’Outside the Wire’: Netflix-action med Pilou Asbæk giver kun mening for kunstig intelligens
Nogen vil kapre atommissiler og sende dem afsted mod USA! Jeg blev helt varm om hjertet ved gensynet med dette nostalgiske plot. I en virkelig verden, hvor USA æder sig selv op indefra, føles en film om en simpel atomtrussel som at lade sig synke ned i et varmt karbad.
I starten fortæller en tekst på skærmen os, at »en voldelig borgerkrig er brudt ud i Østeuropa. Den amerikanske hær udsendes som fredsbevarende styrke i det lovløse område«.
Fnis.
Det er ikke filmens skyld, men det er lidt uheldigt, at den har premiere i samme uge som stormen på den amerikanske kongres. Det er svært for USA at erklære sig moralsk overlegen for tiden, og måske skal amerikanske soldater ikke bruges som fredsbevarende styrke i udlandet, når de ikke har styr på baglandet. Men okay, filmen foregår i 2036. Måske er USA kommet på ret køl om 15 år.
Uanset hvad ser det ikke ud til, at der bliver skåret i USA’s forsvarsbudget. Om 15 år sendes de almindelige fodsoldater ind i krigszoner sammen med våbenbærende metalrobotter, der skyder på alle, de er programmeret til at kende som fjender.
En dronepilot (Damson Idris), som udviser lidt for veludviklet selvstændig tænkning, bliver straffet og sendt i felten med det industrielle militærkompleks’ nyeste påfund: prototypen på en højteknologisk cyborg-soldat (Anthony Mackie) skabt via »fjerdegenerations-biotech«, hvad end det betyder.
Denne cybersoldat er voldsomt effektiv i kamp, selvom jeg undrede mig over, at vi flere gange ser ham i nærkamp, hvor han tvinger en fjende i gulvet med et imponerende hoppewrestler-move, hvorefter han skyder fjenden i hovedet. Bare et tip: Næste gang kan du bare starte med at skyde fjenden i fjæset, så er du hurtigt videre.
Fjenden – overskurken – er tilsyneladende en hærfører ved navn Viktor Koval, spillet af danske Pilou Asbæk. Han er god til at overspille effektivt, og rollen minder meget om hans Euron Greyjoy fra ’Game of Thrones’, bare med ubestemmelig balkan-accent og meget, meget kortere tid til at gøre indtryk. Stakkels Pilou har nærmest intet at arbejde med her. Så meget opbygning til et skurkeopgør og så lidt krudt i raketten.
Historien sender os på afveje og forsøger sig med lommefilosofiske pointer om mennesker versus maskiner, værdien af et liv og menneskehedens potentiale for det gode og det onde.
Vi skal gætte os til, om cybersoldaten arbejder i den gode sags tjeneste eller er et afsporet stykke teknik med fejl i programmeringen. Plottet giver bare ikke mening til sidst, og jeg havde ingen fornemmelse for, hvorfor hverken de gode eller onde gjorde, hvad de gjorde.
Den svenske instruktør Mikael Håfström har styr på at instruere actionscener, men han trænger til at få et ordentligt manuskript snart. Hans svenske, Oscar-nominerede Jan Guillou-filmatisering ’Ondskab’ er et mindre mesterværk, men siden er det mest blevet til okay internationalt håndværk, såsom thrilleren ’Derailed’ med Jennifer Aniston, Stephen King-gyseren ’1408’ og eksorcisthistorien ’The Rite’ med Anthony Hopkins.
Det er aldrig blevet rigtigt fedt, selvom det at sætte ’Escape Plan’-franchisen i gang med Stallone og Schwarzenegger som makkerpar må tælle for et eller andet.
Kort sagt:
Der er et par effektive robot-krigsactionscener, men både de gode og ondes bevæggrunde er så uforståelige, at det vist kun giver mening for kunstig intelligens.