Hvem vil give 179 kroner for at se en ny Disney-film derhjemme?

Skal du se den nye Disney-film ’Raya og den sidste drage’ i premiereugerne, skal du hoste 179 kroner op ud over dit almindelige abonnement på Disney+. Er det virkelig et bæredygtigt koncept?
Hvem vil give 179 kroner for at se en ny Disney-film derhjemme?
'Raya og den sidste drage'. (Foto: PR)
STREAMING TOGETHER

På fredag udkommer Disneys ’Raya og den sidste drage’, som efter traileren at dømme ser ud til at ramme alle de beats, man kan forvente af et stort anlagt Disney-eventyr: En handlekraftig heltinde, en screensaver-værdig visuel side og et hurtigtsnakkende dyre-sidekick.

Men én ting er anderledes, for herhjemme kan filmen ikke opleves i de nedlukningsramte biografer og bliver heller ikke direkte tilgængelig for alle på Disney+, som vi senest så med ’Mulan’ eller ’Soul’. I stedet kan filmen ses i såkaldt Premier Access på Disney+ – for den nette sum af 179 kroner.

Det kan måske lyde lige lovligt pebret for den almindelige filmforbruger at skulle lange små 200 kroner ud for en enkelt film oven i sit almindelige abonnement. Der ligger trods alt tusindvis af film og serier på de streamingtjenester, du troligt betaler til hver måned.

Så hvad er meningen med den nye lanceringsmodel, som er et af coronapandemiens mange aftryk på den globale filmbranche?

Fire typer streaming

Allerførst – og måske vigtigst for mange: Hvorfor den høje pris?

Relativt set er det slet ikke så dyrt endda. I 2020 var den gennemsnitlige pris på en biografbillet i Danmark 92 kroner, så det svarer ret præcist til to biografbilletter. Eller til en helt ny dvd-udgivelse, hvis du da kan huske dem.

Nu lyder det måske mere tillokkende?

I hvert fald for Disneys kernemålgruppe for ’Raya og den sidste drage’: familierne. Her er der i forhold til biografoplevelsen tale om en besparelse, både målt på pengepungen og de praktiske udfordringer. Men sådan vil det ikke være for alle.

Din villighed til at investere ekstra i hjemmeunderholdningen afhænger nemlig også af, hvilken slags streamer du er. 

Den Disney-ejede streamingtjeneste Hulu har i en undersøgelse skitseret fire typer streamingforbrug. Den største gruppe på 43 procent – therapeutic streaming – er karakteriseret ved, at det gælder om at koble fra og kun reflektere ‘i let grad’ over indholdet, der typisk er af nostalgisk karakter.

‘Raya og den sidste drage’. (Foto: Disney)

I den anden ende ligger curated streaming på omkring 13 procent, hvor man nøje udvælger indholdet, som har til formål at ‘skabe kulturelle samtaler med ligesindede entusiaster’. Derimellem ligger classic streaming (22 procent), der svarer nogenlunde til at se klassisk flow tv og indulgent streaming (21 procent), der svarer til binge watching. 

De fleste vil nok kunne genkende elementer af deres streamingadfærd inden for alle fire grupper, afhængig af situationen, selskabet eller tømmermændsniveauet. Men samlet set peger de på et problem for premium-VOD-udgivelser: Mængden af betalingsvillige publikummer er langt mindre end med en traditionel biografpremiere.

Er du en del af en familie på fem, har du vundet, men for mange andre publikumsgrupper giver det måske bedre mening at investere pengene i den almindelige abonnementspris, indtil ’Raya og den sidste drage’ alligevel bliver tilgængelig for alle Disney+-abonnenter 4. juni

Bliv hængende lidt længere…

Prisen svarer til at købe en film digitalt på platforme som Viaplay og Blockbuster. Den fase af en films indtjening er sådan set ikke noget nyt, og senest har ‘Druk’ sat rekord med 60.000 digitale køb.

Men ‘Druk’ havde allerede gået sin sejrsgang i månedsvis, med alt hvad det indebærer af flotte anmeldelser i medierne og god omtale fra vennerne. Med vinterens nye nedlukning blev det måske mere tillokkende at smide det ekstra beløb for de forbrugere, der ikke nåede at se den hypede film i biografen. Successen med ‘Druk’ er i højere grad undtagelsen end reglen, og i takt med at nye streamingtjenester øger udbuddet af tilgængelige titler på det danske marked, skal der formentlig mere og mere til for at få forbrugerne til at betale stykvis.

Og hvorfor offentliggør Disney allerede nu, at ’Raya og den sidste drage’ bliver tilgængelig uden ekstra omkostninger om kun tre måneder? En del af svaret ligger i Disneys – og de fleste andre store Hollywood-studiers – interesse i at fastholde dig som abonnent.

Er man på nippet til at afmelde nu, hvor ’The Mandalorian’ og snart også ’Wandavision’ er slut, så er der måske grund til at blive hængende lidt længere, mens andre helt nye abonnenter lokkes til af en ny stor udgivelse.

‘The Mandalorian’. (Foto: PR)

Pandemien har efterladt et gabende økonomisk hul i særligt den amerikansk dominerede filmbranche, og selv den ekstra indkomst fra en premium-VOD-udgivelse kan langt fra opveje tabet fra biografvinduet, som stadig står for størstedelen af en films indtjening. Det blev kun tydeligere, da Disney var bemærkelsesværdigt tavse med resultaterne af deres første Premier Access-forsøg med ’Mulan’, der var begrænset til USA i september sidste år.

Universal var derimod meget åbenmundede med resultaterne af Premium-udgivelsen af ‘Trolls World Tour’ i USA tilbage i april 2020. Ifølge Universal selv solgte den for 100 millioner dollars på de første tre uger – hvilket sammenlignet med den første ‘Trolls’ indtjening på 116 millioner dollars i samme periode efter udgivelsen i 2016 er et imponerende resultat. Især fordi selskabet bag kan beholde en større bid af den økonomiske kage, når de ikke skal dele med biograferne.

Det førte da også til en beef med USA’s største biografkæde, AMC, og trusler om boykot, som dog senere førte til en historisk aftale mellem parterne om at kunne sende Universals film på premium-VOD efter kun 17 dage i biografen.

Den globale biografindtjening på knap 45 millioner dollars for ‘Trolls World Tour’ fortæller imidlertid en lidt anden historie. For selv med de angivelige 100 millioner dollars fra premium oveni, er der langt op til den første films globale målestok på omkring 347 millioner dollars.

Men før tiden vender tilbage, hvor film som ’Mulan’ eller ’Raya og den sidste drage’ kan indtjene op imod en milliard dollars i biografen, kan Disney altså i stedet motivere de nuværende 95 millioner Disney+-abonnenter til at holde fast.

Forbrugerne vinder, biograferne taber

Pandemiens forskydninger i filmbranchens økonomi fik et symbolsk ansigt sidste år, da en video af en fransk biografejer, der smadrer en Mulan-papfigur i frustration over Disneys beslutning om at sende filmen uden om biografen, gik viralt. Og det er også biograferne, der står i den mest sårbare position, da de er afhængige af de store blockbusterfilm og dertilhørende concessions-salg af sodavand og popcorn for at overleve. 

I et interview til Det Danske Filminstitut om sidste forårs nedlukning og den efterfølgende succes med premium-VOD-udgivelser med biografaktuelle film beskrev Blockbusters direktør Casper Hald markedet som et schweizisk urværk, hvor tandhjulene må arbejde sammen:

»Hvis denne krise betyder, at biografer må lukke, går det ud over hele økonomien i dansk film. Der vil ultimativt blive produceret færre film, hvilket også vil ramme vores forretning. Som branche bør vi tale sammen om, hvad vi kan gøre for at hjælpe hinanden«.

‘Mulan’. (Foto: Disney)

Så til trods for opbrud og eksperimenter i udgivelsesmetoderne – senest understreget ved Warner Bros’ kontroversielle beslutning om at udgive alle deres film i 2021 simultant i biografen og for en 30-dages-periode på den amerikanske HBO Max – så synes både selskaber og forbrugere at være enige om biografens vigtighed for både filmoplevelsen såvel som branchens økonomiske velbefindende, også på den anden side af pandemiens hærgen. 

For spørg dig selv: Ville du betale 179 kroner for så meget andet end den næste Marvel- eller James Bond-film til hjemmebiografen, når du i forvejen har et gigantisk udbud af kvalitetsunderholdning nemmere og tidligere tilgængeligt end nogensinde før?

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af