Spoiler-alert! Læs ikke videre, før du har set kapitel 16 af ’The Mandalorian’
For Star Wars-fans var sæsonfinalen af ’The Mandalorian’ et vildt afsnit. Kapitel 16 hedder ’The Rescue’ og handler om mandalorianeren, som må inkassere alle de tjenester, han har indtjent igennem to sæsoner for at skaffe et hold, der kan få Grogu tilbage. Og er der noget mere nuttet end lille Baby Yodas hænder fanget i de der småbitte håndjern? Næppe.
Sæsonfinalen gav os Dark Troopers i kamp for alvor, vi fik set the Darksaber i kamp, og som en ekstra bonus fik vi i en post credit-scene startskuddet til en ny, selvstændig Boba Fett-serie.
Vi så også gammelt mandaloriansk nag komme op til overfladen, samt referencer til selve planeten Mandalore, som er blevet »turned into glass«. Og så fik vi den kvindelige kamp-kvartet bestående af Cara Dune, Bo-Katan Kryze, Koska Reeves og Fennec Shand, der kunne være blevet lige så kunstigt orkestreret som i ’Avengers: Endgame’, hvor kvinderne samles og åbner en stor dåse røvfuld. Her virker det bare mere naturligt, mindre som et bevidst feministisk udsagn og derfor som et mere effektfuldt feministisk udsagn. De pløkker den ene stormtrooper efter den anden, og det er lige ved at blive ensformigt, fordi vi igen og igen ser, hvordan stormtroopers er elendige skytter – medmindre deres mål har en rustning af Beskar.
For de tech-nørdede Star Wars-fans var der indblik i, hvordan TIE fighters sendes afsted fra en cruiser, og for de allermest kværulantiske af os, var der en henvisning til de millioner af døde fra ødelæggelserne af de to dødsstjerner – og nu kan man sige, at Kevin Smiths over 25 år gamle replikudveksling fra filmen ’Clerks’ endelig er blevet en officiel del af Star Wars.
Den kontroversielle diskussion handler om, at det til fulde kan retfærdiggøres at sprænge den første dødsstjerne i luften, for den var næsten udelukkende fyldt med Imperiets mænd. Den anden dødsstjerne derimod var stadig ved at blive bygget færdig, så der kunne være tusinder og atter tusinder af underleverandører i gang med rørføring, udluftning, skraldehåndtering og andre nødvendigheder, da oprørerne sprængte den i luften ud for en af Endors måner.
En buffet for Star Wars-fans
Men det var absolut ikke afsnittets eneste forbindelse til den originale trilogi.
Slutscenen var den, der fik tårerne frem hos Star Wars-fans, og som fik internettet til at koge over med reaktioner, der gik i mange retninger.
Redningsaktionen er egentlig gået over al forventning. Kvindekrigerne har kæmpet sig frem til Broen, imens Din Djarin har formået at skylle de truende Dark Troopers ud af en luftsluse. Han har desuden besejret Moff Gideon, så nu har Din Djarin både the Darksaber og lille Grogu, som det hele egentlig handlede om. Men så vender the Dark Troopers tilbage – pokkers til indbyggede raketter – og pludselig er vores helte fanget, imens de næsten uovervindelige kampdroider er ved at banke sig igennem døren til Broen. Scenen minder om ’Ringenes Herre’, hvor the Fellowship venter på, at huletrolden kommer brasende ind til dem i Morias miner.
Men så ser de en X-Wing ankomme og lande i hangaren. »Great. One X-Wing. We’re saved«, siger Cara Dune uimponeret. Men de ER reddet, og Grogu lægger sin hånd på skærmen. Der er tydeligvis en forbindelse imellem Grogu og den kutteklædte skikkelse, som træder ud af cockpittet: Luke Skywalker.
I en kampscene, der minder om slutscenen i ’Rogue One’, hvor Darth Vader uden større besvær vader henover oprørssoldaterne i jagten på de stjålne tegninger over Dødsstjernen, ser vi en Jedi skære sig igennem de ellers hårdføre Dark Troopers. Der er også mindelser om den formørkede Anakin Skywalkers angreb på Jedi-templet for at slagte younglings i ’Revenge of the Sith’, ligesom scenen også mindede om ’The Phantom Menace’, hvor man for første gang så en ung og letfodet Obi-Wan Kenobi blæse igennem kampdroider som var det tændstiksmænd.
Da der ikke er flere fjender tilbage, åbnes døren og røgen forsvinder, idet hætten kastes tilbage, og vi ser en digitalt forynget Mark Hamill, hvis nuværende hæse og hærgede stemme også er blevet renset og lysnet.
Egentlig er jeg overrasket over, at CGI’en ikke fungerer bedre. I stedet for at bruge en ny skuespiller, valgte de samme løsning, som da de skulle bruge en ung Carrie Fisher som Prinsesse Leia og en yngre Peter Cushing tilbage i rollen som Grand Moff Tarkin på Dødsstjernen til ’Rogue One’. Og det ser nogenlunde lige så… underligt ud. Men jeg er villig til at acceptere, at Luke Skywalker kommer direkte fra the Uncanny Valley, for det er et stort øjeblik at se Star Wars-universets første og største helt som en Jedi-ridder i fuld kontrol over kraften.
De fleste forventede ellers, at vi ville få Ezra Bridger at se, hovedkarakteren fra den animerede ’Rebels’-serie. Ezra Bridger er en mindre låst karakter. Vi kender ikke hans ultimative skæbne, så man kunne sagtens forestille sig, at ’The Mandalorian’ kunne fortsætte hans historie som et sidespor til de videre eventyr med Din Djarin og Grogu. Men nej, folkene bag ’The Mandalorian’ gik efter det, der egentlig giver mest mening, og respekt for det.
Det logiske valg, men…
Vi ved, at Luke Skywalker på dette tidspunkt i historien er ved at lede efter kraftsensitive væsner, så han kan starte sit eget Jedi-akademi. Derfor giver det mening, at han – sandsynligvis den mest kraftfulde Jedi i galaksen på det her tidspunkt – er den, der hører Grogus kald, da den lille starut i Kapitel 14 kalder ud via kraften fra et tempel på planeten Tython.
Alligevel havde jeg ikke troet, at vi ville få Luke Skywalker at se. For to uger siden skrev jeg her på siden:
»Et oplagt valg til at træne Grogu ville naturligvis være Luke Skywalker, (…) som selv blev trænet af Yoda, men rent praktisk er det usandsynligt. Det ville virkelig være at sætte seriens selvstændighed på spil, og det ville kræve heftig CGI-foryngelse af Mark Hamill, medmindre de finder en anden skuespiller«.
At bringe Luke Skywalker ind i historien betyder, at der bliver rusket op i vores forståelse af, hvad der sker i historien før og efter, og det rykker ved eftermælet for nogle af de karakterer, hvis historier ellers var blevet afsluttet.
For meget fanservice?
Essensen af kritikken af de fleste Star Wars-fortællinger efter Disneys overtagelse handler om, hvorvidt der bliver leflet for de gamle fans, som voksede op med den originale trilogi og betragter den som det allerhelligste. Kritikken er mest rettet imod J.J. Abrams-værkerne ’A Force Awakens’ og ’Rise of Skywalker’, der begge er blevet anklaget for at være for afhængige af nostalgi og genbrug i en desperat søgen efter noget, som de ofte rabiate Star Wars-fans kan acceptere.
Begår ’The Mandalorian’ den samme synd? Vender Luke Skywalker kun tilbage som en populær cameo for at få så direkte en sammenhæng med de originale film fra sen-halvfjerdserne og start-firserne som muligt? Måske. Luke Skywalker er en ikonisk figur, så fanbasen er på tæerne over hver en lille ting, der kan opfattes som et fejltrin. Men det er for tidligt at sige, om det kan fungere i den store sammenhæng.
Andre kritiserer, at Luke Skywalker ankommer som kavaleriet i sidste øjeblik og redder vores helte fra den visse død. Er det en for nem løsning? Nogle kalder det en deus ex machina – en udefrakommende løsning, når historien har kørt sig selv op i et hjørne. Men hele denne sæson har handlet om at bringe Grogu til sine egne, og Din Djarin har satset alt for Grogus skyld. Alt har peget på, at vi skulle møde en Jedi, der kunne være det for Grogu, som mandalorianeren ikke selv kan være. Som sæsonfinale er det en logisk, veletableret afslutning.
Afsnittet er instrueret af Peyton Reed (’Ant-Man’), og Jon Favreau – som også er seriens showrunner – har skrevet manuskriptet. Hvis Skywalker-overraskelsen havde stået alene, ville jeg nok være tilbøjelig til at være på skeptikernes side. Men sæsonfinalen afsluttes med en rørende scene, som næsten formår at vaske den ophøjede stemning fra Lukes entré væk – og heldigvis for det.
Mandalorianeren uden hjelm
Luke mærker båndet mellem de to. »Han vil have din tilladelse«, siger han, og Din Djarin ved, at han nu skal sige farvel til væsnet, der er blevet som en søn for ham. Vi ved, at han ikke vil tage hjelmen af for nogen, men vi har også igennem sæsonen set, at der er ved at ske noget i hans opfattelse af det ekstremistisk religiøse kodeks.
Denne gang fjerner han ikke hjelmen af praktiske årsager, eller fordi han er nødt til det for at klare missionen. Han gør det for endelig at lade barnet se sin redningsmand og nye faderskikkelse i øjnene. Hud-mod-hud-kontakt er også vigtigt for babyer i Star Wars-universet, så da lille Grogu sætter sin hånd på mandalorianerens bare kind, fik jeg lidt rumstøv i øjet, som skulle tørres væk.
Det er sindssygt at tænke på, at vi nu har en tv-serie, hvor Boba Fett, R2-D2 og en ung Luke Skywalker optræder i samme afsnit. Det havde jeg ikke troet efter første sæson af ’The Mandalorian’.
Denne sæsonfinale var et brag af et startskud til det, der i de kommende år bliver en eksplosion af Star Wars-produkter med Disneys mere en 10 projekter i støbeskeen.
Og det er et meget bevidst valg om ikke bare at ville fortælle historier på sidelinjen af Skywalker-sagaen. De vil – igen – ind og rode ved kernefortællingerne, og derfor kan vi – igen – se frem til at følge ikke bare en udvidelse af Star Wars-universet, men endnu en forandring af universet. Vi ved bare ikke endnu, om det er en god eller dårlig idé.