’Spree’: ’Stranger Things’-stjerne er skræmmende some-morder i ny gyser
Kurt Kunkle (søde Joe Keery fra ’Stranger Things’) med et fladt smil, omringet af webcams i sin bil, kører en roided Los Angeles-bro over, mens den irritable meme-sang ’The Gummi Bear Song’ blæser over højtalerne.
Den unge taber har forsøgt at gå viralt i mere end 10 år og beslutter sig for at give det en sidste chance ved at filme sig selv forgifte og myrde sine passagerer gennem chauffør-appen ’Spree’, som han arbejder for.
Kan man forestille sig noget mere 2020?
Gyserfilm, der udforsker vores frygt og rædsel for internettets mørke afgrunde, plejede at være mere pinagtigt morsomme end skræmmende på grund af deres mange anakronismer. I ’Stay Alive’ fra 2006 bliver folk myrdet i virkeligheden, hvis de dør i et videospil, og internetspøgelser bliver holdt i skak med frekvensen rød i det amerikanske remake af den japanske spøgelsesgyser ’Pulse’ fra samme år.
Men fra midt-00’erne til nu er vores vildeste fantasier om internettets faldgruber for længst blevet overhalet af virkeligheden: 4chans og Reddits mest væmmelige subgrupper af nazister og chauvinister er kravlet ud af deres små private fora og ud i offentligheden. Manglende reguleringer på sociale medier har hjulpet folkemord og masseskyderier. Den giftige online-diskurs har splittet folk mere end nogensinde. Og begreber som incels, fake news og alt right er en del af det gængse vokabular.
I sådan en verden er unge filmskabere lige så ferme online, som de er med et kamera. Med ’Spree’ sætter instruktør og manuskriptforfatter Eugene Kotlyarenko hele den maniske, overfladiske influencer-kultur on blast.
»Hvis du ikke dokumenterer dig selv, eksisterer du slet ikke«, proklamerer den glasøjede Kurt til sine tre følgere, mens han opildnende beder sin kvabsede passager om ikke at sige, »jeg er hvid og stolt«. For racisme skræmmer publikum væk. Og mens Kurts massakre skejer mere og mere ud, hepper en større og større andel af chatten med fra sidelinjen.
Filmen lægger ikke fingrene imellem. Ved at vise hele miseren gennem Instagram-posts, Youtube-videoer og live-streams føler man den voyeuristiske kvalme, når Kurt angriber Mischa Barton fra ’The OC’ med et elektrisk bor og manisk stalker some-komikeren Jessie Adams (Sasheer Zamata), som tilfældigt ender i hans sigtekorn.
Joe Keery spiller perfekt den akavede taber, som bare ikke er skabt til at være foran et grynet kamera og får blandt andet selskab af en lille teenage-snotunge, der med sine ubehagelige, hyperaktive prankvideoer er en åbenlys parodi af Youtube-megastjerner som Logan Paul og PewDiePie.
Det føles på sin vis som en moderne udgave af gamle exploitation-film som ’The New York Ripper’, ’Taxi Driver’ eller ’Maniac’ i et 2020, hvor massemorderne deler idéer og videoer på sociale medier.
Eller det må have været ambitionen. Som Todd Phillips’ ’Joker’ er ’Spree’ alt for fascineret af sin hovedpersons afsky for mennesker til nogensinde at føles som andet end en plat øvelse i chok for chokkets skyld. Når Kurts patetiske dj-far (David Arquette), en gruppe larmende queer-kendisser og en sydkoreansk sanger og onlyfans-influencer behandles med den samme dybe foragt som Kurt selv, fjerner det filmens satiriske brod og specifikke fordømmelse af apatiske, farlige online-sfærer.
Selv filmens final girl Jessie Adams, der konstant antastes af hvide mænd som den sjove, sexede sorte komiker, er i filmens øjne lige så medskyldig i sin hunger efter likes, clicks og follows,som Kurt er.
I et covid-filmlandskab, hvor der mere end nogensinde før er plads til alternative eksperimenter på streamingplatformene, er ’Spree’ på sin vis et tilforladeligt første forsøg på at vise bagsiden af vores bizarre, digitale virkelighed.
Forhåbentlig vil senere film med lignende ambitioner have mere på hjerte.
Kort sagt:
Joe Keery gør en skræmmende god figur som 2020’s uhyggeligste bøhmand – massemorderen med en online-following – men ’Spree’ vil intet andet end chokere.