‘Crime Scene: The Vanishing at the Cecil Hotel’: Ny Netflix-serie er tankevækkende true crime-kræs

21-årige Elisa Lam drømte om at være lykkelig. Gennem sin Tumblr-blog delte hun sine tanker om alt fra at være psykisk syg til rejsedestinationer. At rejse til Californien på egen hånd skulle være hendes kvinddomsprøve, beviset på at hun kunne det samme som alle andre.

Men Elisas blog blev ikke hendes vej til internetberømmelse. Det blev derimod en skrækindjagende video af en bange og uregerlig Elisa i en elevator på Cecil Hotel. En video, der gik forud for Elisas sporløse forsvinden.

Videoen af Elisa gik kloden rundt, og snart meldte internettets amatørdetektiver sig upåkaldt til tjeneste. Youtubere, Reddit-brugere og fritidsresearchere gik i gang med at analysere videoen, og nogle gik endda så langt, at de infiltrerede Cecil Hotels gange og anklagede selvopsporede mistænkte.

I det lys lyder ’Crime Scene: The Vanishing at the Cecil Hotel’ umiddelbart som et generisk miks af andre true-crime-baskere fra Netflix. Internetdetektiverne fra den fængslende ’Don’t F**k With Cats’ møder ’American Murder: The Family Next Door’s adgang til offerets egne tanker. Men faktisk er Elisa Lam en unik skæbnefortælling. Hvorfor hun døde og ikke mindst hvor er selve nøglen til fascinationen og seriens gyldighed.

Joe Berlinger, der stod bag filmen ’Extremely Wicked, Shockingly Evil and Vile’ og den akkompagnerende ’Conversations with a Serial Killer: The Ted Bundy Tapes’, kunne her nemt beskyldes for at bidrage til myten om den flotte seriemorder, men i ’Crime Scene’ går han mere objektivt til værks i sagen om Elisa Lam og Cecil Hotel. Den ret fornøjelige hotelmanager, serien har fået med om bord, samt en række byhistorikere fortæller medrivende om Cecils egen triste tidslinje. Et grandiøst hotel opført i de brølende 20’eres extravagance transformeret til et jordisk helvede, hvor selvmord, drab og seriemordere var hverdagstrummerum.

Sådan gik det, fordi hotellet er placeret midt i Skid Row, en række blokke i Downtown Los Angeles, hvor de hjemløse holder til. I dokumentaren beskrives det som et af de farligste områder i USA, fordi mange psykisk syge og hjemløse begår uforudsigelige og farlige gerninger. Hotellets fortid og placering giver et ekstra lag til Lams historie, som gør seriens afsnit uforudsigelige og fortællingen relevant for en gengranskning.

For spørgsmålene hober sig lige så stille op. Ville Elisa have været død, hvis hun boede på et andet hotel? Kunne en 21-årig kvindelig turist gå sikkert rundt i Skid Rows gader? Var Elisa på det forkerte sted, det forkerte tidspunkt?

Ganske klogt har Berlinger inddraget et britisk turistpar, der boede på hotellet kort efter Elisas forsvinden. Deres møde med undersiden af La La Lands stjernedrømme vækker minder om ens egne turistede forestillinger om de storbyer, man besøger. Jeg har selv rejst alene og boet på et hostel i San Franciscos downtown én blok fra byens svar på Skid Row, Tenderloin. Elisas vandren gennem LA’s gader er et billede på ikke bare vores sårbarhed og naivitet, men også de romantiske drømme vi fejlagtigt pålægger virkelighedens verden.

Bag kriminaliteten, hotelværelserne og skærmdetektiverne gemmer sig en langt mere smertelig og almengyldig erkendelse. Elisas video gik viralt, hendes historie blev en myte, men sandheden er langt mere barsk. Hendes død kastede skygger over hendes familie, internettets samvittighed og en uskyldig mands helbred.

Heldigvis binder Berlinger de mange tråde sammen, så serien både er true-crime-kræs og tankevækkende indhold.

---

Kort sagt:
Elisa Lams berømmelse startede med en viral video, men må gerne ende med ’Crime Scene’s medrivende skæbnefortælling, som binder en fin sløjfe på en tragisk historie.