Pegg selvbevidst iklædt den grimmeste paryk nogensinde).
Gus er endt som lidt af en enspænder efter sin kones død og bor sammen med sin gnavne svigerfar Richard (Malcolm McDowell). Derfor har han kanaliseret sin sorg over i hendes hovedinteresse, det paranormale. En ting han udlever gennem sin Youtube-kanal ’Truth Seekers’.
Da han får en ny makker på arbejder, Elton John (suverænt underspillet af Samson Kayo), som også lader til at vide en ting eller to om overnaturlige hændelser, ender det umage makkerpar trods begyndervanskeligheder alligevel med at finde fælles fodslag.
Kort efter møder de Astrid (Emma D’Arcy), som bliver forfulgt af spøgelser, og sammen begynder de tre at optrevle en overnaturlig konspiration, der trækker spor lagt tilbage i fortiden.
Salgspunktet Pegg og Frost har ikke mange scener sammen, kun cirka en per afsnit. Men de få øjeblikke af komisk manna fra himlen flyder som sød nektar til sjælen, når de endelig hen imod sæsonafslutningen udfolder det fulde potentiale af deres herlige samspil.
I stedet er det Frost, som bærer serien, og det gør han med bravur. Gus’ amatøristiske evner udi det overnaturlige detektivarbejde passer perfekt til skuespillerens hyggelige væsen. Han har en kikset faraura over sig, samtidig med at det er tydeligt, at hvis det endelig brænder på, så skal han nok klarer ærterne.
Som hans makker er Samson Kayo meget lig Frost, men i en blødere og mindre brovtende udgave. Fælles for dem er, at de begge passer på familiemedlemmer, som på den ene eller den anden måde er afhængige af dem, for at få hverdagen til at fungere.
Derfor er det også super sjovt, da Eltons søster Helen (Susan Wokoma) og Richard finder sammen i et pudsigt venskab. Men grunden, ensomhed, giver det en ekstra følelsesladet dimension. Hun laver makeupvideoer (med mange fine homages til film, som højst sandsynligt har været inspirationskilde til serien), og den gamle mand bliver smittet af hendes entusiasme i en sådan grad, så det måske/måske ikke er et lille crush.
Da hun dukker op hjemme hos ham og Gus for at uploade nogle videoer til ’Truth Seekers’-kanalen, vælger pensionisten i hvert fald at sprinte op ad trapperne til sit værelse i stedet for at tage den langsomme elektriske stol, som normalt fragter ham op og ned.
Ambitionerne i serien fejler ikke noget, men det tager tid, før Astrid og seriens hovedplot bliver introduceret. Hvert afsnit starter med et flashabck til en begivenhed, der på den ene eller den anden måde spiller ind i seriens overordnede historie. Men det er først fra tredje afsnit, at ’Truth Seekers’ rigtigt begynder at finde form.
Som enkeltstående sæson er det en lidt undervældende omgang. Men forhåbentlig har serien nu fundet sig selv, så den opadgående kurve kan fortsætte i en sæson 2, der forhåbentligt også kan byde på meget mere Pegg.
Kort sagt:
Efter en lidt sløv start kommer ’Truth Seekers’ op i gear og leverer god underholdning i form af en herlig kombination af humor, gys og drama.
Anmeldt på baggrund af hele sæsonen.