Tema: Netflix & verdensherredømmet. I denne uge sætter vi i en række artikler kritisk-nuanceret fokus på streaminggiganten, som har rundet 200 millioner abonnenter og med coronakrisens hjemmeisolation aldrig har stået stærkere. For hvilke konsekvenser har det, når én aktør dominerer vores underholdningsforbrug så kraftigt, som Netflix gør i øjeblikket?
1. Netflix-ansatte bestemmer selv, hvor meget ferie de holder
Netflix har en ganske særlig arbejdskultur, hvor de ansatte ikke bliver betragtet som en ’familie’ (som det ellers har været populært i mange moderne virksomheder), men som ansatte, der kan udskiftes, så snart der dukker bedre kandidater op. Det realiseres igennem en evalueringssamtale, en såkaldt Keeper Test, hvor alle ledere i organisationen skal tage stilling til følgende spørgsmål om deres underordnede:
»Hvis en af dine ansatte oplyste, at han/hun forlod stillingen til fordel for et job hos et tilsvarende firma, ville du så kæmpe for at beholde vedkommende hos Netflix?«.
Det betyder, at ingen sidder sikkert i sadlen, og selv hr-chefen, der havde sat testen i system og arbejdet for Netflix nærmest siden begyndelsen, blev til sidst selv offer for den.
Til gengæld følger der en stor frihed med, når man er på Netflix-lønningslisten: Man bestemmer for eksempel selv, hvor meget ferie man vil holde. Et godt gæt er dog, at det i sidste ende mere kommer virksomheden end de ansatte til gode!
Hør mere om den særlige kultur i den stærkt anbefalelsesværdige podcast ’The Land of the Giants’, som går helt tæt på Netflix.
2. Blockbuster afslog engang at købe Netflix for en slik
Det nu kuldsejlede Blockbuster Video havde faktisk muligheden for at opkøbe Netflix-domænet tilbage i 2000 for en i dag meget beskeden sum af 50 millioner dollars, da videokæden stadig havde overhånden. Men John Antioco, den tidligere direktør for Blockbuster, afslog, og sidenhen så Netflix sig aldrig tilbage.
3. Stifter Reed Hastings brændte engang sin skjorte efter livstruende brøler
Netflix’ stifter og øverste direktør Reed Hastings begik i 2011 en eklatant brøler, da han forsøgte at dele firmaet i to, dengang udbringning af dvd’er stadig var deres primære forretning. Hastings mål var 100 procent online-streaming, men han forcerede idéen og lagde streaming- og dvd-tjenesten bag to forskellige betalingsmure, Netflix og Qwikster, hvilket resulterede i, at kunderne skulle betale mere for samme indhold.
Efter en massiv shitstorm, 700.000 frafaldne abonnenter og et aktiefald på 70 procent måtte Hastings undskylde med en udskældt video. Sidenhen brændte han den skjorte, han bar i videoen.
4. Netflix har banet vejen for andre kanalers successer
Netflix har evnen og gennemslagskraften til at skabe successer ud af titler, som andre kanaler ellers har stået bag. Det er ’Breaking Bad’, ’You’ og ’Papirhuset’ eksempler på – uden Netflix var de strandet som mindre successer på henholdsvis AMC, Lifetime og spansk tv. Siden overtog Netflix da også selv produktionen af de to sidstnævnte serier.
5. Netflix har færre film på tjenesten i dag end for 10 år siden
Netflix har markant færre film i deres indholdskatalog end for 10 år siden. Det skyldes blandt andet konkurrence fra andre streaminggiganter som Disney+ og Amazon Prime, der kalder deres film tilbage til deres egne tjenester. Fra 2014-19 faldt antallet af film i Netflix’ indholdsbibliotek med 40 procent.
6. Netflix har over 2000 originaltitler… and counting
Til gengæld er Netflix som bekendt gået all in på at producere deres eget indhold. I februar 2020 var der 1500 originale titler i deres indholdsbibliotek – og spoler vi tiden frem til januar i år, er tallet steget til omkring 2000. I 2020 lancerede tjenesten gennemsnitligt 40-50 originale titler om måneden – og juli samme år var tallet oppe på 59 titler.
7. Den globale ekspansion fortsætter
Netflix er tilgængelig i over 190 lande. Og særligt Sydkorea har streamingtjenesten kastet astronomiske summer efter de seneste år. I februar 2020 proklamerede Netflix, at de ville spendere 500 millioner dollars på sydkoreanske film og serier i 2021. Mange af de titler, der kommer ud af det, vil de danske Netflix-brugere sikkert end ikke opdage, for som bekendt er ens personlige Netflix skarpt indrettet efter, hvem og hvor man er.
8. Deres mest populære serier har én ting til fælles
Tager man et kig på de mest sete serier på tjenesten i årene 2016-20, er der én klar vinder, og det er Netflix selv.
2016: ‘Orange Is the New Black’
2017: ’American Vandal’
2018: ’13 Reasons Why’
2019: ’Stranger Things’
2020: ’Papirhuset’
Fælles for dem alle er, at det er Netflix-originals. Det skal bemærkes, at Netflix måler seertal på et meget kontroversielt grundlag – man skal nemlig kun have set to minutter af en film eller et serieafsnit, før man tæller som en seer.
9. Personligt blikfang
Netflix har med deres mikrogenrer haft stor succes med at segmentere deres indhold til forskellige målgrupper. Men Netflix-algoritmens nyere våben er thumbnail-billeder, som personaliseres alt efter abonnentens præferencer – og billederne udskiftes formentlig ved næste log-in, hvis ikke det fangede opmærksomheden.
10. Netflix har kæmpe gæld
Netflix tjener selvfølgelig kassen på deres 200 millioner abonnenter, men gennem det seneste årti har virksomheden faktisk lånt omkring 16 milliarder dollars for at finansiere deres egenproduktion. I dag er gælden i omegnen af 10-15 milliarder dollars, men sidste år begyndte de for første gang at betale af på den, og Netflix har meldt ud til aktionærerne, at de nu både regner med at kunne opretholde den store produktion og samtidig nedbringe gælden. Dermed er skeptiske analytikeres kritik af den forgældede virksomhed forstummet en smule.
Kilder: Podcasten The Land of the Giants, The Verge, Netflix.com, Variety, The Independent, What’s On Netflix, New York Times, CNBC, Forbes og Nme.