KOMMENTAR. 30. november startede den svenske journalist og influencer Johanna Bladh sammen med youtuber Katja Ziden hasthtagget #VadVisarNi, der på dansk betyder: Hvad viser I?
De lavede hashtagget som en reaktion på den meget omtalte episode fra forårets danske ’Paradise Hotel’, hvor et ophedet skænderi mellem deltageren Sarah Dohn og hendes daværende partner, Türker Alici, udviklede sig voldeligt, da Alici i raseri slår ud efter Dohn og derefter kaster en fyldt vandflaske i hovedet på hende.
Produktionsselskabet reagerede på episoden, da optagelserne fandt sted, og diskvalificerede Türker Alici fra programmet på grund af voldelig adfærd. Først for nylig er situationen dog blevet til en egentlig debat, idet Türker Alici er blevet nomineret til prisen for årets mandlige deltager ved Reality Awards, der løber af stablen 15. januar.
På det opslag, hvor Johanna Bladh første gang introducerer #VadVisarNi, ser vi en række klip fra de danske versioner af ’Ex on the Beach’ og ’Paradise Hotel’, hvor de mandlige deltagere udtaler sig på måder, som uden for en reality-kontekst til en hver tid ville blive opfattet som kvindefjendsk.
I opslagsbeskrivelsen argumenterer Bladh sådan her for hashtagget:
»Volden mod kvinder består (…) og samtidig er det det her, unge mennesker vokser op og ser på. Det er ikke unikt for ’Ex on the Beach’. Det rådne kvindesyn er til stede i mange programmer på tv og streamingtjenester«.
Hun fortsætter:
»[Vi] har startet hashtagget #VadVisarNi i håb om at minde kanaler, streamingtjenester og produktionsselskaber om at tænke over, hvad de viser – og HVORDAN de viser det«.
Da jeg første gang så klippet med Sarah Dohn og Türker Alici, var jeg mildest talt chokeret. Og forbløffet bliver man også over det sprog, #VadVisarNi-bølgen fremhæver. En mandlig ’Ex on the Beach-deltager udtaler for eksempel, at han med sin »store, flotte, sorte penis« vil »flække rygraden på samtlige kvinder, der skulle lave noget ballade«.
Det kommer næppe som en overraskelse for nogen, at der også i den nordiske reality-verden hersker, hvad man roligt kan kalde en macho-kultur, hvor store muskler er blandt de vigtigste mandlige kvaliteter, og hvor det ypperste, man som mand kan være, er en alfahan.
Tidligere på året trendede en reality-sag fra Sverige, da en meddeltager tog kraftigt afstand fra den svenske reality-deltager Josie Capllonch, fordi hun havde haft sex på skærmen. Denne udtalte dobbeltmoral blev blandt andet taget op af den svenske tv-personlighed Elin Woodie, som også har engageret sig i #VadVisarNi.
Reality-tv har været en gigantisk del af enhver gen-z’ers opvækst. Gennem hele min gymnasietid blev hvert eneste frikvarter brugt på at se ’Ex on the Beach’, når en sæson var i gang. Og de samme mennesker, som sad klistrede til dramaet på skærmen, kunne i næste time udvise stor viden om samfundsmæssige forhold som #metoo-bevægelsen.
Man kan undre sig over, hvordan to så modstridende menneskesyn så længe har kunnet trives side om side, og hvordan så mange mennesker har været i stand til at stå med et ben i hver lejr – fordi reality-tv jo bare er noget, man ser ’for at slå hjernen fra lidt fra’.
Johanna Bladh har fortalt, at hun omkring lanceringen af #VadVisarNi kontaktede streamingtjenesten Dplay, som siden har fjernet den første sæson af ’Ex on the Beach Danmark’. Det er ret imponerende, at bølgen efter relativt kort tid blev opfattet som så truende, at Discovery-giganten reagerede – og dermed fik lukket ned for #VadVisarNi lige så hurtigt, som det var gået i gang.
Men ved at fjerne en sæson forholder man sig kun til den ene del af Bladhs spørgsmål, nemlig hvad man viser, og ikke den anden del af spørgsmålet: Hvordan man viser det?
På en story (foreviget af Iben Maria Zeuthen) skriver bloggeren Alexandra Nilsson, som står bag selvbiografien ’Jag är visst feminist’:
»Hvorfor bliver dette ikke en større sag hurtigere? Vi hænger kvindelige influencers ud for den mindste lille ting, men truende mænd. Nå, det er nu ikke så farligt. ELLER HVAD? For det er sådan, vi opfører os i medierne«.
Det er mærkeligt, hvor lidt fokus der reelt er på reality-tv’s forvrængede virkelighed, og hvor få konsekvenserne er for en mand som Türker Avici, når en lignende sag i Hollywood ville rulle som en steppebrand. Men det er måske netop, fordi vi er vant til at betragte reality som noget ufarligt og som et felt, hvis værdier vi i forvejen har en sund distance til?
Noget er dog under opsejling. På trods af at den aktuelle case er dansk, er Sverige længere fremme med #VadVisarNi, men også herhjemme ser vi måske nu et begyndende oprør indefra i reality-verden. For eksempel med Irina Olsen som whistleblowerpå produktionen bag ’Divaer i junglen’ og med de (få) indflydelsesrige danske instagrammere, som har fået øje på #VadVisarNi.
Lad os håbe, at vejen mod et nyt blik på reality snart er banet.