‘Velkommen til Tjetjenien’: Dokumentar om volden mod LGBT-minoriteter i Tjetjenien er en brutal øjenåbner
Fra en baggård i Rusland ringer en LGBT-aktivist til en ung, tjetjensk kvinde med et presserende problem. I telefonen fortæller kvinden, at hendes onkel har opdaget hemmeligheden om hendes seksualitet og truer med at sladre til hendes far, hvis hun nægter at gå i seng med ham.
»Og hvis min far opdager det, slår han mig ihjel«, fortæller den unge kvinde bange i røret.
Hendes udsagn lyder måske som om en overdrivelse, men det er det desværre ikke.
I Tjetjenien opfordres forældre ligefrem til at dræbe deres børn, hvis de finder ud af, at de er homoseksuelle. Regeringen sætter ikke ind, da det er dem, der står for og opildner til volden. Derfor er det op til russiske LGBT-aktivister at sætte liv og lemmer på spil for at redde homoseksuelle på flugt fra deres hjemland.
I den barske ‘Welcome to Chechnya’ følger amerikanske David France, instruktøren bag den Oscar-nominerede ‘AIDS-spionerne’ fra 2012, aktivister og tjetjenere på flugt.
På aktivitetssiden møder vi David, ham som ringer til tjetjenske piger fra baggårde, og Olga, der med lige dele alvor og træthed i stemmen fortæller om en rødglødende situation.
Deres alvorstunge ord understreges af opsnappede klip af grusomme overfald mod homoseksuelle på gader og i celler. Et af klippene viser en skrigende mand, der voldtages i en fængselscelle, mens et andet klipper væk, sekundet før en kvinde får sit hoved slået til plukfisk. Instruktør David France lægger ikke fingre imellem i sin skildring af en ubegribeligt nådesløs og kvalmefrembringende virkelighed.
Fanget i denne virkelighed sidder ofre som den bange, unge Anya og den trodsigt modige Grisha. Fra deres skjul bag imponerende digitaliserede, men menneskelignende maskeansigter giver de og deres historier dokumentaren en nærværende og menneskelig dimension.
I et dramatisk højdepunkt kaster Grisha maske og dæknavn af sig for at vise sit sande ansigt til os og hele verden. Det giver kuldegysninger at se ham ofre sin anonymitet for at tage kampen mod det tjetjenske system i Rusland, hvor Putin stiltiende, men tydeligt bakker op om den føderale republiks konservative kurs.
Men så dramatisk tilfredsstillende, som det er at se Grisha træde frem i retfærdighedens navn, lige så antiklimatisk er det, kort efter, at se til, mens et russisk jurymedlem mumlende erklærer, at hans sag mod systemet er blevet afvist.
Afvisningen efterlader mig – som ‘Welcome to Chechnya’ i sin helhed – med en følelse af desillusion, vrede og frustration.
De selvsamme følelser sidder stadig i mig, da jeg et par dage senere i en artikel læser, at en tredjedel af Polen nu er erklæret for LGBT-fri zoner. Artiklen får mig til at tænke på et tidspunkt i filmen, hvor aktivisten David siger, at homofobien blot vil sprede sig, hvis den forbliver ustraffet.
På sigt er ‘Welcome to Chechnya’ et stykke vigtig bevisførelse, der forhåbentlig kan bruges i aktivisternes fortsatte kamp mod tilsyneladende uovervindelige politiske kræfter.
Her og nu er det en hårdtslående filmoplevelse og en øjenåbnende dokumentar, der råt for usødet viser konsekvenserne af den fremherskende konservatisme, der spreder sig som sorte pletter på verdenskortet.
Kort sagt:
‘Welcome to Chechnya’ en brutal, men nødvendig øjenåbner om en ubegribeligt voldelig forfølgelse af LGBT-minoriteter i Tjetjenien.